22 februar 2018

Mellem den første og den 22..




20180207_121607


.. er der sket en del og så igen.. ingenting.



Jeg har været nedlagt med influenza i nu to uger, og det bliver bare ved og ved med feber, hovedpine og elendighed. Årets vinter OL er næsten gennemført, og jeg har trøstet mig med at se på mine favoritdisipliner i de laaaaange svedige dage jeg har tilbragt med at have så grundigt ondt af mig selv. En Prins er gået bort, hvilket jeg også har fulgt med i på tv. Alt i alt er det summen af februar der her bliver listet op. En meget meget kort og ret så dødssyg liste hvis I spørger mig. Flere dage har jeg ikke engang kunnet strikke! 


Lige inden jeg lagde mig, nåede jeg at tage et smut til kysten ved Rødbyhavn. En virkelig dejlig tur, især fordi vejret var så flot med høj himmel og klar frost.


20180207_120828

20180207_121557




Herman er fræk som altid, men har hurtigt lært at bruge den kattelåge jeg har fået til ham. Det kom til et punkt, hvor han blev mig et nummer for strid med sin yndlingsleg..   “mor jeg vil ud”  “mor jeg vil ind”  “MOR JEG VIL UD”   “MOR JEG VIL IND”  nu nu nu nu!  NU!

20180206_121715

Reagerer jeg ikke hurtigt nok kan sådan noget som det her ske:

20180219_145855



Jo jo, sygdom eller ej, så skal ingen påstå at lille Herman har sin storebrors sans for, at passe på sin sløje mor. Her savner jeg igen virkelig Holger, som altid var på pletten med katteomsorg når jeg lå brak. Den slags giver Herman sig overhovedet ikke af med. Niks og nej.


IMG_20180213_093832_707

“Syg siger du”??  nå, ok .  “Jamen hel i orden med mig, EFTER du har fyldt min madskål og EFTER du har holdt lågen for mig i min nye dør. “    “NÅ der går grænsen siger du”, “ jamen godt så. Fint nok. Så kan jeg da godt selv gå ind og ud, hvis du synes det er så besværligt at servicere en svagelig lille kat” ! 


IMG_20180216_211448_422


Min nye herre og mester sender mig sit mest besnærende blik her..



Om lidt er så februar gået, og marts banker på. Det siges, at vi ikke skal gå hen og få forårsfornemmelser sådan lige af den grund. Det ville ellers være rart med forår, men helt ærligt passer det mig nu fint nok med hård frost og vinter lidt endnu, for naturen trænger til en vinter der kan tage livet at de bunker af skadedyr, der i de forrige år har overlevet og avlet med fryd også om vinteren. Kun fuglene er jeg bekymret for i den forbindelse, for der vil ganske givet være arter der ikke klarer et par uger med sibirisk kulde i marts.


20180219_16041520180219_16043520180219_160700

01 februar 2018

Den korteste vej til foråret går gennem ..




20180201_094109



…  februar.



Februar som vi hilser velkommen i dag, og som er så dejligt kort at marts venter lige om hjørnet. Vi ved alle efterhånden, at de vise ord til indre ro og hverdagsglæde hedder noget i retning af  “lev i nuet”, men jeg giver hermed officielt lov til at vi alle gerne må skue ivrigt fremad, og gå med hurtige skridt henover februar. Det er stadig en måned der giver os lov til at hygge og samle kræfter til at startskuddet for endnu en kulørt sæson i haven går i gang, men februars skæbne er og bliver at være et springbræt til foråret.


20180201_094236


Foråret som er lig med blomster. Og farver. I mit hoved er jeg allerede i gang, for indtil det ægte forår viser sig kan jeg da heldigvis selv gøre noget ved den sidste del af en brun og grå vinter. Nemlig.


20180201_09520920180201_095330






Udenfor i haven er nyt liv så småt ved at vise sig, og det er næsten det bedste ved hele havelivet. Det at man kan se endnu en sæson stå på spring allerede i slutningen af januar.


20180127_153734

20180127_153630




At have en have er en gave.

26 januar 2018

Den første lille forberedelse til blomsteråret i haven





IMG_20180124_085049_805



I dag prøver jeg forsigtigt at genoptage bloglivet. Igen. Jeg er megaglad over at få bekræftet at det ikke kun er mig, der er træt af påståelige og stædige læsere, så tusind tak alle sammen, for lige at hjælpe mig videre.




20180124_081723


Det er jo allerede lige på falderebet til februar, og endnu har der ikke her i mit lokalområde været synderligt meget vinter. Det kunne ellers være virkelig sundt og godt, hvis vi fik en måned med reel kulde, for især rotter og andre skadedyr trivedes lige et nummer for godt efterhånden. Som det er nu netop i disse dage, er det mildt og gråt. Faktisk så mildt og så gråt og så vindstille, at vejret har været perfekt til at få spredt mine valmuefrø i bedene. Jeg har, foruden alle dem jeg selv har produceret og høstet sidste sommer, også investeret i lidt nye farver og faconer. Især de sarte pasteller fra Sarah Raven glæder jeg mig til at se irl, men jeg går også og venter på at modtage en sending af vidunderlige frø fra Floret i USA. Jeg har fulgt dem et par år på Instagram og min betagelse af deres blomster er nærmest umålbar, så da de sidste år begyndte at sælge frø også til EU i større stil, var jeg på pletten, men der blev udsolgt vildt hurtigt. I år lykkedes det mig at få hamstret til hobe heldigvis.


20180124_092902



I det hele taget er det lige netop nu, at havemennesker lægger store planer over det ganske land. Alle er vi allerede nu i fuld sving med at planlægge den nært forestående nye sæson udenfor, og der sorteres frø, organiseres i farver og højder, tegnes og fantaseres, gennemlæses bøger, magasiner og internet. Havesæsonen er muligvis på stand by, men ikke helt. Faktisk er jan/feb og marts tre virkeligt hyggelige havemåneder, hvilket jeg i år får rigtigt lov at mærke, fordi jeg for en gangs skyld ikke er optaget af at flytte.


Hurra hvor er det bare herligt.



20180119_112214



PS: jeg har nu status af eksryger og røgfri og det går fint med det. Jeg savner mine smøger i visse situationer, men generelt er det værste overstået og jeg kan se frem til en havesæson uden røgpauser, men bare kaffepauser. Det er så skønt altså, og jeg har selvfølgelig store planer for de millioner af formuer jeg nu sparer op haha. Indtil videre er første bunke brugt på garn og strikkebøger, men hvis jeg ellers kan holde mig fra “købknappen” i uldland, så skal næste portion kroner lægges i jord. Så at sige.

12 januar 2018

Om den skrøbelige vilje





20180111_112638


Egentlig ville jeg gerne på skrift komme med en længere udredning om mine bevæggrunde for dette og hint, men ved I hvad.. jeg er SÅ træt lige pludselig. Een enkelt læser insisterer hårdnakket på, at fastholde mig i det der hidtil har været motivet til at blogge, og selvom jeg af alle kræfter forsøger at formidle mere lyse og optimistske tanker herinde, så ER jeg stadig borderliner og har som sådan STADIG de samme mekanismer inde i mig selv. Mekanismer som betyder at der ikke skal mere end EET enkelt menneskes påvirkning til for, at jeg komplet mister lyst og gnist til at dele mit liv med nogen som helst.. Ord er lige netop det eneste der skal til for at nedbryde det jeg så gerne vil forsøge at bygge op for mig selv. Et liv med optimisme og livslyst.


Det gik op for mig efter min beslutning om at stoppe, at jeg ikke kunne undvære skriveriet, men også at jeg måtte skifte spor for at kunne fortsætte. For at det gav mening. FOR MIG! 


Hende her mener tydeligvis ikke at det er iorden, at jeg nu fokuserer på andre aspekter af det liv jeg har. Jeg orker ikke at gengive her, men hendes kommentarer står at læse frit for alle, og også frit for alle til at have en mening om. Der er ganske givet masser af holdninger til hvordan hendes ord skal opfattes, men sådan som JEG læser dem og sådan som de påvirker MIG, har det den effekt at jeg nu igen slet slet ikke ved hvilken måde jeg skal gribe mit skriveri an på. Jeg har mistet lysten. Igen.


Jeg har forsøgt på mange måder. Med venlig diplomati. Med mere skarpe vendinger. Intet virker. Det eneste jeg har tilbage er lysten til at råbe   SÅ STOP DOG MENNESKE. Lad mig for helvede gå den vej der er bedst for mig. Og fri mig for skyld over at “svigte” alle de der stadig kæmper. Jeg er en privat person der har delt af mig selv, og som sådan står det mig frit for at vælge hvad jeg vil formidle.



Jeg må lige træde et skridt tilbage.


Igen.


Desværre.

08 januar 2018

Januarfarvet #2




20180108_100453



Heldigvis har januar mere at byde på, end den farve jeg beskrev i sidste indlæg. Januar har så meget mere at byde på, at jeg uden at ryste på hånden vil skrive under på, at når jeg vågner til en mandag som i dag, så tilgiver jeg glad og gerne den våde grå og forplumrede udgave vi måtte igennem forleden.

Det er mørkt aften igen nu. En smuk smuk solrig og frostklar dag er blevet afløst af bundløst sort mørke, men med lys i stuen og skiskydning på tv emmer huset af vinterro. Jeg holder virkelig meget af at se vintersport. Der er en helt særlig dæmpet lyd i snesportsprogrammer, og når jeg ikke kan få min vilje med sne i rå mængder her til lands, er vintersport bare fedt at lytte til. Og se på. Med det sagt, kan det nok ikke overraske at jeg ser frem til februar, hvor vinter OL skal afvikles. Masser af sne og skøjter og ski og bobslæder skal flimre forbi mig og mit strikketøj. Jeg foretrækker så absolut vintersport med sne fremfor feks håndbold, som er et af de mest larmende og stressende sportsprogrammer der findes. I min verden altså.



20180108_105949


I dag har jeg suget til mig af hvidt i mit eget lille vinterlandskab. På vej til lægen og tandlægen måtte jeg lige standse for at indfange øjeblikket, fordi intet som bekendt varer evigt og slet slet ikke de hvide vinterdage. Ved lægen fik jeg lige fjernet nogle pletter, der skal testes. Jeg har for mange år siden fået fjernet hudkræft på min ene arm, og for lige at være på den sikre side bliver pletterne sendt til analyse. Ved tandlægen handlede det bare om lige at få tjekket gummerne efter mit rygestop. Igen.. bare lige for at være på forkant.


Den 2. uge i 2018 er godt i gang nu, og jeg hilser den velkommen.



20180108_09534220180108_09542720180108_09554620180108_09561520180108_09563520180108_09570720180108_10053620180108_10063120180108_10063920180108_110147





Iøvrigt er det ikke ofte at det er så koldt, at jeg må skrabe is af bilen.. INDVENDIGT!!


20180108_09530820180108_095319