12 maj 2010

Blå hvid og rød

 

 

Jeg har købt et pudevår fra tulipaner og tomater. Det er fra hendes serie der hedder Coastal og jeg faldt med et brag da jeg så det.  Jeg har altid været glad for det look, der også ses hvis man besøger New England. Stilen er rød hvid og blå, og hænger i den grad sammen med hav, tang, sten , den rustikke natur og klare farver.

Puden er skøn og med det fineste broderi på. Faktisk har hun mange forskellige og jeg kunne næsten ikke begrænse mig i valg af motiv.

Jeg endte med denne:

SNC18967_resize

De store måger med gyldne næb bringer mig straks til havs :)

Jeg er nu i gang med at tilføje min egen bølge til stolen i værelset med det store vindue. I nogle år har der været en klar tråd i farvevalget, og lime er rigt repræsenteret. Det går jo ikke med en havmådepude, så mit projekt er et tæppe i farver der passer til.

Det går strygende for om ikke andet har jeg jo tilbragt mange timer i forsøget på at finde den indre ro igen. Og i selskab med garn og hæklenål er det blevet til det første stykke af et tæppe jeg ved jeg kommer til at elske:

SNC19124_resize 

SNC19122_resize

 

Jeg forsøgte først at bruge stribeaktivatoren, men allerede ved farve nummer to, gik det galt da jeg syntes det skulle være på en anden måde. I øvrigt er hvert nyt tryk på knappen en kilde til frustration for alle forslagene er lige herlige. Den meget mørke blå fremstår mere sort her på skærmen, men irl er den marine/navy. Billedet er også præget af overbelysning fordi det er mørkt nu, men alt i alt ser det fint ud. 

Jeg bruger bomuld, købt alle vide vegne fra :)

Faktisk tog det næsten livet af mig at skulle vælge netop bomulden, for jeg har de smukkeste farver i ynglingsgarnet liggende. Som nogen måske vil vide er jeg Holstfan og har et lille bitte lager ( ahemm…. host ) liggende i min ydmyge garnreol. Også rød og blå. Hvid har jeg af mystiske årsager ikke noget af!!   Af hensyn til kærestens velbefindende har jeg ikke villet indkøbe mere garn, så det endte med bomulden. Iøvrigt er garnet også lige tyndt nok, for jeg vil ha et tungt tæppe der mærkes når det ligger omkring mig.

Jeg skriver det hvide uld på min ønskeliste. Der er plads til mere endnu, på den lap jeg bruger  hehehehhe

2 kommentarer:

  1. Hvor er du kommet langt! Puden er rigtig fin og der bliver rigtig strandstemning i stolen ved det store vindue.

    Knus

    SvarSlet
  2. Ja jeg har søreme også været i gang i mange timer de sidste par dage. Jeg kan dog også se at jeg er mere rutineret end sidste år hvor jeg lavede det første.. Nu når jeg ca det dobbelte på samme tid som dengang:))

    Nå nu man ikke kan komme til stranden irl så må man jo drømme om det ikk.. ;)

    Knus og god dag

    SvarSlet