26 maj 2016

Om medgang og modgang

 

 

 

 

2016-05-25 19.04.06-1

 

Alt er vel. Jeg er i godt humør. Vejret er herligt. Haven eksplumderer.

 

 

I det hele taget kan jeg ikke klage, og derfor er det også noget af en underlig oplevelse, at jeg konstant har det skidt! Forleden blev jeg præsenteret for en teori som nok ikke er helt dum, og igen kan jeg så bare konstatere, at kroppen faneme er en underlig en.

 

Teorien går på, at jeg i så mange år har levet med problemer, svære beslutninger, hårde dage, og i det hele taget daglig kamp, at nu hvor tingene lysner og mit liv ser ud til at tage en drejning, kan psyke og dermed krop slet ikke håndtere det. Det rimer fint i mine ører synes jeg. Det er almindeligt kendt og dokumenteret, at feks langtidssyge patienter nærmest kan gå hen og få angst, den dag de får det bedre. Det er idiotisk, men ikke desto mindre sandt, at tryghed også findes i at være i det liv man kender og ved, hvordan skal håndteres. Har man været patient længe, kan det virke skræmmende at skulle sige farvel til den “status”, som samtidigt indebærer masser af hjælp til en masse fra system og pårørende, og goddag til et liv som selvkørende.

 

Der ligger dyb  psykologi i at være kroniker.

 

Som det kan tage tid, at vænne sig til at man er syg og må acceptere at hjælp skal der til, kan det faktisk og åbenbart også være lidt af en opgave, at få sit liv tilbage. Og det uanset i hvilken grad man får det. Jeg selv får jo aldrig et liv psykisk/helbredsmæssigt, som det jeg har haft engang, men nu ser det søreme ud til at jeg begynder at opleve medgang, og som sagt går min krop i denne tid helt i baglås. Jeg kan ikke helt tage det ind så at sige. Jeg har stadig problemer med at mærke mine følelser, hvilket sikkert har en stor del af skylden for de fysiske gener ved at opleve medgang. “Fysiske gener ved at opleve medgang”!  Prøv lige at hør, hvor fuldstændigt åndssvag den sætning er. Den giver ingen mening overhovedet, men den er alligevel 100% virkelig. Meget af tiden ved jeg kun at jeg er glad og fro, men jeg kan ikke mærke det. Det er er uhyre svært at forklare, og sikkert endnu sværere at forstå for de, som ikke har oplevet, at få forstenede hjerter.

 

Det skifter mellem mavesmerter, hovedpine og dræbende træthed, som jo er velkendte “venner”, til andre og helt nye former for “mærkdigselvkvinde”, og tilbage til maven igen. For et par uger siden fik jeg feks pludseligt den ondeste smerte omkring det venstre knæ, og jeg gik en stund og var overbevist om, at nu havde jeg sgu da mindst fået en blodprop! Jeg har haltet som en olding i længere tid pga det knæ. Faktisk var det så voldsomt, at jeg greb knoglen og ringede til lægevagten. Han ordinerere mig to panodiler og sengeleje, og selv gik jeg i gang med at skrive testamente..  Jeg mener, man HAR jo hørt så meget om lægevagten og panodiler ik!   Og så i mandags blev jeg som et lyn fra en klar himmel svimmel. Så svimmel at jeg intet kunne!!! Så der lå jeg så og lå et halvt døgns tid. Med et loft der sejlede og kvalme som efter en druktur. Tanker om blodpropper og andre grumme lidelser tog igen til i styrke. Og jeg fejler INTET. Absolut INTET altså. Om jeg nogensinde bliver klog på livet altså. Og min egen krop!

 

 

2016-05-25 07.26.05

 

Som nævnt er det nærmest umuligt for mig at absorbere realiteterne. Min hjerne har sat programmet til centrifugering, og jeg oplever en næsten konstant følelse af at have paraderne oppe. Det siger sig selv at så bliver man en pø udmattet. Næste er så, at jeg ikke helt hører efter den udmattelse fordi jeg efter en lang og mørk vinter bare vil være ude og rundt så meget som muligt, og SÅ skal det jo gå galt. Fra at leve forholdsvis isoleret har jeg nu som minimum min datter hos mig 95% af tiden feks. Der var lige en tidlig brunch en søndag jeg ikke ville gå glip af. Og flere besøg her i haven. Der har været køreture og SÅ er der jo alle timerne med hænderne i jorden.

 

Som en interessant og kikset eftertanke, kan jeg afsløre at jeg for ikke længe siden sad kry og stolt og erklærede, at jeg var blevet supergod til at sige NEJ. At NEJ ligger virkelig godt i min mund. At min kalender af princip altid er næsten uden aftaler. Sådan er det dybest set også, men jeg må nok erkende at jeg lige bør minde mig selv om, AT jeg er god til det der med NEJ..

2016-05-25 07.28.00

 

 

 

 

Jeg er faneme for mærkelig altså!

 

 

2016-05-22 08.57.02-1

23 maj 2016

Den livgivende regn

 

 

 

Jeg ved ikke med jer, men hernede sydpå er jorden så tør nu, at den er begyndt at sprække! Det havde jeg egentlig ikke troet efter at grundvandet i marts stod så højt, at man allerede ti cm nede fik våde fødder. Jeg har nu vandet et stykke tid, for alle mine nye bede skal ikke lide tørstedøden allerede før de er etableret ordentligt. 

 

2016-05-23 06.25.43

I aftes troede jeg ikke mine egne ører, da jeg ved midnatstid måtte lukke vinduerne pga kraftig blæst. Et par timer tidligere sad jeg på trappestenen med Majbritt i fuldstændigt vindstille vejr. På altså ingen tid røg der uvejr ind over os i en sådan grad, at jeg bekymret stod og stirrede ud i mørket og haven. Skide være med kattene, men min have… uha hvis den tog skade altså. :- )

 

Jeg havde nu ikke behøvet bekymre mig, for en halv time senere skiftede det igen, og siden har det vel nærmest bare været, hvad man kan kalde siveregn. Ikke noget der batter i vandtønderne, MEN omvendt noget der batter når jorden er så tør som nu. Voldsom regn preller bare af på overfladen, men siveregn giver jorden tid til at begynde at suge til sig igen, så for min skyld må det gerne regne hele mandagen. Det er ikke koldt nemlig, så jeg kan snildt sidde under halvtaget og bare nyde duftene og farverne.

 

2016-05-22 18.26.59

Den kolonorme pink bonderose, er i dag transformeret og falmet på smukkeste vis til en douche lyserød. Jeg er stadig helt i ekstase over den.

2016-05-23 06.26.02

På ligefod med den forreste akeleje her. Den er nemlig også gået fra helt cremehvid, til en med rosa nuancer. Dog ikke på et par dage, men siden sidste sæson.  Naturen er bare utrolig ik..

 

2016-05-22 18.00.472016-05-22 18.01.032016-05-22 18.01.15-2

21 maj 2016

Bare et godt råd ..

 

 

 

 

2016-05-19 20.30.49

 

Jeg begynder med et godt råd til alment brug. Når I skriver til mig på min mail om dette eller hint, som jeg måske kan hjælpe med, bliver jeg både glad og beæret over at kunne bruges til noget. Jeg svarer i det tempo jeg magter, MEN.. det er umådeligt svært at være venlig og høflig og svare tilbage, når den vedlagte mail adresse ikke er korrekt tastet!!  Det sker desværre med jævne mellemrum, når min blogger-kontaktformular bliver anvendt. Har det vildt dårligt med, at der så går mennesker rundt og tænker, at jeg vel nok er en kedelig moster, at jeg ikke engang gider svare på henvendelser, når det i virkeligheden er deres egen skyld.

 

Og med det går jeg hurtigt videre.

 

******************************

 

 

Videre til hverdagsbilleder og absolut ingen nyheder af interesse. I går trak jeg stikket og det kan jeg allerede mærke effekten af. Ingen hovedpine til morgen og mindre beton i kroppen. Jeg fik strikket et stykke videre på min næste cardigan og jeg synes faktisk at vendingerne, som opskriften foreskriver, er endt med at blive virkeligt gode i farveskiftet.

2016-05-21 07.40.29

Omvendt er det lidt en fejlvurdering at strikke lysegrå og lyseblå lige efter hinanden, for i dagslys kan man ikke helt se at det er to farver. Dog.. jeg strikker IKKE tilbage. Igen. Den var jeg på i forgårs. Det er et rigtigt let mønster at memorere, men absolut et totalt besværligt ditto at strikke tilbage i. Jeg har ikke koncentration nok på kontoen til, at jeg bare kan trække i snoren og genetablere maskerne, så jeg må tage den bagvendt så at sige, og det gør jeg simpelthen ikke frivilligt. Så altså, jeg beholder grå og blå i rap.

 

 

 

 

2016-05-20 19.30.372016-05-20 19.31.08-2

Og så blev det i den grad det idylliske landliv, som jeg kunne tage fotos af i aftes. KAN det blive mere rigtigt? A hva ba?? 

 

Landkøkken, kat på bord, hjemmedyrkede rabarber OG et par strategisk rigtige kander tilfældigt liiige med i billedet. HA!

 

 

Hold da kæft hvor jeg kan :- )

2016-05-20 19.32.23

Herman har iøvrigt i den forbindelse så konstateret, at han IKKE kan lide de dersens lange røde sure nogen..

20 maj 2016

Jeg trækker i nødbremsen

 

 

 

 

2016-05-19 07.57.22-2

Allerførst MÅ jeg bare fremvise en blomst jeg har i haven. Eller.. jeg har faktisk hele to når sandt skal siges. Jeg har ønsket mig sådan en i flere år, og havde også et par i Vestergade, men da de jo var hentet andetsteds fra, nåede jeg aldrig at se dem i blomst. Det er en overdrevet følsom plante, som går helt i chok over at få flyttet rødderne, men her i den nye have står der altså to styks.

 

Og jeg skal da lige love for at jeg aldrig har set noget lignende!

2016-05-19 07.57.11

 

Jeg tilgiver den, at den er lyserød hver gang jeg går forbi og ser, HVOR kæmpe gigantiske hoveder den  kan fremvise. Det er nærmest overjordisk og lettere vanvittigt nu jeg tænker over det. Som en anden humlebi aner den ikke at den er for tung til at kunne holde sig selv opret, så det gør den . Men sikkert kun indtil første regnskylle. Jeg har ingen staudestativer endnu, og jeg har forsøgt med alternativer i form af pinde og snor, men det kan jeg jo godt se nu, overhovedet ikke er nok.

 

2016-05-19 12.25.20

Så i år nyder jeg. Og skynder mig forbi en ekstra gang, for lige at tage et kig mere inden hele herligheden vælter.

 

 

Og så var det noget med en nødbremse..

 

 

Jeg har været på farten flere gange i denne uge, og her på matriklen har der været (i min verden) et rend af mennesker. Jeg har hygget og nydt hvert sekund, men NU er jeg, som en anden bonderose, på vej til at vælte kan jeg mærke. Hovedpine og ulidelig træthed begynder at fortælle mig, at jeg nok har været et nummer for frisk. Det betyder at aftaler må aflyses i dag og i weekenden, men det er nødvendigt hvis jeg skal kunne gennemføre en planlagt tur til Stevns på tirsdag.

 

 

Gad vide om det nogen sinde bliver bedre? 

 

2016-05-20 07.50.43

Jeg kan kun sige, at det så er en glæde at jeg nu igen kan strikke.

17 maj 2016

Linnea fra Rasmilla og hold da op for et blæsevejr vi skal trækkes med!

 

 

 

 

Jeg er begyndt på en cardigan til mig selv. Endeligt kan jeg holde til at strikke igen. Ikke som tidligere, men dog alligevel lidt. Sådan må det være indtil jeg får ordnet hånden. Jeg kan godt lide pasformen på Rasmillas Linnea, og desuden er det et mønster jeg ikke skal tænke det store over, så derfor bliver det den jeg genoptager min karriere med.

2016-05-16 09.25.052016-05-16 09.25.18

 

 

Planen er striber på bærestykket og så skal den foreløbigt være lyseblå resten af vejen, men det er da muligt at en anden farve passer bedre, det kan jeg først vurdere når striberne er strikket og jeg har taget fra til ærmer.

 

2016-05-17 08.10.372016-05-17 08.10.46

 

Josefines sjal er godt undervejs, men eet projekt er aldrig nok her. Jeg er nødt til at have noget at veksle i mellem, for ikke at begynde at kede min hjerne. 2016-05-13 06.55.202016-05-13 16.24.32

Det er heeeelt andre kulører jeg bevæger mig i her, end dem jeg ellers plejer til mig selv, men jeg indrømmer at det er saftige og skønne forårsfarver, som faktisk ikke er så ringe endda.