21 august 2010

Ambitioner og realiteter

 

 

 

 

SNC11380_resize

 

Efter denne uges lange dage med absolut ingen energi, ovenpå forrige uges oplevelser, kan jeg godt frygte lidt, at jeg har alt for store ambitioner og drømme. Der er jo noget jeg mægtigt gerne vil, og som jeg har talt om on off i et års tid.

Det er min lille køretur til Fyn og Jylland jeg tænker på.

Jeg vil så gerne hilse på nogle af de bloggere jeg har “mødt” i den tid jeg har blogget, og jeg drømmer derfor om at pakke bilen med strik, gummistøvler, masser af benzin og så bare køre derud af. Det vil også give mig selv et break fra det der foregår hjemme. En lille miniferie til mig simpelthen.

Familien er helt med på den, og jeg har fået penge i fødselsdagsgave, men jeg skal endnu lige spare lidt mere op, så jeg ikke kører tør og må bo til evig tid på en tilfældig mark.

Der er dog en lille irriterende djævel inde i mig, der bliver ved med at minde min om mine egne begrænsninger. Senest nu hvor jeg har været helt færdig ovenpå noget så simpelt som en fødselsdag, et lægebesøg, en fest og en retur-køretur til Vordingborg. Nu ved jeg godt at det ikke er mærkeligt eller specielt, at der kommer en reaktion, men det er så voldsomt syntes jeg. Ikke alene bliver jeg træt, jeg mister fuldstændigt evnen til at tænke en fornuftig tanke, og jeg oplever at jeg ikke engang magter at stå ud af sengen. Fem dage har det taget at komme ovenpå igen.

Det har jeg skrevet side op og side ned om, til bevidstløshed faktisk, men KAN jeg mon overhovedet gennemføre sådan en tur, som jeg drømmer om?? Jeg mener.. hvad nu hvis jeg, når jeg ankommer til en aftale, er så bombet at jeg slet ikke orker at tale?  Jeg er sikker på at jeg ved første stop, som jeg håber bliver på fyn, nok skal have det godt, men turen videre? Hvad gør jeg der? Jeg har hele tiden satset på at stoppe en to – tre steder i Jylland, men for pokker jeg skal jo også hjem igen. Og der er søreme langt, hvis jeg ikke engang kan koncentrere mig om at køre bilen. Tog har jeg overvejet, men det er simpelthen for dyrt, og jeg har ikke kræfter til at slæbe baggage ind og ud af tog og bus, være lukket inde på meget lidt plads med en masse mennesker, der taler og tumler rundt. Jeg skal også kunne stoppe op og lægge mig til hvil når der er behov, hvilket jeg bedre kan i bilen. Der er heldigvis mange rastepladser og tankstationer jeg kan holde ind ved på vejen.

Optimisten ville sige at jeg sagtens kan, at jeg ikke skal lade mig begrænse, at jeg har gjort det før uden problemer. At intet er umuligt.

Pessimisten siger at det sikkert bliver for belastende, og at jeg vil mere end jeg reelt kan. At prisen bliver for høj bagefter.

Realisten minder mig forsigtigt om, at jeg skal være netop det..  realistisk.

 

 

Heldigvis skinner solen idag, og jeg kan tænke videre en tid endnu :)

10 kommentarer:

  1. Pyha, Henriette,
    Er det ikke os i en nøddeskal? Det der med at det er så pokkers svært, næsten umuligt, at finde balancen mellem lyst og den reelle energi?

    Sådan er hver eneste dag for mig, og forstærket lige nu, og jeg glemmer hele tiden, at min energikonto næsten er på nul fra starten af.

    Og så bliver jeg slået hjem til start og der er ingen seksere på min terning resten af dagen/ ugen.

    Giver det mening?

    Nåmmen, jeg glæder mig over den kontakt vi har på bloggen og vil drømme om den dag, hvor vi ses.

    Håber lidt, at jeg kan tage en tur med toget over til dig i kombi med et besøg hos min ældste, Julie. Og så måske videre ned til rekreation hos min mor på Falster?... måske. Kommer tid.

    Et kæmpe kram fra Tapdrup, der har de skyer, du er sluppet for ;o)
    mette

    SvarSlet
  2. Næ, det er ikke nemt.
    Det havde ellers været så hyggeligt, hvis du kom med til Blogtræf hos Margith i næste weekend :-)

    SvarSlet
  3. Kære anonyme.

    Gribe i egen barm og se virkeligheden i øjnene - det lyder jo let og ligetil.
    Men ærligt - hvis du kender bare en smule til at have problemer/sygdomme/diagnoser af den ene eller anden art, så ville du også vide at det ikke altid er så ligetil som det kan lyde for udeforstående.

    Hvad det andet, du skriver, angår - så syntes jeg helt ærligt det er yderst respektløst af dig at skrive sådan på en blog, uanset om du kender eller ikke kender personen bag - og tilmed som anonym!
    At skrive som anonym, er i mine øjne, det er det samme som at sige "Jeg kan ikke stå ved mine ord", og det er -- efter min mening - mere ynkeligt og trist, end det er at dele ud af en hverdag på godt og ondt.

    God aften til dig.

    SvarSlet
  4. Til "Anonym",

    Når du nu åbenbart selv er så stærk og ligeglad med andres accept, hvorfor så anonymiteten?

    SvarSlet
  5. Til "Anonym"
    Prøv med lidt respekt!!
    Lad være med at skrive som anonym, når du fyrer sådan en bredside af! Det siger vel mere om dig...end den, du ønsker at ramme...EN OMMER!!

    SvarSlet
  6. Henriette - du har vel undersøgt togpriser (65 billetter) - og mulighed for stillezone...det er en lise at køre i tog på de betingelser...og du kan vel blive afhentet ved station eller lignende???Think it over..

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Henriette - skulle du komme så langt at du når til det nordjyske, så står min dør åben.
    Knus.

    SvarSlet
  9. Kære Lavendel. Jeg skulle måske lige undersøge lidt grundigere, hvad prisen er, men denne weekend bliver det ikke. Den med stillezonerne har jeg slet ikke tænkt på, men det er da en super mulighed :)

    TAK for rådet
    Knus

    SvarSlet
  10. Kære Lone.

    DET vil jeg søreme da lige huske, og jeg skal nok sige til hvis jeg rammer det nordlige jylland ;-))

    Herligt


    Knus :-)

    SvarSlet