21 juni 2016

Et lille hej og besøg fra Sjælland




Det er nu seks dage siden jeg fik snittet hånden, og det går sådan set godt. Det er selvfølgelig en udfordring at tage bad feks, men alt i alt er det nemmere end da højre hånd var gennem turen. Hånden er stadig hævet, og jeg er i tvivl om hvornår jeg kan begynde at strække den helt ud. Endnu tør jeg ikke af frygt for at såret sprækker op.. 

        


I dag er første dag jeg har haft duppet forsigtigt på det med vand og lidt sæbe, og nu skal den lige have lidt luft inden jeg tager plaster på igen. 



Ellers går det godt her. Haven fik endelig vand i nat, for første gang i næsten to mdr.. Hidtil har det vand vi har fået, været nærmest fordampet inden det ramte jorden, men nu er der vand i baljerne igen. 




I går var min mor og far hernede og det var SÅ dejligt at se dem. Som altid kom de 
med en fuldt læsset bil, men dog ingen planter denne gang. Inden jul sidste år lukkede min morfar endeligt sine øjne for sidste gang, og der var en mængde sager til mig efter at lejligheden var ryddet. Mine forældre går også selv og tømmer deres kolonihave så småt, for det er nok ikke så mange år endnu de orker den, og for nu at sige det pænt, så har min mor ikke så lidt samlet gennem fyrre års haveliv.. 




De næste dage kan jeg snildt bruge på at sortere i tingene tænker jeg. Både havebord, arbejdsbord, køkkenbord og spisebord er fyldt!  


Haven passer sig selv i det store hele, for jeg kan jo ikke være sååå aktiv, men jeg har da med min lille saks fået begyndt på at studse hækken, og i går morges tog naboen lige ydersiden så den ser skarp ud igen nu. Det er kun indersiden langs vejen som mangler, men det er hurtigt gjort. 




Forresten var det netop d. 14 juni morfar ville være fyldt 105, men i stedet for at sende kort måtte jeg jo i år nøjes med at sende ham en tanke, og forestille mig, hvordan han og mormor nu sidder sammen og kigger ned på min nye have. 



Jeg skriver på iPad, så derfor ser indlægget nok anderledes ud end ellers.. 

15 juni 2016

Nykøbing tur retur og SÅ må det godt gå lidt kvikt tak

       





Så sidder jeg her. I sofaen. Med iPad forsøger jeg lige at give en melding om dagens lille snit i hånden. 


Det er gået fint, selvom jeg slet ikke husker fra sidst, at fingrene bliver SÅ hævede! De er nærmest spændt til bristepunktet, brandvarme og helt følelsesløse. Lige efter indgrebet var de helt normale..

Flink læge var nænsom, og sygeplejersken der tog imod mig, kunne ovenikøbet huske mig fra sidst!! Jo jo, for det var jo mig som måtte tage hjem igen fordi jeg havde kradset mig midt på snitstedet, sagde hun smilende. Bum bum.. Det synes jeg godt nok er utroligt, og også en smule kikset at blive husket på den konto, men nægte kunne jeg jo dårligt. Denne gang fik jeg heldigvis lov at blive, og sådan gik det til, at jeg pga ventetid blev set strikkende helt oppe på operationsgangen. Flink læge havde nemlig givet lov til det, fordi der som sagt var en del ventetid. Strikketøjet fik mange fine ord med på vejen, og flere sygeplejerskedamer gik nærmest i selvsving, fordi lysten til at strikke blev akut, og er så meget sjovere end uddeling af hårnet og plastikfutter. Hihi. 

Ventetiden betød også, at jeg fik en dejlig lur i en seng på næsten halvanden time nede på afdelingen inden jeg blev hentet. 


I det hele taget er personalet og "servicen" på Nykøbing ikke til at brokke sig over. De kan jo ikke gøre for at jeg er en pivskid, og flere gange var klar til at gå igen. Især på selve operationsbordet fik jeg alvorlige betænkninger.. Man ligger lissom der ik. Som en anden slagtegris , der venter på at få snittet, imens personalet gør det sterile hejs klar. Der er varme i briksen og sveden begynder at springe, jo mere gul armen bliver af det stads, som de pensler på. Lyden af nåle og knive der pakkes ud af poser larmer som ind i helvede, og da jeg endelig får nålen stukket ind, kører åndedrættet som en blæsebælg. 


Jeg overlevede. Hvis nogen er i tvivl. 


Nu sidder jeg så her. I sofaen, og med armen lodret. Jeg er alene hjemme, for planlægningen smuttede i svinget, og min operation støder sammen med arrangementer udenfor Rødby for Josefine. Heldigvis har jeg da min højre hånd ledig, og den kan snildt bikse lidt jordbær med fløde sammen feks. Og gribe ud efter lidt chips. Og brygge kaffe. 


Der er faktisk kun tilbage for mig, at være tålmodig og dygtig til at gøre som der bliver sagt. Holde hånden i ro blandt andet. 


        
Det sidste er det sværeste, for NOJ hvor jeg glæder mig til at kunne strikke ordentligt igen. På den der måde, hvor en trøje ikke tager en krig at gøre færdig. 



11 juni 2016

Dimserier fra havets overskudslager og coastal living

 

 

 

 

2016-06-04 21.05.38

Hvert år i sommerperioden kommer barnet op i mig, og jeg MÅ bare lige fedte lidt med mine strandsten. Sidste år nåede jeg slet ikke at øge min samling, og det er vel nærmest uartigt med tanke på, hvor tæt på havet jeg nu bor. Sådan bør det ikke gå denne sommer, for man kan ALTID bruge lidt flere sten. Og skaller. Og drivtømmer. Og sand til at fylde i fine flasker. Bare lige for at nævne lidt af det, som bare ER sommer for de fleste.

 

 

2016-06-04 21.06.07

Indtil jeg ser det blå hav igen, skaber jeg mine egne små kroge, som kan lede tankerne hen på huse ved vandet, og sommer i Danmark. Jeg ville jo allerhelst bo midt på en mark, som I har hørt mig sukke over til bevidstløshed, problemet er bare at jeg SAMTIDIG også ønsker mig at dette hus, som står ved marken i al ensomhed, kun har en halv meter til vandkanten…

 

 

2016-06-04 21.06.29

Ingen skal vove den påstand at jeg er besværlig eller krævende, jeg mener.. det er vel det mindste man kan drømme om er det ik? Hvor svært kan det lige være? En stor mark i ensomt landskab, med skov på den ene side, og en matrikel som støder lige op til det stykke jord mit hus skal ligge på, plus en baghave med en sti der fører durk ned til vandkanten.

 

Indtil jeg får hilst på den hidtil rige ukendte onkel i Amerika, benytter jeg mine evner udi fantasi og hittepåsomhed til, at få min mere ydmyge adresse omvendt til sommeridyl.

2016-06-04 21.06.15

 

 

 

Det er faktisk ikke så indviklet endda. Man tager en røvfuld tæpper af forskellig karaktér, en masse af de føromtalte strandsager, fylder på med diverse tomme flasker som har overlevet fjorten flytninger, potter med stiklinger og inden man får set sig om, har man skabt sig sin egen lille og næstenklartilatblivebesigtigetafenindretningssagkyndig, oase af sommer.

2016-06-04 21.09.482016-06-07 20.43.332016-06-07 20.43.442016-06-07 20.44.16-2

 

 

 

2016-06-11 09.08.58

Det er her på siden også almindeligt kendt, at jeg er vældig glad for hvid og blå om sommeren. Til tider tilsat et stænk rødt. Med andre ord det, som i den store vide indretningsverden kaldes New England/Coastal stilen. Jeg har i den forbindelse fremstillet et par tæpper i disse kulører, foruden jeg gennem årene har samlet mig en hel lille butik af puder og plaider i perfekt disharmoni, det ligger bare sådan, at jeg også lider af en småidiotisk frygt for at slide på samme, så i haven får de ikke lov at ligge..

2016-06-11 09.05.102016-06-11 09.05.45

 

 

SÅ altså, selvom disse så smukke og perfekte hyggeagregater er i min varetægt, så er det de mere kiksede af slagsen jeg bruger udenfor. Sådan må det bare være hos mig. Her, hvor logikken på ingen måde giver mening HA!

2016-06-11 09.04.37

 

 

Noget tyder iøvrigt på at lørdag bliver sidste i denne omgang, hvor jeg kan sidde ude i sol og tørvejr, så det er præcis hvad jeg vil bruge dagen på. At være udenfor. Ofte bliver lolland forbigået om sommeren af den regn som forudses, men jeg vil ikke tage chancen og miste en dejlig dag. Den står på lidt gødning til roserne, og hvad jeg ellers lige falder over af gerninger i bedene, og resten af tiden vil jeg bruge på at strikke min hånd til bevidstløshed, inden jeg i næste uge bliver tvunget til at holde pause med det.

2016-06-10 14.53.50

 

 

 

Hvad byder jeres lørdag på derude mon?

10 juni 2016

Hurtig ekspedition og lyserøde roser

 

 

 

 

2016-06-09 09.55.05

Gårdsdagens undersøgelse endte med en dato for operation allerede på onsdag!  Jeg havde sådan set forventet at der ville gå mindst en måned, men flink læge som vandrer rundt med navnet Per Pallesen, var yderst tillidsvækkende og overbevisende i sin fremtoning. Nu håber jeg så bare at det virkelig ER en læge og ikke en skuespiller, som skal redde mine fingre fra at dø helt..

 

Jeg må lige ændre lidt i planerne, for skæres i det SKAL jeg bare, og helst inden jeg når at fortryde, foruden at jeg er endt med selv at måtte køre mig hjem igen. Og JA JA, jeg veeeed godt at det er lidt hasarderet, men ingen kan returnere mig til Rødby bagefter, og jeg har simpelthen ikke sindelag til at vente på Flextrafik. De gange jeg hidtil har måttet benytte mig af deres ydelser, har jeg måttet vente i mindst et par timer på dem, og da jeg i dette tilfælde jo IKKE kan strikke ventetiden væk, er det bare sådan det må være. Jeg lover at køre forsigtigt og ad de små langsommere veje. Højre hånd er den jeg mest skal bruge til at køre med alligevel jo. Jeg lover også at vente til jeg er klar i bøtten, inden jeg sætter mig ind i bilen.

 

****************************

 

 

2016-06-10 08.39.09

 

I betragtning af mit noget anstrengte forhold til lyserød OG roser, er det på mystisk vis alligevel endt med, at jeg holder mig indtil flere eksemplarer af begge dele. En sommerhave helt uden lyserød ELLER roser, ville nu heller ikke være helt rigtig, så det er som det skal være.

 

På forsiden af huset har forrige lejer sat en rose, som i den grad er vokset godt til, men om den er designet til at se ud som den gør, eller om den er ramt af mutering eller sygdom skal jeg ikke gøre mig klog på. Faktum er, at den fremviser tre forskellige modeller så at sige, af roser i sart lyserød.

 

Den ene er fyldt, og nogle med mørke kanter, og med indtil flere midt’er:

2016-06-08 09.13.49

 

Og så er der en fyldt, som er helt sart lyserød:

2016-06-10 10.16.23

 

Og endelig er der en tæt, men helt ensartet og virkelig fin at se på.

2016-06-08 09.13.23

Jeg forstår mig i virkeligheden ikke en hujende fis på det med naturens regler, biologi eller havebrug, for at en blomster kan opføre sig sådan er mig en gåde.

 

Foruden den foran huset, har jeg så de her lyserøde roser, som oveni al anden herlighed dufter helt sindssygt parfumeret:

2016-06-10 10.16.05

Til venstre og mere pink i det, er det en Rose de Recht. I midten er det en, som jeg er totalt stolt af fordi jeg for tre år siden i den første have, tog en lille stikling som nu er vokset så godt til. Det er den velkendte … hmmm… bum bum.. hvad fanden er det nu den hedder? ALLE har den!! Jeg nyder den nu, for inden længe er den helt væk af rust, som er det jeg næst efter lus er mest irriteret over ved rosendriveri. Til højre står en ny rose. Den har jeg købt hos Blomsterverden.dk dette forår og DEN bliver bare sååå fin allerede i år. Den er vokset godt allerede nu og den første rose stod lidt gemt, så den hapsede jeg til bordet i gården. Rosen hedder forresten Ghita.

 

 

… New Dawn!  Det er da det den hedder. Den i midten :- )

 

Foruden dem jeg har billeder af i dag, har jeg endnu en lyserød fra min mor og fars kolonihave, men den er endnu kun i knop, og så er der en fin hvid på vej, samt en fra Esther som ikke vokser særligt ivrigt i år. Til sidst er den hvide slyngrose ( også fra kolonihaven), som jeg møjsommeligt viklede ud og med fra Vestergade, fyldt med små bitte hvide hoveder. En gul rose har jeg som rosinen i pølseenden fået sat et helt forkert sted, så den har ikke en chance i år. Den er ikke til at grave op før til efteråret, men so be it. Det er jo kun en rose tænker jeg..

2016-06-10 11.37.26

 

2016-06-10 10.12.00

09 juni 2016

SÅ kom dagen for den første undersøgelse

 

 

 

 

2016-06-07 20.56.16

I dag starter jeg den lille blå og drager mod Nykøbing. Heldigvis ikke Roskilde..

 

 

Jeg skal have lavet en forundersøgelse af venstre hånd, så kirurgen ved hvor han skal lægge snittet, men jeg har nu godtnok liiige tænkt mig, at spørge lidt ind til det her med en kikkertoperation. Det har jeg nemlig hørt OGSÅ er en mulighed, og så slipper jeg for risikoen for mén også på den venstre håndflade. Det ville være så dejligt da.

 

 

2016-05-31 17.07.29

Her sker ikke så meget ellers, for jeg har jo luftet stiletter et par gange i de foregående uger, og DET betaler jeg så lige for nu. Ikke at det overrasker nogen. Jo, det er nok i nogen grad kommet bag på min ledsager, som nok har hørt mig forklare og fortælle og informere, men som jo ikke har oplevet ved selvsyn, HVOR elendigt jeg får det. Jeg forventer ikke at nogen fatter noget faktisk, for man skal simpelthen selv have prøvet, at leve så begrænset som jeg før det giver mening, at jeg sådan falder helt død om efter det, som for andre er rutine.

 

Overskrides de grænser jeg har for, hvad jeg kan tage ind og stadig være i overskud, ja så ender jeg i den helt anden grøft. Det er den der grøft, der er fyldt med det tungeste vådeste mudder, som jeg ikke magter at komme fri af, og SÅ hader jeg hele verden og al dens ondskab.

 

Ja jeg gør så!

 

2016-06-07 19.58.34

Så jeg sidder ret meget. Får nippet ret mange visne blomsterhoveder. Jeg sover også en del mere end normalt, hvis ellers det er muligt! I går, hvor det var gråvejr det meste af dagen, tilbragte jeg sågar i sofaen kun med lydbogen, og da den begyndte at gå mig på nerverne, blev den skiftet ud med lidt kulturelt, langsomt og ikkestøjende tv, om barokken.

 

 

Jeg VIL overholde min tid i dag, selvom jeg reelt er mest til sinds at blive hjemme. Turen virker som en udflugt til toppen af Everest, men ikke på vilkår om jeg trækker mig. Nu har jeg endelig taget skridtet, og så må jeg bare sove lidt ekstra når jeg kommer hjem igen.

2016-06-07 09.42.06-2