23 maj 2016

Den livgivende regn

 

 

 

Jeg ved ikke med jer, men hernede sydpå er jorden så tør nu, at den er begyndt at sprække! Det havde jeg egentlig ikke troet efter at grundvandet i marts stod så højt, at man allerede ti cm nede fik våde fødder. Jeg har nu vandet et stykke tid, for alle mine nye bede skal ikke lide tørstedøden allerede før de er etableret ordentligt. 

 

2016-05-23 06.25.43

I aftes troede jeg ikke mine egne ører, da jeg ved midnatstid måtte lukke vinduerne pga kraftig blæst. Et par timer tidligere sad jeg på trappestenen med Majbritt i fuldstændigt vindstille vejr. På altså ingen tid røg der uvejr ind over os i en sådan grad, at jeg bekymret stod og stirrede ud i mørket og haven. Skide være med kattene, men min have… uha hvis den tog skade altså. :- )

 

Jeg havde nu ikke behøvet bekymre mig, for en halv time senere skiftede det igen, og siden har det vel nærmest bare været, hvad man kan kalde siveregn. Ikke noget der batter i vandtønderne, MEN omvendt noget der batter når jorden er så tør som nu. Voldsom regn preller bare af på overfladen, men siveregn giver jorden tid til at begynde at suge til sig igen, så for min skyld må det gerne regne hele mandagen. Det er ikke koldt nemlig, så jeg kan snildt sidde under halvtaget og bare nyde duftene og farverne.

 

2016-05-22 18.26.59

Den kolonorme pink bonderose, er i dag transformeret og falmet på smukkeste vis til en douche lyserød. Jeg er stadig helt i ekstase over den.

2016-05-23 06.26.02

På ligefod med den forreste akeleje her. Den er nemlig også gået fra helt cremehvid, til en med rosa nuancer. Dog ikke på et par dage, men siden sidste sæson.  Naturen er bare utrolig ik..

 

2016-05-22 18.00.472016-05-22 18.01.032016-05-22 18.01.15-2

1 kommentar:

  1. Du er heldig, det eneste der kom her i Nykøbing i går, var en ulidelig hede. I dag er det heldigvis overskyet, men endnu ingen regn, og vi trænger - i den grad.

    SvarSlet