14 december 2017

En mørk december nat






20171214_012539



Det er natten til min røgfri dag nummer seks, og jeg sover ikke. Faktisk har der lige været et par nætter med uro, men det er forventeligt, så jeg står bare op når jeg ikke kan ligge under dynerne længere. Kunsten lige nu er, at jeg normalt ville ryge på mine søvnløse nætter, og den går jo netop ikke nu. I nat er det heldigvis lettere end det var forrige nat, og den var nemmere at komme igennem end natten før den. Og sådan er det heldigvis gået siden jeg lørdag morgen skoddede min sidste cigaret.



20171204_063438


Nætterne er mørke i december, men jeg hygger mig gevaldigt når nu jeg ikke kan sove. Jeg lytter til en podcast som falder lige i min smag. En julekalender om Händels Messias i 24 afsnit (naturligvis), og oplæst af Katrine Nyland Sørensen. Hun har en totalt behagelig stemme, som egner sig så perfekt til netop at fortælle. Hvert afsnit er på omkring fem minutter, så jeg lytter forfra og om igen. Efter jul håber jeg at kunne høre alle 24 afsnit i eet hug.


Selve rygestoppet er i det hele taget gået, som man kan læse om flere steder, og selvom jeg vil gentage at jeg ikke har været blind for konsekvenserne af at ryge, så ER jeg alligevel en smule forbløffet over at opleve positive forandringer allerede i det første døgn! Jeg skoddede den sidste omkring kl otte lørdag morgen, og da jeg gik i seng samme aften ( altså ca 14 timer senere), lugtede mit ellers rene og nyvaskede sengetøj af røg!!!!  DET kom bag på mig. Altså at jeg kunne lugte det, til forskel fra alle de andre mange aftener jeg er gået i seng. Og sådan er det gået slag i slag hver dag siden. Jeg har mere eller mindre fulgt de faser jeg har kunnet læse om.


Efter ca 14 timer kunne jeg selv lugte røgen.

Søndag fik jeg diarre og jeg lugtede kemisk det meste af dagen. Jeg fik en lettere snurren i kroppen og blev også svimmel, men ikke noget der er værd at ofre mere tid på end i en bisætning.

Mandag morgen kunne jeg uden at blive svimmel, inhalere min astmamedicin OG holde vejret som anbefalet. Den gik ikke så sent som bare aftenen forinden.

Tirsdag tudbrølede jeg det meste af dagen! Over alt muligt ligegyldigt, og det var som om jeg nærmest skyllede gift ud gennem tårekanalerne. Jeg er totalt overbevist om, at det har været et eller andet kemisk, der fik mig til at gå sådan i spåner.

Og så kom onsdag. Dagen i går. Min femte uden røg. Allerede her gik det hele meget nemmere, og som en lille ekstra hjælp til mig selv, var jeg henne for at få nåle i ørene til, at sætte ekstra gang i rensningen af min krop og mine organer, men tag endelig ikke fejl af min begejstring og optimisme.. jeg har været totalt hysterisk i perioder, og febrilske vandreture har været inde over for at styre abstinenserne. Det har været og ER sindssygt svært, men jeg er overrasket over at det ikke er værre alligevel. Jeg mener, jeg har jo forsøgt flere gange før. Denne gang er jeg bare i stand til at holde fokus og blikket stift rettet mod min ambition. Det lyder virkelig fromt og en smule trættende, men jeg kan simpelthen SE mig selv som ikkeryger, hvilket er en kæmpe forskel fra tidligere. Det har også hjulpet, at jeg hen imod afslutningen af rygerlivet har været enormt træt af smagen af cigaretterne. Jeg gaaad næsten ikke tænde den næste. Eller den efter. Halvdelen har været pr. automatik, og jeg har ikke nydt dem i samme grad som jeg plejede. Og det er DET jeg hele tiden minder mig selv om, når jeg rammer de situationer, hvor en cigaret i hånden er såååå fristende.


Som nu feks. Jeg har elsket at skrive og ryge og drikke kaffe. Når jeg var søvnløs. Eller at strikke og ryge og drikke kaffe.


Nu er der ikke længere en pakke med cigaretter ved siden af mig, og jeg kan helt ærligt sige at i nat, efter fem hele døgn mangler jeg ikke den pakke. Jeg er ikke konstant bevidst om, hvor mange jeg har på lager og jeg er ikke længere tvunget til at gå ud i al slags vejr fordi jeg er løbet tør. Hvilken lettelse er det ikke lige.. Jeg er sikker på, at jeg kommer ud på den anden side til et liv som eksryger, men indtil det sker vil jeg bestemt ikke være kålhøgen, og erklære mig røgfri og det gik da strygende med den afvænning. Det hedder een dag ad gangen en tid fremover, men hver af de ene dage er kæmpe sejre. Og hver af de ene dage er et skridt tættere på målet om at leve sundere, få mere overskud, slippe af med gener og bøvl og fremfor noget andet, er de med til at frigøre mig fra en last, der uden tvivl har styret mit liv på sin helt egen insisterende måde.


Det er en fed fornemmelse.


I det hele taget har hele 2017 været een lang fed fornemmelse. I store træk.


Efter syv lange år, hvor jeg hvert år til nytår har tænkt at NU måtte næste år da bare blive bedre, så kan jeg endelige af et ærligt hjerte skrive i historiebøgerne, at dette år blev vendepunktet for mig. 2017 blev året, hvor jeg uafbrudt har haft oplevelsen af bare, at blive stærkere og stærkere, og mere og mere selvkørende. At være mere og mere fri. Eneste jeg reelt mangler nu, er stadig at blive repareret der inde i det mørke dyb, hvor besynderlige mekanismer holder mig fast i et jerngreb. Så at sige. Lige på det punkt oplever jeg nemlig på ingen måde, at være frigjort og velfungerende. Lige på det punkt har jeg ikke rykket mig en meter. Når det kommer til det sociale, og til at være alle andre steder end hjemme, er jeg i allerhøjeste grad stadig ufri.


Rom blev ikke bygget på een dag..



20171211_110126

11 december 2017

Rygter vil vide..




69625_10151532062953054_2113147678_n


… at er der faldet sne i Jylland.


Passer det, vil jeg i så fald lige minde snemanden om, at jeg jo altså er ret så vild med sne, og at jeg jo altså vil føle mig noget så forbigået, hvis ikke der også kommer sne på Lolland. Hvis han er i tvivl om den nøjagtige position, så kommer jeg da gerne med koordinaterne..


Snefald afleveres venligst hertil:

Længdegrad  11. 386259999999993

og breddegrad  54.693542




72634_511819918868769_30803286_n



Med den lille reminder på plads, og ikke meget nyt at berette om fra havelivet, så vil jeg i stedet fylde pladsen ud med nyheden om, at jeg er begyndt et rygestopforløb.  Med andre ord er jeg stoppet som ryger fra og med lørdag morgen. Det giver ikke meget mening, at indhalere astmamedicin på daglig basis, hvis jeg også inhalerer nikotin. Selvom astmaen skyldes noget andet, er der ingen vej udenom fornuften. Desværre. For jeg holder af mine smøger, især dem jeg fylder nætterne med når jeg er søvnløs. Eller dem jeg snupper når jeg holder pauser i haven.


Men, det er slut nu med den fornøjelse. Det er slut og det glæder mig trods alt. Jeg tog beslutningen allerede den dag jeg forlod apoteket med den første inhalator.


Min krop skulle efter sigende få det sååå meget bedre, og jeg vælger at støtte mig op ad den lygtepæl så jeg ikke opgiver ævred inden jeg når at mærke effekten af rygestoppet. Faktisk mærker jeg jo allerede en forskel nu, og det ville jeg have forsvoret i fredags da jeg vidste at “ i morgen er det slut”. Til at holde mig selv fast i beslutningen bruger jeg blandt andet en app, som hele tiden kan vise mig, hvad jeg har opnået indtil nu. Det er ret genialt, og ansporer mig til lige at ville tage en time mere, en dag mere osv osv.


20171211_174657

Som det ses er jeg netop i dette øjeblik, blevet 106 kroner “rigere” og kroppen er sparet for 54 cigaretter. Hver aften overfører jeg beløbet på en pakke smøger til en særlig opsparingskonto, og det tilføjer lidt ekstra bonus til den udfordring jeg har givet mig selv.


Der findes i dag ikke den ryger som ikke er helt bekendt med konsekvenserne ved at ryge. Heller ikke jeg. Det er bare ikke det samme som, at det er motivation nok til at stoppe desværre. Det er ikke noget man bare lige kaster sig over fordi NU skal det være. Ikke hvis man vil have succes med stoppet. Jeg selv har forsøgt forgæves nogle gange, og blandt andet kan I læse om, hvordan det gik og sidenhen ikke gik, her:

https://defemibyen.blogspot.dk/2013/04/jeg-lrer-nyt-hele-tiden.html


Denne gang VIL jeg bare, at det lykkedes for mig. Det har, uanset hvor meget jeg har hygget mig med at ryge, i flere år irriteret mig at jeg kunne bruge pengene til så meget andet. Garn eller planter feks. Nu har jeg så oveni argumentet om flere lommepenge, så også lige fået læst en bunke rygestop sider, som har forsynet mig med de kendsgerninger ingen glad ryger gider forholde sig til. Jeg gider godt. Nu. Jeg er selvfølgelig spændt på, om jeg denne gang får ligeså ondt i gebisset feks. Jeg er også ret spændt på, om rygestoppet virkelig skulle vise sig at have en effekt, så jeg får mindre ondt i kroppen, og dermed mere tid til at lege i haven. Som skeptiker vil jeg mærke det før jeg tror det, men som rygestopper håber jeg det fanme.

Et af mine tricks til at styre trangen er blandt andet, at jeg lige indstiller skydningen med måltider i vante frekvens. Hver gang jeg spiser eller drikker kommer behovet nemlig, så hvad er mere logisk end at begrænse indtaget af kaffe og mad. For mig er det totalt logisk, og nok mere nemt end for så mange andre, for jeg har jeg jo i årevis været møghamrende bedøvende med mad. Ved ikke hvorfor, men det jeg spiser, spiser jeg kun for ikke at maven skal knurre. Jeg kan sagtens nyde mad, når andre har lavet det til mig, men selv gider jeg som bekendt kun sjældent at gå i køkkenet. Jeg er glad for mit seneste køkken, og har benyttet det oftere end de forrige fem, men som sagt er det ikke madlavning, og derefter røgtrang der kommer til at få mig ned med nakken. Jeg synes det er sværest når jeg ikke kan sove om natten, og når jeg går i haven, så det gælder mest om at få sovet igennem, OG så ville det også hjælpe gevaldigt hvis



…  det ville begynde at sne NU. Og helst i de næste par uger.




a5025ca4e77f7d407c86159a8a593e97

05 december 2017

Vågeblus i haven





20171125_121830

På denne årstid er det i manges øjne begrænset, hvad der kan laves i en have. Det ER da også både vådt og koldt nu, og det mere end vi ellers har oplevet i november de seneste år, men helt på vågeblus er min have ikke.

Hvis vejret ellers arter sig, hvilket hos mig betyder tørt og vindstille/let vind, smutter jeg i tøj i lag og går ud. Det meste af mit liv har jeg været inde om vinteren, men nu benytter jeg enhver mulighed for at være ude. At kunne gå ud uden at skulle planlægge en udflugt er en gave for mig. Det sene efterår og hele vinteren er nemlig lige præcis der, man kan tulle rundt og lave nogle af de ting, man ikke har tid til når havesæsonen er i gang.


I forrige weekend øjnede jeg således en chance for lidt jordforbedring. Vejret var fint. Luften frisk og solen høj.


Jeg ringede til naboens datter, som holder opsyn med huset, og spurgte om det var i orden, at jeg gik over og rev alle bladende sammen, der lå i et tykt lag på plænerne. Hun blev mildest talt en smule forbløffet, men da hun havde sundet sig lidt over den besynderlige københavners vintervaner, var hun mere end glad for at jeg gad. Jeg forklarede hende, at det for mig betød dejlig udetid, dyrebar gødning til et par bede med dårlig jord, og sidst men ikke mindst følelsen af at gøre en smule nytte. Med det samme begyndte hun at fable lidt om betaling i form af rødvin eller noget, men jeg fik på det bestemteste slået fast, at det IKKE var meningen. At jeg ringer og beder om at få hendes halvdøde bladaffald, er min gevinst jo.



20171125_121318


Så sådan gik det til, at jeg brugte et par timer ( med indlagte pauser) på, at indsamle alle de blade jeg kunne, og nu ligger der et tykt lag, som bare skal have lov at formulde stille og roligt gennem vinteren. Til foråret har jeg planer med netop det stykke jord, og når tiden kommer vender jeg resterne i jorden.


20171125_130300



Begrebet genbrug kan dække over rigtig mange ting og metoder. I dette tilfælde genbruger jeg naboens sommerhave til, at forbedre min vinterhave. Bladende ligger som et beskyttende lag indtil foråret samtidigt med at de fodrer regnormene.


Win Win.




20171125_142513

02 december 2017

Den første frost i haven




20171202_095445


Vi har december nu, og i dag har min have fået den første dosis af frost. Det svinger jo rigtig meget lokalt om der er frost som bebudet, og her hos mig blev det altså i dag, jeg kunne stå op til smukke hvide kanter på husløgene. Sådan en chance vil jeg ikke lade gå fra mig, så før alt andet, selv kaffen .., smuttede jeg i nattøj og røjser ud med kameraet. Solen stod højt på himlen og det var kun et spørgsmål om tid før den hvide glasering igen forsvandt for denne gang.



2016-12-02 10.36.08

På sådan en tur mærker jeg savnet efter Holger, selvom Herman og jeg har fundet os selv i en ny hverdag nu. Holger er stadig så meget en del af mit haveliv, at det især er når jeg går rundt derude, at jeg mærker min lille vens fravær. Herman er mere på farten end Holger nogensinde var, så mine timer i haven er mere “ensomme” nu. Herman ER med og han har helt styr på, hvornår jeg er udenfor, men hold nu op det er som at forsøge at fange vinden, når jeg vil have et foto af ham! Holger fulgte mig nysgerrigt rundt, og holdt sig som oftest lige i nærheden når noget aktivt skete, Herman.. ja han er absolut også nysgerrig, meeeeen her er vi mere ovre i noget med at spunse rundt i en nyindsamlet bunke blade, eller determineret opgravning af en plante jeg lige har sat i jorden.


20171202_100934


Det er forresten sjovt så forskellige de to’s adfærd er/har været. Holger var stille men royalt insisterende, hvorimod Herman “råber” op når han mener jeg ikke giver ham nok opmærksomhed. På min tur rundt i dag, tog han sig allernådigst lige tid til at følge lidt med rundt, men så snart jeg standser op går det bare for langsomt, og han styrter igennem hækken og tilbage til sin private legeplads på den anden side. Han er væk, dukker op og kalder, er væk igen, kalder, spæner, kalder osv osv osv.



20171128_185822

Lad mig sige det sådan.. Herman har ingen problemer med at holde vægten! Hans nye vinterpels har givet ham den skønneste halskrave, men han er i fin form.



20171202_100234

Min have er jo ikke, som den feks var i Vestergade, hvor jeg decideret kunne gå tur fra den ene ende til den anden fordi den var så lang, men gå tur gør jeg nu alligevel. Nu er det bare mere noget med at gå rundt og rundt, og jeg kan dvæle længe ved en eller anden detalje som fanger mit øje. Den luksus har jeg nemlig. Og jeg er meget bevidst om, at jeg endelig er et sted og på en plet, hvor jeg kan sige at stress ikke længere fylder mig op konstant. Det er lidt sjovt, at med det lille og forholdsvis kedelige liv uden matrielt overforbrug jeg lever…


… så lever jeg til overflod med vore dages mest eftertragtede luksus.  Jeg har tid. Tid til at dvæle. Tid til at lave det jeg har lyst til og til at hvile så meget som jeg behøver. Kunsten for mig er så ikke at bruge for meget af den tid på, at spekulere og tænke mig selv til døde over alt det jeg ikke kan ændre eller forstå.


Har jeg har spekulationer eller uro, kræver det kun at jeg klæder mig på efter vejret og går i haven. Jeg mærker den indre ro overtage allerede inden mine fødder rammer gummistøvlerne. I øjeblikket er der ikke lige noget som overvælder hjernen, men roen i haven mærkes ekstra meget på en frostklar og stille lørdag morgen:


20171202_09541220171202_09551320171202_09564120171202_09593620171202_10035020171202_10061220171202_100820



En lille halv time brugte jeg derude i dag. Ville gerne mere, men det er trods alt for koldt, og så er det da fantastisk, at jeg med den tid jeg har og som er min helt alene, kan beslutte at resten af dagen skal bruges henslængt på sofaneseren. Med julefilm i flimmeren og lidt uld mellem hænderne.


IMG_20171113_200500_127

27 november 2017

Ændret fokus og genoplivning





20171125_142532


Jeg har nu opdateret bloggen, og fokus skifter fra en blandet landhandel til haveliv.


Der er lavet en fane med links til strik og garn, en fane med havelinks og jeg har opdateret min profilfane.


Jeg arbejder stadig på at bloggen bliver som jeg har tænkt mig..


Vi ses igen inden længe.