22 december 2014

To flade fregner på en sofa

1 kommentar:

 

 

 

 

IMG_1988[1]

Det er vist en meget fin betegnelse på mandagens udvikling. Holger er ligså splattet. Han tog ellers balladen i nat med ophøjet ro, sov det meste af tiden væk i kufferten, når han da ikke lige var ude for at sondere, det nu noget mystiske terræn på gulvet i køkkenet. Selv det, at jeg måtte stå med støvsugeren for at suge støv efter savemaskinen, gad han ikke flippe ud over, hvilket jeg er vældig imponeret over. Hans grad af tryghed stiger simpelthen konstant.

 

Vi kigger på hinanden. Vi er sultne, men gider bare ikke tage fat på den omgang rengøring det kræver, for smulder af glasuld ligger OVERALT derude. Det ender med at det lange hyl tager teten, imens jeg bare er tilfreds med en påhåndsmurtsandwich.

 

I morgen tidlig tropper der så mandskab op for, at besigtige skaderne og udbedre. Det vil give fornyet kaos, både i køkken men også ovenpå, hvor lemmen til loftet var åbnet i nat. DET gulv er ligså ulækkert og snavset nu som køkkenets er. For slet ikke at tale om mit lille soveværelse, hvor sjaskvåd servicemand måtte ind og hænge ud af det lille bitte vindue. Tramp tramp klask klask. Fodspor på gulvetæppet og sorte hænder på det nymalede tapet..

 

Nu har Rasmus alligevel overrasket mig. Han har i mellemtiden været i byen efter hovedpinepiller på apoteket og derefter er der blevet støvsuget og ryddet op i køkkenet. Her dufter nu lifligt at stegt bacon, spejlæg, toast, bønner i tomat. For overhovedet at nå hertil, måtte han forcere denne her pøl:

IMG_1991[1]

I gummisko er gode råd dyre, men er man rådsnar bruger man da bare en skammel så man ikke får våde fusser.

 

Det er tid til bare at glo bevidstløst netflix, få lidt indenbords og så måske en lille lur. Det er den 22.december og ærligt talt så er jeg ligenu mest tilpas med at vide, at om få dage kan jeg fjerne hele hejset og få mit hjem tilbage. Humøret er IKKE hverken trist eller dårligt, ejheller er jeg utilfreds med hyggeligt julepynt, her er bare så kaotisk nu, at det gør mig rodet i hovedet. DET kan jeg heldigvis gøre noget ved.

 

Men jeg venter lige til d. 27 :- )

Det her kan jeg ikke helt overskue

3 kommentarer:

Køkkenet ligner en ulykke. Der er er stort hul i loftet og en sporadisk afdækning af plast, men der samler sig en pøl af vand, så jeg skal regelmæssigt tømme gennem et lille hul og ned i en spand. Det vælter stadig ned fra oven og udlejer er ingen steder at træffe. Har sendt sms i aftes, og ringet her til morgen, men uden resultat. Service manden var her i to timer, og endte med endelig at konstatere at det nok er oppe ved skorstenen problemet ligger.                         
 En del ting i køkkenet gik i stykker, fordi det var svært at komme til, men lige nu  har jeg for ondt i maven til at tænke på småting, jeg ligger i min seng og er bare død træt. Lader Rasmus sove videre nede i stuen. Faneme heldigt jeg ikke skal have 14 til middag på onsdag.                Update:  udlejer har ringet, og han kommer i morgen og ordner problemet. DET lettede . 

Midnat med vand på

12 kommentarer:

 

 

 

 

 

IMG_1964[1]

Ja så har vi haft en totalt hyggelig eftermiddag/aften med masser af elektronisk underholdning, slik og fladen ud. Jeg fik handlet godt ind, inden jeg skulle hente Rasmus, så nu tror jeg næppe vi kommer til at sulte, MEN…

 

Da timen ramte midnat var festen forbi.

IMG_1972[1]

Der er igen vand i køkkenet, tro den hvem der vil. Det er faktisk vældig underligt, for det har regnet flere gange siden taget blev lavet, og selvom det regner igen nu, så synes jeg ikke det er voldsommere end som så, men faktum er, at der nu med faste takteslag drypper vand i en spand på mit køkkengulv. Jeg indrømmer gerne, at jeg IKKE synes jeg har mave til den slags spænding, og nu sidder vi så og venter på at skadeservice dukker op. Jeg tør ikke vente på morgendagen med, at kontakte udlejer og den slags. Det ligger desværre sådan, at denne vagt ligger hos en der bor i nordsjælland, så med andre ord er der omkring 2 1/2 time minimum til at han kan være her. Og klokken er altså over midnat nu.

 

Gudsketakoglov for playstations og garn.

 

 

Jeg er begyndt på et strykke ligeudadlandevejen strik i dag, for jeg kan ikke rigtigt koncentrere mig om at tælle hækling med sønnike som sidemand haha. Jesus han kan snakke, og det skal vi selvfølgelig også så nu, hvor jeg alligevel skal sidde oppe den halve nat med hjertet i halsen, ja så kan jeg sgu da bare få begyndt på en forårscardigan, ja jeg kan så.

 

I sådan en situation bliver jeg vældig i vildrede. Skal man ulejlige udlejer klokken midnat en søndag inden jul, eller vente..

 

Jeg har valgt at handle selv, for vand er ikke en spøg, og så har jeg samtidigt sendt en sms med besked til udlejer. Han sover sikkert, men han kan så ikke påstå, at jeg har holdt ham udenfor en, nu ret kostbar, udgift til service. BUM!

 

Men sig mig lige engang

 

 

Regner det virkelig mere end ellers? Ved godt det er lidt ude for nummer i december, men generelt? Og er det også vådt hos jer?  Så ikke nyheder, så jeg har ikke styr på udsigter eller seriøse udsving på vejrbarometeret. Godt Holger fedtemus er indendøre. Tør og tryg. Han har nærmest ligget og sovet konstant lige siden Rasmus åbnede sin kuffert på stuegulvet!  Ved godt at katte kan lide kasser og den slags, men alligevel. Han har aldrig set en kuffert jo hihi.

IMG_1969[1]

21 december 2014

4. søndag i advent og jeg er klar til besøg

3 kommentarer:

 

 

 

IMG_1885

 

 

Lige om lidt dribler jeg til Rødbyhavn og henter det lange hyl. Han har meldt ankomst i eftermiddag, og inden vi rammer sofaen med et brag, skal der lige handles ind. Rema1000 ligger på vejen, og en af de vigtigste ting vi skal huske er briketter, for ild i brændeovnen må der være. Det hygger så meget, men mere vigtigt så har Holger brokket sig gevaldigt i dag over at den ikke varmede som forventet! 

 

Og så er det ikke engang løgn.

 

Han plejer at ligge på gulvet ved siden af når den er varm, og her til morgen satte han sig hen ved siden af den. Gloede på mig med de der halvt lukkede øjne, uden at bevæge sig. Pludseligt kommer der noget, som vist nok skulle lyde som en kattelyd, mijau eller noget, og da jeg ikke reagerer vender han sig om og skrider royalt ud af stuen. Det ligner da heller ikke noget, at jeg ikke har sørget for varme, når nu han har været ude hele natten. NÅ!

 

Her ligger han oven på sin ynglingsbunke. Rester af papir og gavebånd, en brugt plastikpose og lidt godbidder han ikke lige synes er værd at æde. Jojo, man ved nok hvad der er godt, og det er tihvertifald IKKE noget, der bare lugter af laks. Adrr mener han om det, og prøver jeg alligevel at servere den slags hundeæde for ham, kigger han først på skålen, så på mig, så på skålen, og så på mig, og SÅ fatter jeg det og fjerner alt og tørrer af, og SÅ når han har siddet urørlig et par sekunder og har tænkt over livets besværligheder, ja SÅ spiser han hvad der ellers måtte være tilbage af tørfoder. Fisk, tsk tsk.. det er noget fanden har skabt i ondskab i følge Holger.

IMG_1954[1]

Hvis jeg vil være sikker på at have min tallerken i fred, ja så er der med andre ord laks på menuen. Hehe

20 december 2014

Det lykkedes juhu

3 kommentarer:

 

 

 

 

IMG_1876

Her er gjort rent. Jeg er gjort rent. Og Holger er vel egentlig også gjort rent, for når han kommer ind som en våd klud, ja så vanker der en omgang med håndklædet og jeg siger jer, han synes det er en fest. Så tager vi lige en lille tumletur og efter mad og drikke er han så flad, at han bare snorker som en bjørn i timevis bagefter.

 

IMG_1895

 

En sjældent set dag. Med en plan der rent faktisk blev til noget,  wohuuu.

 

IMG_1595

Omvendt betyder det minus varm mad, for det har jeg slet ikke fantasi eller energi til, og da det har været sådan et stykke tid, glæder jeg mig også af den grund til at Rasmus kommer i morgen. SÅ skal han sættes igang i køkkenet så han kan servicere sin gamle mor.

20 december 2014, lørdag og traditioner

1 kommentar:

 

 

 

IMG_1940

 

Det er rengøringsdag i dag. Jeg MÅ bare tage mig sammen til det, for i morgen kommer Rasmus, og med to i huset stiger mængden af støv, snavs og rod til mængder der stresser mig. Det bedste er at begynde med et friskt hus, og når han så tager retur til Kbh igen, er her knapt så uoverskueligt.

 

Det er min plan for lørdag. Om jeg overholder den er så en anden sag, for den traditionelle vintertræthed er virkelig over mig. Jeg kæmper imod og den ER da heller ikke så voldsom og overvældende, som den har været de foregående år. Jeg er ikke i tvivl om at det skyldes haven. Alle de timer jeg bruger derude gør noget, og giver mig en opsparing åbenbart, men helt udradere vinterens påvirkning kan den alligevel ikke.

 

For lige at markere mig overfor min egen hjerne og kroppen, gik jeg løs på baghaven i går. Det var mildt, uden vind og opholdsvejr midt på dagen. Holger bliver så glad når jeg slutter mig til ham udenfor, så han spurter rundt omkring mig og det er lige før han får evnen til at svæve haha.

 

IMG_1922

Planen her er at få sat alle blokkene sån lidt mere struktureret, og så skal alle mellemrummene fyldes med kompost og jord. Der skal vokse bregner og andet som fylder og giver højde som bagrund til det nye bed i plænen. Stykket bagved og hen til pallehegnet skal pga af den næsten konstante skygge være et lille stykke skovbund. Her skal vokse skyggeplanter, masser af mos, aurikler, krokus og andre løgblomster. Det kunne også være sjovt med et par at de der sjove mammutblad, som kan blive kæmpe enorme. I går blev det dog mest til at skovle jord og tumle træ.

IMG_1920IMG_1921IMG_1924

Plads har jeg mere end rigeligt af, så jeg synes det kunne være sjovt med planter der fylder men som ikke er buske ude i siderne, og den dersens mammutblad faldt jeg over på en rundtur på Albinus hjemmeside.

 

 

Tilbage til jul og traditioner.

 

Min bostøtte ved at jeg har drømt om hjemmebag og duften af jul, så hun kom med småkager til mig inden hun gik på juleferie. Det kan jeg slet ikke beskrive hvad betyder for mig, for når nu jeg ikke selv kan, så er det virkelig dejligt at andre tænker på mig, når de står i dej til halsen :- )

 

IMG_1933

Jeg svor jo højt og helligt på, at jeg IKKE ville gå til angreb på dem før søndag og Rasmus ankomst, meeeennn… jeg har altså smagt på dem. Bare ganske lidt. Chokoladen der også lå i æsken gemmer jeg til i morgen. Jeg lover det. Gør jeg.

IMG_1936

En anden overraskelse fik jeg for et par uger siden, da posten kom med en lille pakke. I den lå der et ophæng med nuser på taget. En eller anden, som ved jeg elsker radiserne, og som jeg ikke ved hvem er, har sendt mig den! Den er så skøn, og bagpå huset står der 1977, så den er fra min barndoms år, men mere ved jeg ikke. På bordet står julekort, som jeg også er virkelig glad for.

 

Alt i alt er det i orden at tradtionerne må vige, for jeg går rundt hver dag og VED at jeg har nogen som tænker på mig, og det endda både i ind og udland. Det er faneme ikke noget at kimse af vel..

IMG_1937

17 december 2014

Margith har sendt mig viiise ord

4 kommentarer:

 

 

 

412014b27a552d977b1b90d9c6ef1fb7

Da jeg i går nat sad søvnløs, kom jeg forbi Pinterest fordi Margith havde sendt mig en besked. Må indrømme, at det nok ikke kunne være sagt bedre, så det har jeg gjort i dag. Eller.. jeg har sovet meget, og kun været ude en halv times tid i skumringen. Det går klart den rigtige vej, men hvis nu jeg bare hvisker og I lover ikke at sige det videre.. så gider jeg bare ikke mere jul!

 

Altså jeg hygger mig med det, her er sat op. Og glæææder mig til at Rasmus kommer, men ved gud jeg var mere i stemning for jul og tradition, sidst i oktober end jeg er nu, så min timing er lettere off. Det har jeg det nu ok med, jeg er mere fokuseret på, hvilke dage jeg kan hvad, udenfor. Nok også fordi man bare ikke gør de samme ting, når man bor alene. I søndags var jeg syg efter duften af hjemmebag, men endte med at gå ud for at købe mig fra trangen til småkager. En rulle dej ku vel gøre det. Humlen er, at jeg personligt ikke har energien til bagning og konfekt, men HVIS jeg nu havde, ville jeg uden at blinke æde mig igennem hele molevitten selv, og deeeet er jo knapt så godt. Iøvrigt, nu hvor nogen mener jeg allerede lever for godt og fedt.. ja så er det nok bare godt, at jeg ikke gider bage.

Ej spøg til side, jeg kerer mig ikke længere om, hvad andre mener om min kost og figur. Det har jeg gjort i SÅ mange år, og det gjorde ikke noget godt for mig. Nu ser jeg ud som jeg gør, og ser vi bort fra det upraktiske i for småt tøj, er jeg hamrende ligeglad. Det er en af fordelene ved at leve, hvor og som, jeg gør. Det har gavnet mig og min psyke, at komme væk fra det trendy storbyliv. Jeg har altid følt mig fejlcastet i det miljø. Har halset efter, og altid været vanvittigt obs på hvordan jeg gik klædt. Lidt et paradoks i det, at jeg har elsket mode, make up, tasker og sko, har villet se perfekt ud, MEN .. inden i, har boet hende jeg nu kan være. Kvinden i røjser og tilfældigt kluns, fordi dagene bruges i jord og på knæ. Med andre ord kan jeg nu være mig selv, og ikke stresse over dagens farve eller om jeg var for bredrøvet. Jeg kan ikke huske om jeg har strøget, eller i det hele taget været i en skjorte, siden Brønshøj, men jeg kan sige med sikkerhed, at mine fødder kun har været på hæle gaaaaanske få gange siden. Jeg savner det ikke, kun kigger jeg med længsel på mine høje sommersko en gang i mellem, fordi de er så smukke. Skoene. Og husker, hvordan man bliver super feminin med sving i skoene, men hvornår pokker er det lige jeg har brug for det nu? Ej vel..

 

Derfor er jeg mere end super glad, fordi jeg fandt et par skønne gummistøvler nedsat til små penge, som erstatning for dem jeg har nu. De er otte år gamle og kan sagtens klare otte mere er jeg sikker på, hvis ikke det altså lige var fordi at mine futter ikke længere kan være i dem. Uden strømper går det fint, men det er lidt kold om vinteren. Fladfødder og tykker sokker har altså fået lov at bestemme. Jeg drømte om skinnende røde eller lysende syregule, men endte med friskt græs grønne, og det er ikke så ringe endda, når man generelt er storelsker af alt det grønne. Jeg sender her en stor tak til min kommunedame, som på mine vegne har sørget for en lille opsparing til netop den slags udgifter. Hun er en knag. ( HVIS nu nogen skulle få den ide at undre sig over, hvordan jeg mon så lige har fået råd til den slags luksus… )

IMG_1836

De her er str 39, og her er rigeligt med plads til det hele, så nu kan jeg være grøn om vinteren og sort om sommeren. Jeg elsker altså bare røjser. Det gør jeg.

 

 

Jeg røg helt af sporet her, for det jeg egentligt bare lige ville var, at fortælle at jeg gør som Holger:

IMG_1840

Splatter ud mellem puder, tæpper og garn. Han viser mig vejen gør han

IMG_1838

16 december 2014

Så kan onsdag bare godt komme an

5 kommentarer:

 

 

 

IMG_1875

 

I sagens natur har jeg bare ikke været frisk i dag. Overhovedet. De sidste mange nætter har jeg helt fået vendt op og ned på tingene, og det er noget som slet ikke gør godt i systemet. Foruden at jeg bliver ekstra tudevorn og sentimental, mister jeg også dyrebart lys og så kører løbebåndet ellers derudaf.

 

SÅ hyler jeg. SÅ bliver jeg træt og får hovedpine. SÅ sover jeg om dagen. OG er vågen om natten. OG så tager vi lige en runde mere. I kombi med hormoner, som raser fordi det er ved de tider I ved, og et eller andet ubestemmeligt raser i kroppen, som alligevel ikke vil gå i udbrud, ja så bliver sådan en tirsdag som i dag bare en dag, der helst skal glemmes. Ved da godt, at det for intet er at sammenligne med de kvaler og smerter, hjemløse og kræftramte må tumle med, hvis nogen nu skulle få DEN tanke…   Men jeg tillader mig altså alligevel at mene, at jeg har haft bedre dage.

 

Forrige uge var det en underlig uagtig forkølelse der gjorde mig småutilpas. I sidste uge var det så underlivet, som ikke lige kunne bestemme sig til, om jeg skulle have en omgang betændelse der, og nu er det så en irriterende dunken inde bag pande og tindinger, som snupper tiden fra mig. Jeg satser på at kroppen nu har været hele vejen rundt, og når panden er på plads igen, ja SÅ er jeg frisk som en fisk og klar til Rasmus kommer på søndag.

 

IMG_1856

I aften vender jeg døgnet igen. Tager lidt til hjælp, fordi det er så vigtigt for mit sind. På den måde regner jeg med at få vendt stimen med humøret og helbreddet. EEn ting er nemlig bombesikkert efterhånden. Har jeg bare mere end et par dage uden at være udenfor, så skrider det hele. Jeg bliver simpelthen bimleskør af at gå herinde. Hverken mere eller mindre. Jeg MÅ ud. SKAL ud. Bare lige mærke luft og lys, og se det grønne som der endnu er masser af i haven. Søndag gik jeg feks en lille tur med Holger. Ned gennem haven og ud på den anden side af hegnet. Der ligger/lå bunker af blade som jeg har fejet sammen og smidt i sorte sække. Sækkene ligger nu og skal bare passe sig selv, og så sker der det forunderlige, at indholdet forvandler sig til det pureste guld/muld i løbet af noget tid. Det kan vi godt lide. Holger og jeg. Og haven.

 

Han er så kær forresten. Som en hund spankulerer han i forvejen. Stopper op, og venter til jeg indhenter. Så spæner han lidt. Stopper. Kigger, og så går vil lidt sammen og sludrer om regnorme og blade der blæser i vinden. Vi leger ta’fat med en pind, og han overvåger mit arbejde med sække og rive. Min lille kærlige væbner. Efter sådan en frisk tur, ligger han brak ved brændeovnen i timevis bagefter hihi.

IMG_1830

Ikke alle gider læse bagud, eller lidt om hvad jeg er for et menneske..

16 kommentarer:

 

 

 

 

Så har jeg igen helt uforberedt ramt en nerve. Helt uden at ville det, og helt uden at jeg iøvrigt gider undskylde for det. Det sker jo til tider har jeg lært. Det hænder, at nogle læsere reagerer uden at sætte sig ind i historiens gang, og som vi alle ved, er uvidenhed roden til fordomme.

 

Så hænder det også, at jeg er lige i DET humør.. Humøret som får mig til at gide at reagere. Simpelthen fordi jeg har lyst. Kan. Synes det er tiltrængt. Og fordi det er morsomt. Jeg mener.. hvor tit er det egentlig lige, at jeg diskuterer med nogen som helst?  Dybest set aldrig. DET gider jeg nemlig ikke. Det er spild af tid og min energi. På den anden side..

 

Det er nat, og jeg er vågen. Om forladelse du ukendte læser, at jeg er søvnløs pga af tanker der bekymrer, sorg der gnaver, erindringer som stadig smerter. Jeg kan godt se at mit liv er for priviligeret til at jeg kan være det bekendt. Hvad har jeg at sørge over, hvilke erindringer kan dog være af en sådan karaktér, at jeg kan tillade mig at føle smerte. Hvordan kan jeg i det hele taget være mig selv bekendt!

 

IMG_1883

 

 

Fra Anonym:

Ind i mellem kunne jeg godt tænke mig for dig at du kom lidt ud i verden. Ser du, derude er der mennesker hvis lykkefølelse bliver "boostet" af at de bliver lukket ind i en opgang, så de kan sove tørt, og kun skal håndtere kulden. Sådan nogle mennesker møder jeg tit om morgenen på min trappe. Har jeg engangskrus, får de en tår kaffe - og blikket i deres øjne.... Wauv - se dér er lykke at spore.
Jeg lever blandt mennesker som lever en relativt normal hverdag, og som er fuldstændig måbende over den overflod du lever i, samtidig med at du klager over fattigdom. Det skal her siges at de selv tjener deres penge, og således skal op hver morgen kl. 05.30, og ud på cykel med børn som skal afleveres forskellige steder - og ofte et håb om at pædagogerne ikke opdager at de rent faktisk er for syge til at komme i institution. At de har ca. 3 timers samvær efter job, med dem DE betragter som det vigtigste i deres liv. At de ligner nogle der knapt kan holde sig oprejst, men deres selv- og medansvar tillader simpelthen ikke at give op, eller flytte væk fra det hele.
Selv synes jeg at leve et ret privilligeret liv, men kan godt se at det er intet ift. hvordan du lever - dine restemåltider ligner f.eks. mine gæstemåltider, jeg har 7 nøgler garn og de skal holde indtil marts næste år, hvor jeg har sparet sammen til at købe nyt. Mine havedrømme udleves i en vindueskarm i køkkenet, og min lejlighed kunne snildt være i dit "dukkehus". Her er råd og svamp i mine utætte vinduer, og det må jeg leve med, for jeg lejer ikke af privat udlejer der trods alt dukker op. Her går den største del af opsparingen til den ekstra varmeregning, der trofast følger mig år efter år. Bil og cigaretter er for de rige, men jeg kender jeg en der lapper min cykel gratis :-)
Til gengæld har jeg ikke overflod på selvmedlidenheden, eller vægten, eller tanken om at livet leves bedst i overflod. Følelsen af at jeg (trods førtidspension), trods alt selv vælger min lykke, og at den ikke handler om hvor meget jeg kan få, eller få andre til at gøre for mig, giver mig en frihed jeg ikke vil bytte for noget. Dén følelse tror jeg desværre ikke er opnåelig for dig. Men præcis som med alt andet: Man kan da håbe... “

 

Ovenstående er en kommentar fra i går, og da jeg som sagt er i det lune følte jeg mig kaldet til at reagere.

 “ Måske du bare skulle drible videre til en anden blog! På den anden side, det er ikke ofte jeg oplever at nogen er misundelig på mit liv, så tak for den bredside. HVIS du skulle få lyst til at læse tilbage ( for jeg tænker at du må være NY her .....), så vil du, hvis du kan læse OG tage ind hvad jeg skriver, ofte ramme indlæg hvori jeg fortæller om hvor t a k n e m m e l i g jeg er over, hvad jeg har i betragtning af min situation. Jeg kan anbefale at tjekke skrivet fra thanksgiving feks......
Hvad er også får mig til at tænke at du MÅ være ny læser, er at du umuligt kan skrive sådan i alvor, hvis du kendte mig. Jeg HAR levet et såkaldt almindeligt liv du der. Med job. To børn.Det ene handicappet i en årrække. To institutioner i to forskellige byer. Job i en tredje. Op kl fire. FIRE timers daglige træning og terapi af den yngste. Forpligtelser og ærligt tjente penge. Fra jeg var ganske ung. Men ok.. jeg kunne da også bare lade være med at lege, at jeg lever med en psykisk diagnose. Jeg mener.. det er jo så moderne ik!
Mener du stadig at jeg brokker mig urimeligt, så skrid. Her er det nemlig mig der bestemmer og mig som for det meste bare forsøger at få det bedste ud at nuet, men som med de fleste er der faneme dage der bare ikke er fede. Der er ting som bare ikke klikker. Jeg tænker at det samme gælder for de, som har meget mere på alle niveauer, end jeg jeg har. Og hvad så? Må man ikke være møghamrende irriteret og sur og utilfreds hvis man har noget? Ejer noget? Er heldig? Begavet? Elsket? Lykkelig? Har smukke børn med rottehaler og fregner? Rask? Må man ikke have dårlige dage så? Hva hva hva?
Igen. Fedt du bare videre. Find dig et sted hvor du kan fordrive tiden med læsning af lægeromaner og beretninger fra de lykkelige.
God jul og må de hjemløse ( som jeg selv har været engang ), også få lov at opleve en tør vinter.
PS: hvad DU og andre herinde ikke ved en fis om, er at jeg selv gør mit for at andre der er i knibe kan opleve at nogen kærer sig. Jeg har kontakt til et krisecenter i nærheden, og de har modtaget mit ubrugte strik og andre ting, som jeg ikke selv har brug for. Det er ikke noget jeg har følt nødvendigt at reklamere med, da jeg ikke har brug for at få ros for noget der bare er helt naturligt at gøre. Din kommentar får mig dog alligevel til at overveje publikation a,f at jeg er god og et godt menneske, for det er åbenbart det mennesker som du helst vil læse om.”

 

 

Som en lille krølle på grisehalen kan jeg tilføje, at jeg ved genlæsning af den ukendtes kommentar kun føler mig ramt på een eneste streng!  Hvorfor pokker skal min vægt nu også være et issue her? Hvad fanden kommer min noget ved?

 

Nå, men jeg kan nu konstatere at jeg er en overvægtig og selvmedlidende kvinde. Uden at jeg selv ved af det, er der nogle som måber over min overflod! Jeg er et utaknemmeligt menneske, som ganske ublu rager til mig af, hvad jeg kan få andre til at give. Jeg er iøvrigt også misundelig af natur. Jeg er hverken glad for min have eller bekendt med mit held. Der står også at læse mellem linierne at jeg, i modsætning til vedkommendes kontakter, IKKE betragter min børn som vigtige og at jeg er en egoist, der er stukket af fra mine børn. Jeg er med andre ord en bruger, der tager livet for givet så sige..

 

Det skulle jeg faneme bare have vidst dengang jeg blev indlagt på den lukkede!

28112010059_resize