20 juli 2014

Feriebrev med Holgerspam

 

 

 

IMG_7479

Jeg befinder mig i en underlig ny situation. Og ikke pga Holgernussekat.

 

 

Af et menneske, som har det bedst med ro regelmæssighed/ forudsigelighed og ja, også renlighed, så kan et tilbageblik på de sidste fem års bloggeri fortælle en noget anden historie. Det virkelige Henrietteliv har været lige lovligt dramtisk i forhold til plan og drøm.

 

Jeg har skriblet og griflet om:

- Den store ( for mig ) kærlighed, og livet med lykken, som endte med at blive alt for kort. Og også lidt min ulykke.

  - Livet med fire teens som endte med at slide alle op.

-  Et asbergerbonusbarn. En søn der forsvandt fra mig i tre år. En datter med sorg og en bonussøn med psykiske problemer.

- Mit liv med borderline

-  Det store sammenbrud. Der endte med det voldsomme brud fra kæresten.

- Der er dokumenteret fra den lukkede.

- Og fra et ophold, der blev lige lovligt langt, på et krisecenter.

- ALT for mange flytninger og alt for mange ophold rundt omkring på må og få i en periode, hvor hele min tilværelse var pakket ned og opmagasineret flere stede rundt om i storkøbenhavn.

- Jeg har fortalt historier om mine elskede kæledyr. Og deres død.

- Om at skulle finde sig til rette i nye omgivelser om og om igen.

- Om hvordan det er at opleve og angribe et økonomisk nedbrud

- Om alle mulige og umulige, og nogle gange mere psykosomatiske end reelle, smerter alle mulige og unulige vegne i kroppen.

- Gu ve hvor mange rodbehandlinger..

- Den store flytning fra min hjemstavn og til sydens sol på Lolland

- Og sidst men ikke mindst, om at få sig en længe ønsket have.

 

 

IMG_6975

 

Alt dette har været dokumenteret og delt med verden, her hos mig. Det har været en super god måde at samle tankerne på, for mig som har et vist kaos i hjernen og som ikke helt kan samle det til et roligt hele derinde. Men nu..

 

Ja nu hvor jeg ( lige bortset fra en svipser i mandags, hvor regnen fik loftet i køkkenet til at lække….), sker der faktisk ikke så meget sindsoprivende, hvilket er en lise for min sjæl, men også en udfordring for mit hidtidige skrivegrundlag. Jeg har jo udviklet bloggen til, at være vældigt fyldt med historier og nogle lange skriv med masser af ord. Det hele garneret med små indlæg og billeder med impulsive indfald.

 

Hvad pokker gør jeg så nu?

 

IMG_7232

 

Jeg vil ikke stoppe med at skrive. Har brug for den kontakt der følger med i min tilværelse, hvor jeg har svært ved at være social. Så det går jeg nu rundt og summer over i min lille ferie herfra. Og nu, hvor jeg igen har sovet uregelmæssigt i flere nætter, sidder jeg her og tænker, at I skal sgu spammes med Holger skal I. Siden operationen, er der dukket et pelset væsen frem, som helt har overtaget min verden. Holger, og en mission der skal sikre mig en strikket vintergarderobe jeg kan passe.. er det jeg er optaget af, her i den hede juli vi holder os. Og uden flere forklaringer kommer her en serie billeder af comfykat Holger. Mange ligner hinanden, hvilket er et rigtig godt udtryk for mine dage. Dage der er præcist, som jeg har behov for og, som jeg har drømt om længe. Regelmæssige, og nu med en kat, der er vanedyr om en hals. Om ikke andet sørger han for at alt, er som det plejer at være. Hver dag.

 

 

IMG_7224IMG_7287IMG_7294IMG_7299IMG_7303IMG_7306IMG_7313IMG_7332IMG_7335IMG_7348IMG_7351IMG_7383IMG_7394IMG_7398IMG_7407IMG_7421IMG_7428IMG_7437IMG_7445IMG_7447IMG_7453IMG_7459IMG_7461IMG_7465IMG_7474IMG_7498IMG_7508

Som I kan se har jeg fået mig en værre kælepotte, som følger mig overalt. Allerhelst ligger han helt oppe i krydderen på mig, og der er ingen anden måde at strikke og skrive på, end at gøre det rundt om ham. Her i juli sidder jeg derfor ofte, og sveder iført et ekstra lag pels! Og jeg hygger mig enormt.

10 juli 2014

Find Holger, eller.. en vandringskat kan ikke holdes inde

 

 

 

 

 

IMG_7149[1]

Allerførst. Når man bliver øremærket begynder man at få egen post hihi.  Jeg er nu Holgers sekretær, og har i dag modtaget en fin pakke på hans vegne for Holger selv, ja HAN er da ude på vandring. Igen.

 

 

 

På Dyrehospitalet blev jeg grundigt informeret om, at kastrerede katte bliver mere hjemmesøgende og at behovet for at gå på vandring bliver knapt så udtalt. Bum bum. Det tror jeg så bare liiige at de glemte at fortælle Holger.

IMG_7133IMG_7135IMG_7136IMG_7137IMG_7138

Trods kraftig træthed brugte han dybest set det meste af dagen på, at forsøge at klemme snuden ud gennem først den lukkede vindue, og sidenhen den lille åbning i vinduet ved siden af. Da det efter mange timers forsøg ikke lykkedes, gleeeeed han ned fra karmen, i stil med en klat smeltet smør, men endte i første omgang i urolig søvn på gulvet.

IMG_7131

IMG_7139IMG_7140

 

Da var det jeg besluttede at han næppe kunne løbe så langt på sine vaklene ben, så jeg satte mig til rette på en skammel i køkkenet for at holde øje med ham. Først udenfor, hvor han lettere klutet forsøgte at tisse ( kattebakken var IKKE ok ), og siden som han smed sig ned i døråbningen. Der lå han så. Og der sad jeg så. Lige indtil jeg skulle tisse. .  ..

IMG_7141IMG_7142

TO minutter var jeg borte, og da jeg kom tilbage var kræet faneme stukket af. Jeg tjekkede både for- og baghave, og det meste af min strækning på Vestergade, men ingen Holger. Sjældent har jeg oplevet så stædigt et dyr og så alligevel, for jeg fik mindelser om både marsvinet Lakrids og kaninen Fister. De to kæledyr var også i besiddelse af en helt egen vilje, og en enestående personlighed af den slags, som kan give en dyremor dårlige nerver og ticks ved øjnene. Katastrofetanker om en dinglende Holger med sløret syn ude på Vestergade, som desværre ofte for tiden lægger asfalt til teens bag rattet på tunede biler, gjorde mig nærmest syg af bekymring. Og jeg overdriver ikke. Så sent som i aftes var der igen en eller anden idiot, som pludseligt gassede op, sprøjtede ned til rundkørslen og tilbage igen i en sådan fart, at vinduerne nærmest klirrede. En ukendt dame gik behørigt helt amok og råbte og skreg eder og forbandelser efter bilen, og alt hvad jeg ku tænke var om Holger var uden for fare.

 

For JO, han kom tilbage nogle timer efter sin forsvinden, men ved halv ni tiden var den gal igen. Huset var så varmt på det tidspunkt, at jeg bare ikke længere ku klare at alle døre og vinduer var lukkede. Det lille vindue i stuen blev lydløst åbnet og persiennen trukket ned. Holger lå i lænestolen og slumrede. Som en lille ræv gjorden han. For da jeg gik i køkkenet efter kaffe, lykkedes det ham guddødemig at klatre ud gennem persiennerne!  Da var det så jeg opgav. Tænkte at det her bare var en håbløst stædig kat, og at denne kat nu heldigvis var så meget mindre bedøvet, at det bare MÅTTE gå.

 

Her til morgen da jeg stod op var han stadigt ikke at se.

 

Jeg åbnede døren, og tændte for kedlen med vand til kaffe. Tussede lidt rundt. Og ganske som i aftes kom han så lige pludselig slentrende ned gennem haven. Laaaangsomt og med goooood tid. Jeg har endnu aldrig set den kat besvære sig med at løbe, og det er så sjovt at betragte hvordan hans poter nærmest klasker tungt mod jorden for hvert skridt. Dab. Dab. Dab. Dab. Han kigger op på mig, snor sig om mine ben, kaster eet blik på madskålen og sætter sig så til at vente. Tror I han vil spise sin mad?   Nej, det vil han så ikke. Siden vi kom hjem fra hospitalet har Hr. Holger KUN villet spise kød. Ikke tørfoder og heller ikke hverken mad fra poser eller de små firkantede bakker med dejligt duftende tilberedt kattemad. Det har ellers hidtil være noget som var virkelig smovs for ham!

 

Nu er det så jeg tænker, at skal jeg nu til at give yderligere udstrakt service til den lille bandit. Såvidt jeg kan læse mig til i uddelte folder, ændres kattens madvaner sig efter en kastration, men deeet vidste jeg så ikke lige, og jeg mener.. Det ved Holger da slet ikke! 

IMG_7144IMG_7145IMG_7146IMG_7147

IMG_7148

Jeg er lidt spændt på, hvordan dagen spænder af nu. Jeg har flere forskellige menuer at tilbyde, og i Holgers helt egen postpakke befinder der sig endnu mere mad fra en fan, som gerne ville forære ham dejlig kattemad  ( som hendes egen lille kat ikke vil ha hihi ).  Jeg skal lige love for at jeg lærer en masse i disse dage. Om katte. Og om mig selv. For jeg er jo selv et kattedyr, født i løvens tegn. Og gad vidst om det er derfor jeg er så tilpas med at sove og spise?  Stædig synes jeg så ikke jeg er, men måske jeg tager fejl. Holger passer ihvertfald mægtigt ind her hos mig, og så må jeg jo bare kigge langt efter ham, imens jeg minder mig selv om, at kastrerede katte ikke gider strejfe….

 

IMG_7132

09 juli 2014

Holger præmiekat

Planen var klar. Hele natten har Holger ligget og sovet ude under bilen. Ikke på vilkår om han ville ind i aftes, selvom jeg forsøgte at lokke. Først fik han lov at gnaske sig mæt og tilfreds, og SÅ hapsede jeg kræet. Pakkede ham ind i et tykt skal og proppede ham i kassen. Det gik så tjept at han aldrig nåede at protestere.                                              
Her sidder han. En smule overrasket, men på ingen måde hysterisk. Faktisk var der kun en smule spørgende piv på turen.                                                      
På klinikken krøb han stille og roligt ud af kassen, gik igang med at ordne pels og derfra var han en kat der viste sig at være helt utrolig. Heeeeelt rolig. Storspindende, og så afslappet at han det meste af tiden bare lå og halvsov! Nød opmærksomheden og al den nus som der følger med når man bliver undersøgt.                                              
På intet tidspunkt er kløerne fremme.      
Nu er jeg lige hjemme nogle timer og så skal han hentes igen. Dyrlægen gav mig en god pris og betaling over to mdr, så nu får han hele turen. Vacciner, mærkning, pelspleje, ormekur, blodprøver og sterilisation. Alt i alt 1000kr                     
Blidprøven skyldes en lille klump i maven, som de ikke helt kan afgøre om er lidt hård mave, eller en knude. Så for at udelukke de værste former for sygdomme inden de kastrerer ham, bliver han testet. Det har jeg det godt med.       Holger er simpelthen så skøn en kat, at jeg synes han skal have det bedste jeg har mulighed for at give ham. Hans tænder er fine, så de skønner ikke at han er SÅ gammel igen.                                Nu glæder jeg mig til at hente ham, og til at se om han har det godt. 
 
 
 
 

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails