28 februar 2011

Statham.. og garn

 

Min favorit er på nu så jeg griber chancen og ser med:

 

MV5BMTQ5MDM0MTI2N15BMl5BanBnXkFtZTcwNTM5NDczMw@@._V1._SY317_

Den ene af de to kanaler jeg kan se viser Transporter 2, så der er garnteret fed underholdning de næste par timer. Garnet jeg leger med er det stribede og jeg eksperimentere med en ide.

 

 

FARVEL til februar og goddag til marts med manér ik.. ;))

Må marts byde på mere af det her

 

 

 

I dag skal jeg til den forhåbentlig sidste behandling af den rod jeg fik fjernet i gabet for snart et år siden.. Gid den gode tandlæge også kunne fjerne den kroniske hovedpine jeg har haft siden jeg blev udskrevet.. At det går mig på nerverne er en mild underdrivelse, og foruden at det jo selvfølgelig gør ondt så er det også ret så ubehageligt at være på smertestillende i så lang en periode.

Jeg er opmærsom på at man kan blive afhængig, og det interessante her er, at jeg jo også havde problemet inden jeg røg ind, MEN at jeg i al den tid jeg var indlagt SLET IKKE havde hovedpine. I alle ugerne fra den ene dag til den anden forsvandt smerten, og da jeg så kom ud igen begyndte det forfra. Så jeg tager det som et tegn på at dette liv jeg har lige nu og her, bare stresser mig mere end godt er. 

Den sidste dag i februar er endeligt nået og jeg håber sådan på at marts må byde på en masse solskinsdage. Dage hvor lyset over tagene tager til og forlænges, og på det punkt ved vi jo heldigvis at sådan bliver det:) foruden at sommertiden endeligt er inden for rækkevidde.

 

Marts er velkommen her hos mig :)

27 februar 2011

Gid jeg kunne længere..

 

.. end de to - tre timer jeg fik i dag. Jeg bliver bare så træt i hovedet og må trække mig tilbage længe før jeg har lyst til det. Desuden går jeg garanteret glip af en masse når jeg sådan smutter før almindeligt opbrud, men jeg glæder mig over at jeg KOMMER afsted, får strikket ( dog kun en smule idag ) og at selskabet altid giver smil på læben.

 

 

Vi blev trakteret med den skønneste mad jeg længe har smagt.

 

Jeg fik  også lige hilst på mine opmagasinerede ting, og uhh jeg kan næsten ikke huske hvad det egentlig er der står der. Sikke en fest det bliver når det hele skal pakkes ud igen en dag :)

 

Værtinden sidder og underholder og hygger om sine strikkesøstre, imens Hr. Putz slider i køkkenet med frokost og kagebagning..  Ja ja, der er nogen der kan *fnis*

 

Tusind tak for mad siger jeg til Hr P, og det samme siger jeg til Frau P der bestemt får besøg igen af mig. Så er det sagt.. ;)

Strikkedag

 

 

DSCN4824_resize  DSCN4825_resize

 

Jeg skal strikke sammen med disse skønne kvinder. Bettina kommer også heldigvis selvom jeg ikke har kunne finde et billede af hende. De tre er perler på det nye livs snor og en stor glæde at være i selskab med. Sjove, kærlige, hjælpsomme og interessante er de alle tre, så søndagen bliver bestemt ikke så grå som himlen derude.

Rasmus ligger syg, han har overtaget min fluenza så han er mindre tilfreds med at jeg ikke er hjemme, men sådan er det. Sidst vi skulle mødes måtte jeg aflyse, så denne dag står ikke til at ændre. Tasken er pakket, et bad er lige om hjørnet og så futter jeg afsted til Hvidovre.

Det er ik så ringe endda;)

26 februar 2011

Jeg fik da vist forresten aldrig..

 

 

 

.. vist jer hvordan mine planter, potter og resten nu bor. To mennesker, to køreture og så var det klaret. Da jeg stod der på altanen, og kiggede rundt på resterne af sidste sommers skønhed, virkede det helt umuligt at få det samlet og pakket, men som altid gik det fint. En ting ad gangen, en sort sæk til det døde og af vinterens sne og frost ødelagte, det er måden at gribe svære ting an på. Desuden er det en KÆMPE hjælp at have en kærlig veninde til at hjælpe..

 

 

Jeg fik klippet mine klematisser ned, håber ikke det var lige det tidligste, men det kunne jo ligesom ikke undgåes og jeg er sikker på at den nok skal klare sig.  Den ser godtnok lidt ynkelig ud, MEN så er det jo godt at jeg kan se fra sidste år, at det er helt normalt. Længe leve bloggen som dagbog og journal hihi.

 

 

Et par knopper er ovenikøbet til min store begejstring begyndt at kigge frem, jeg mener at huske at det er tulipaner.

 

 

I øvrigt valgte jeg den helt rigtige dag til at få det fjernet, for dagen after var hele byen dækket af sne.

Tilbage er kun dyrene som ikke kunne flyttes, da Gitte var syg og harddisken som stadigt ikke er lavet færdig!!  Derfor er der endnu en tur til Ålekistevej i vente og den tager jeg så med.

 

Og kan vi SÅ få marts til at eksplodere i forår..  NU!

Cascade. JOV da, det filter vildt godt.. :((

 

 

Måske nogen kan huske den første oppefra og ned jeg strikkede?? 

 

SNC13302_resize

 

 

Aehmm, den ser nu sådan ud:

 

 

 

Gider nogen sige til næste gang jeg vasker..  for lige at minde mig om at chekke bunken for strik INDEN det ryger i maskinen…??

 

Hastværk er lastværk, som min salig et eller andet ville sige.

 

Så er det da godt at jeg har mere Cascade på lager og et gavekort liggende til Slavi, for ellers var der basis for et grundigt anfald af højlydt råberi. På den anden side.. sådan en bummert MÅ da være grund nok til at handle garn ind?

 

ODER WAS??

 

 

Hehehehehe.

24 februar 2011

Jeg slapper af

 

 

.. og nyder synet af disse smukke farver og denne smukke melodi :

 

 

Og nyder en aften hvor jeg befinder mig vel i mit gamleste nattøj, min varme trøje og udsigt til en god weekend.

Sov godt alle sammen :)

Knap så afslappet som ham her..

 

 

Ham her er en af de to jeg har passet siden mandag. En rigtig hyggefis, men helt så afslappet som han ligger her, har jeg ikke selv kunnet være.

Tirsdagens altanprojekt og selve det at være tilbage har taget kræfterne ud af mig. Jeg er endnu ikke helt i det gear jeg var før jeg fik flluenza, så nu ser jeg bare frem til en weekend med forkælelse. Søndag er der strikkesammenmedfruerne i Hvidovre, så der skal jeg bare være klar igen.

Derfor er det her bare de korte nyheder. De lange vender tilbage i næste uge:-))

22 februar 2011

Overvind dig selv

 

 

 

Det er gentager jeg overfor mig selv i dag. 

 

Ved middagstid tager jeg de sidste skridt og får ryddet altanen. Harddisken til min computer, som også stadigt står på min gamle adresse håber jeg som lovet er færdig, men jeg sætter ikke min lid til det. Mine pelsede basser får midlertidigt ( og meget mod min vilje ) bo hos Gitte, og på den måde håber jeg at jeg omsider kan lukke døren til fortiden. Og til smerten. Det er simpelthen bare ikke godt for mig at være i kontakt med min eks. Hvor trist det end er, så reagerer min krop spontant og på et sekund når det sker. Kvalme og symptomer på angst, ondt i maven og hovedpine. Og tårer..

 

Jeg behøver det ikke i mit liv. Jeg ønsker det ikke. Jeg vil fremad og videre.

 

Jeg er jo godt på vej, og overraskelsen over at jeg har kunnet rejse mig så forholdsvis hurtigt er nok størst hos mig selv. Men jeg har faneme også knoklet hårdt og målrettet for det. 

Den velkendte og overvældende træthed besidder min krop og mit hoved lige nu. Det praktiske virker helt uoverskueligt og jeg kan ikke koncentrere mig om hvad jeg skal gøre, men jeg ved godt at når jeg står der sammen med Pernille, så går det sikkert glat.Jeg skal bare lige overvinde mig selv, tage de sidste skridt ind i fortiden, se lige frem, hente det jeg kom efter og så se at komme ud af tidsmaskinen i en fart

 

Jeg vil ikke tilbage til fortiden, jeg vil kigge mod fremtiden og fortsætte med at leve i nuet.

21 februar 2011

Videre er ikke det samme som smertefri

 

 

 

 

28112010094_resize

 

At være videre, at glæde sig til nye tider, nye udfordringer og oplevelser. At se fremad. At leve og se lyset i horisonten..

.. er ikke det samme som at være smertefri. Ejheller er det lig med sorgløs. Eller hårdhudet. Eller at fortiden er glemt og at hjertet er helet.

Jeg genoplever i dag angsten, utrygheden og fortvivlelsen. Genoplever ensomheden og forvirringen. Mindes og erindrer tiden med hullet i maven og i hjertet. Tårer trænger sig på.

 

Men jeg savner ikke. Ønsker mig ikke tilbage.

Jeg er tværtimod fri og befriet.

Fra den manglende kærlighed.

Mine vinger folder sig ud igen.. en dag

 

 

28112010070_resize

20 februar 2011

Midlertidigt i Vanløse og eks’en..

 

 

 

 

Jeg er nu installeret i Vanløse for de næste fire dage. Jeg er hjem- og marsvine passer hos veninden jeg også fejrede nytåret med. Skønt bliver det at kunne bevæge sig rundt på flere kvm, skønt med en rigtig seng, og skønt at kunne       S E   T V..

Jeg skal bla have ordnet hendes altan, for hun har tilbudt at jeg kan få mine ting til at stå der, indtil jeg flytter permanent. Jeg er lykkelig for det, for så kan jeg jo følge med i mine planters vågnen og nusse om dem. Jeg tænker lidt over hvordan specielt mine klematis vil klare to flytninger, men lige nu skal de jo bare klippes ned, og så ser vi om de når at vokse så meget inden de rykkes igen.

Af samme grund måtte jeg tage tyren ved hornene, og lave mig en aftale om rydning og flytning. Det bliver på tirsdag efter arbejde, og jeg har heldigvis fået lovning på lidt assistance. Der er nemlig flere af kummerne, der er lige tunge nok for mig alene.  Ved aftalen kom det så frem, at det var da heldigt at det kunne ske nu, idet min eks skal flytte!! pr 1. maj. Sammen med en ny kvinde. Mindre en 10 min fra min vens sommerhus, hvor jeg jo tager op og slapper af engang i mellem.. Det syntes jeg var en lidt svær besked. Af mange grunde. Han og jeg talte jo flere gange om at flytte og også Roskilde var oppe at vende. Han skal nu bo et sted, hvor jeg kommer forbi fra tid til anden. Med en kvinde han af gode grunde ikke kan have kendt så længe endda, men da jeg ikke er naiv ved jeg også godt, at det måske ikke helt er tilfældet. Under alle omstændigheder er det ikke lang tid siden at han boede med mig, så der har været fart på. Faktisk skal han bo i samme by som en anden blogger her i mit univers.

NÅ, men jeg er dybest set ligeglad, og er mest optaget af mine dyrs ve og vel, som jeg ved har været ok, men nu da de er meget alene fordi han allerede på det nærmeste er flyttet, så har jeg valgt ikke at lade dem blive hos ham mere. De skal ud til Gitte som vil passe godt på dem. Det er jeg så glad for. Jeg får hentet mine ting, og også min harddisk som jeg jo mangler.

Og så er det kapitel lukket ned.

Det er også en god ting set med mine briller, at jeg ikke længere risikerer at rende ind i ham med en kæreste i hånden, når jeg selv rykker tilbage til Vanløse. Jeg kan begynde på en frisk. Som en fri og meget stærkere kvinde. Med fuglen som mit symbol på at jeg kan folde mine vinger ud. Fuglen der er på den thehætte jeg har købt ved Tulipaner og Tomater, og som jeg helt typisk ikke engang har en thekande at bruge den til !  Blev så begejstret for designet, og det at den passer til de fugle Losarina’s mor laver til mig, så jeg bestilte uden at overveje det med thekanden. Ja ja jeg har jo lige ligget syg, så det må være derfor jeg ikke har haft hjernen med mig… da jeg trykkede bestil.. Den knap har en magisk evne til at trække i min finger;)

 

Her vil jeg sidde..

 

 

 

image

 

 

Prøv lige at læse mere om denne hersens bænk:

 

http://ibyen.dk/gadeplan/ECE1200084/legesyg-baenk-inviterer-til-loejer-paa-bryggen/?ref=nyhedsbrev_politiken-ibyen

 

 

image

Mat i sokkerne

 

 

 

 

Tidligt vågen og glad i låget, hvad mere kan jeg ønske mig på denne søndag der igen byder på sol lige ind ad vinduet?? Jeg er stadigt mat i koderne efter gårdsdagens træf, men det betyder minus i forhold til den oplevelse jeg fik med mig.  Heldigvis var det ikke mig denne gang, der stod for væltede glas og andre løjer, godt at denne disiplin kan gå lidt på omgang  *fnis*

Cafeen var et godt sted for sådan et møde, da der ikke var baggrundsmusik ( læs:støj).  Med al den snak der flyver i mellem bordene til sådan et møde, ville det have været næsten umuligt at følge med, og selv uden var det en kunst. Jeg fik slet ikke talt med alle, hvilket jeg er ærgelig over, for efter ca tre timer måtte jeg bryde op.  Der meldte trætheden sig og jeg ku ikke længere koncentrere mig så godt, men jeg deltog. Jeg var der. Jeg slappede af. Morede mig. Og nød det hele.

Så skidt med at jeg måtte vende om da jeg først parkerede dytten, efter mit dankort som lå sikkert i en anden frakke derhjemme.. OG at jeg ikke kunne finde Bredgade trods det, at jeg kiggede på Krak lige inden jeg forlod Østerbro. Og skidt med at jeg frøs til jeg var blå om mine lår, inden jeg endeligt nåede frem efter flere ture op og ned ad Store Kongensgade..  Det er jo bare typisk mig når jeg er lidt nervøs, så den slags omveje er jeg vant til :)

    

Lækker mad fik vi, men tror I ikke jeg glemte i farten at fotografere min egen menu??? Jo da selvfølgelig.  Jeg fik tomasuppe. Varm og kraftig i smagen.

Jeg tør godt sige PÅ GENSYN en anden gang :-))

19 februar 2011

Super duper blogtræf

 

 

Jeg iler med at fortælle at jeg er i allerhøjeste grad i live;)  Det var en fabelagtig oplevelse og jeg er glad, men også træt så mere følger i morgen. Nu vil jeg istedet nyde en fredelig og stille aften, og glæde mig over at jeg har endnu et skønt minde i min erindringsbog.

 

 

 

Glade mennesker over hele linien og to skønne fruentimmere jeg er vild med:)

Bedre end hundedyre psykologer..

 

 

… lige med undtagelse af min egen, som jeg jo ikke kan gå til hver gang jeg får akut nedsmeltning.

Hvad jeg taler om?  Jo det ved I godt er jeg overbevist om, for efter min “hardisk” gik ned i morges, har jeg fået den godt og grundigt viruschekket og nu er den så defragmenteret af blogland.  Altså det er min hjerne jeg mener ik..;)

Det er ved gud den samme effekt der kommer ud af det, når jeg sådan skriver om herognu følelser, og der fra kloge mennesker i min bloggosfære straks kommer input til eftertanke. Mon jeg skal betale noget for det??  

Det er sgu stort syntes jeg.

Derfor har jeg lige fået vasket op, mindsket mavepinen med en mad og en småkage ( IKKE en tudekiks idag *fnis*), ryddet lidt op og støvet af. Første etape er overvundet og jeg sidder nu med denne her:

Færdig og så alligevel ikke. Tålmodighed er bare ikke min stærke side og alt for ofte ender jeg med at lukke for hurtigt af. Således også denne gang. Den er lige det korteste, så jeg har pillet op og giver den en skalle med ekstra 10 cm. Sjovt nok er ærmerne for en gangs skyld perfekte og lige den længde jeg havde forestillet mig.

Eneste øv lige nu er bare at jeg så gerne ville have haft den på i Bredgade :(

Ta dig sammen søster!

 

 

 

 

 

Er sådan set frisk nok til at ta’ til træf. Glæder mig til at se både kendte og ukendte. Solen skinner og vejret er koldt men fantastisk. Der er længe til.  Det bliver med garanti både livligt og hyggeligt og sjovt. Ingen er hverken forbrydere ( såvidt jeg ved), menneskeædere ( igen.. såvidt vides), eller ude på at klynge mig op ( går jeg ud fra ).  Jeg bor nærmest og næsten i gåafstand fra Bredgade.

Hvorfor er jeg så allerede kl nu, ved at dø af skræk??

18 februar 2011

Man må være optimist..

 

 

 

Har været ude en tur. Forbi butikken som netop idag åbner senere end jeg lige var klar over, så det droppede jeg igen. Derefter videre i Netto for at proviantere lidt.

 

Ved indgangen stod en stor stabel med små spirekasser. Tre røg i kurven ( den beskedne pris var 10 kr stk ) medsamt 4 breve basilikumfrø. Det hele er til forårets og sommerens udsmykning af en altan…

 

Man er vel optimist. Eller i hvertfald øver man sig i at være det ;)

Min egen morgensol

 

 

Meget tidligt vågen idag. Efter en kort og urolig søvn, stod jeg simpelthen op og tog mig et laaangt rensende varmt bad. Hvornår jeg sidst har siddet med kaffen og nybadet kl seks!!! morgen, kan jeg simpelthen ikke erindre, men det føles egentlig godt.

Lyslampen er tændt, der er stadigt ikke en eneste bil udenfor der har brudt stilheden, så lige nu er alt godt. Jeg har ikke hovedpine, så jeg håber at jeg i dag kan komme lidt ud. Besøge Nørkleriet, få købt lidt ind og forberede mig på det blogtræf jeg impulsivt meldte mig til forleden, da jeg troede at jeg ville være frisk og klar til lørdag. Nu har jeg jo lært at intet er givet med den her influenza, men jeg håber..

Det er meget længe siden jeg sidst var til træf, har ellers meldt mig til et utal af gange, men hver gang har jeg ikke orket at deltage alligevel. I morgen VIL jeg med. Der kommer flere jeg gerne vil gense og også flere jeg gerne vil møde for første gang. Om ikke andet så er jeg jo fri til at komme og gå som jeg magter. Alene det er en beroligende tanke.

Endnu et skridt tager jeg i det nye liv..

17 februar 2011

En tudetur og derefter fastelavnsboller

 

 

Jeg fik lige en tudetur i formiddags. Det er den der med, at jeg har været her alt for længe uden at kunne komme ud, dertil skal lægges at det generelt for en borderliner IKKE er befordrende for behandlingen, at der er grundlæggende ting der er uden for kontrol. Forstået på den måde at jeg ikke får det bedre ( når jeg samtidigt er træt og slap i koderne ), ved ikke at kende min fremtid. Det at jeg ikke har noget helt konkret at holde mig til, noget konkret til at holde fast i som pejlemærke påvirker mit sind. De gode dage takler jeg det helt ok, de dårlige går jeg i spåner simpelthen. Måske også efter et helt langt år i utryghed, med angsten inde på livet, og usikkerheden omkring mit liv og min base. Jeg kan simpelthen ikke klare ikke at vide hvornår jeg får en fast tryg base.

Lige nu er det ihvertfald et faktum, at det ikke hjælper at jeg kun har en diffus ide om at jeg nok skal få noget at bo i.  Hvad, hvorhenne og hvornår aner jeg ikke, og det slider på mig.  Så jeg tog mig selv i nakken og fik en akutsnak med lederen ( hun havde tid lige der), kom af med det der tynger, og tudede fuldstændigt hæmningsløst i en halv time. Fik talt om min magtesløshedsfølelse, savnet af mine dyr, bekymringen over at jeg har en altan fyldt med potter og planter, som lige om lidt skulle have givet mig glæde og fornøjelse, og som jeg ikke ved hvad der sker med, alt det kom ud. For andre virker det måske tåbeligt, men jeg ER virkelig meget optaget af de sk.. potter og planter. Har glædet mig igennem hele efteråret over at sætte nye og spændende løg, og nu.. nu ved jeg ikke om jeg kommer til at se om det bliver som jeg planlagde.

Bagateller.. jeg ved det ikke. Men det påvirker mig.

Da jeg brød op igen, blev jeg sendt hjem igen med en tallerken fyldt med hjemmebagte fastelavnsboller. I dag skulle der være tøndeslagning i hallen, og jeg ville faktisk enormt gerne have fanget de skønne unger i deres udklædninger, men jeg orkede det ikke.  En anden gang måske. I aften er jeg så desværre hjemme, for strikkeklubben er mere end jeg har energi til. Jeg er stadigt ikke frisk, har fryseture og hovedpine endnu, så jeg holder sengen. Og strikker for mig selv:)

 

Ting der bare IKKE MÅ ske..

 

Syltetøj i computeren!  Er så udmattet efter en uge på langs at jeg ikke engang kan holde ordentligt fast på en sk.. rissi fruti ( som er det eneste jeg orker at indtage). Ergo klistret computerskærm, klistret computerpanel og klistret Henriette!  Ok, det lod sig fjerne igen og no harm done, men ærligt talt ikke den fedeste måde at begynde dagen på.

Dårlig nattesøvn! Nu gik det lige så godt og jeg var helt af med pillerne igen. Men en uge på langs med en forvredet døgnrytme til følge, er bare IKKE godt for mig. Har brugt virkelig meget energi på at få vendt min døgnrytme til normalen, at kunne fungere i dagtimerne, og så.. nu er der ged i den igen. I dag er jeg vågnet efter endnu en urolig nat med tunge drømme og flere vågne perioder. KL HALV ELLEVE!   Det må bare ikke ske. Tilbagefald er stadigt overhængende, og faren for at jeg slet ikke kommer ud og videre er endnu dagligt truende.

Flere dages sygdom på langs!  Det kan sammenlignes med de mange former for afhængighed der findes. Skal man ud af dem og videre, skal ALT pilles ned, bygges langsomt op på ny og derefter aldrig mere være en del af livet. Eller en livsstilsændring. NEVER again ku være kodeordet. Aldrig mere for fedt eller for sødt. Aldrig mere ingen motion. Aldrig mere røg… 

Fælles for det hele er, at i begyndelsen er der ingen slinger i valsen. Man skal være helt og aldeles afholdende. Tage en dag ad gange med helt nye vaner, nye måder at tænke på, nye baner at køre i. Det er skide hamrende hårdt, men langsomt ( hvis ikke man har opgivet forinden..) mærker man at det bliver en del af en selv. Det at tænke og handle efter de nye og bedre og sundere regler.  Der går længe inden det er en rygradshandling, og selv små tilbagefald kan betyde forfra og om igen. Hvor længe der går før det nye liv en del af en selv 100%, er afhængigt af den enkeltes natur tror jeg.

Så altså.. flere dage på langs som feks ved sygdom er bare det, der IKKE MÅ ske for mig. Ved jeg nu. Næsten en uge uden lyslampe, med dage hvor jeg har glemt min medicin, og hvor jeg ikke har været uden for en dør, ikke har været ansigt til ansigt med andre levende end min søn, endsige har haft andet end nattøj på betyder, at jeg i dag mærker trangen til at BLIVE under dynen selvom jeg faktisk er så meget friskere, at jeg godt kunne bade, tage kluns på og gå ud. Jeg er naturligvis dødtræt og udmattet af de mange dage med monsterhovedpine, småfeber og kvalme. Men derudover mærker jeg også denne udefinerbare velkendte følelse af, at jeg ikke kan overskue det. Tanker der går i retning af, at det er da så fint bare at være her. Trygt.Nemt.Overskueligt.Velkendt.

Det underlige er, at jeg jo har længdes efter jobbet. Hver dag har jeg mærket desperationen over ikke at komme ud og få frisk luft. Mærke årstidens temperatur, få lyset og lydene fra livet ind, og stimuleres til mere af samme skuffe. Jeg har ikke tænkt på andet faktisk. Så hvorfor har jeg det så sådan i dag?  I dag hvor jeg netop godt kunne komme lidt op og ud? I dag hvor jeg senere skal i strikkeklub sammen med de dejligste damer og skønneste fruentimmere? Hvorfor?

Som hos alle andre der har en afhængighed, en livslang forkert livsstil, eller en psykisk lidelse af en art kan jeg ikke svare fornuftigt på det. Der er ingen logisk forklaring. Ikke andet end måske trygheden ved det velkendte, og fælles for os alle sammen gælder…

Slinger i valsen MÅ BARE IKKE SKE..

 

 

( om jeg kommer videre i dag lader jeg være et åbent spørgsmål, men jeg har ringet og sagt til Sisse at jeg kommer forbi. Ligeså har jeg LOVET at komme i aften sååå…  )

16 februar 2011

Makrosjov hos Catarina

 

 

Makrosjov

Catarina har opfordret os til at lege en lille fotoleg, og DET vil jeg da gerne være med til. Dog bliver det ikke et foto taget med det nye kamera, for det er begrænset hvor mange interessante makroer jeg kan finde her på mit hummer, men jeg har et fra sidste sommer. Skudt på altanen i sensommeren, og på det er et insekt jeg ikke aner hvad hedder. Måske det er en art sommerfugl??  Farven er sart og delikat og længe tænkte jeg slet ikke over at der sad et dyr der på min klematis, for trods det at farven ikke var grøn, så gik den alligevel i et med alle de andre ting og planter derude. Den sad ubevægelig på bladet i timevis så jeg fik mit billede uden problemer.  Faktisk tror jeg slet ikke jeg ville have opdaget den, hvis ikke det var fordi den sad så højt oppe på væggen. Den sad nemlig på undersiden af bladet :)

 

 

SNC10845_resize

Ups… om kameraer

 

På mange måder er det ikke så godt at være for meget hjemme… Man mangler adspredelse, får ondt af sig selv, og så er det man kommer til at lave uorden i fornuften.

I mandags kom jeg derfor til at trykke lægikurv, og her for en times tid siden fik jeg så leveret en pakke med posten. En pakke der heldigvis skal betales i flere omgange, ellers ku jeg slet ikke ha trykket lægikurv overhovedet. Jeg indrømmer at jeg muligvis var en smule impulsiv, og at jeg muuuhligvis den dag havde sløret hjerne da jeg trykkede lægikurv, så jeg bruger den undskylding for at have handlet uden at have taget fornuften i ed.

Ja, faktisk er det da det det er..  Et resultat af voldsom febervildelse og virkelighedsforvanskning. Hehe

Nu sidder jeg så og aer forelsket på mit nye KAMERA :))

16022011284_resize

Har forsigtigt pakket hver en lille del ud af deres små bitte plastikposer, læst vejledningen igennem som kvinder jo altid gør, og mænd aldrig gider. Har sat batteriet til opladning for at være helt klar til at kunne gå til angreb på alt og alle fremover med min linse.

Bare lidt noget skidt at jeg glemte i mine febertåger at bestille et memorycard!!!    Fandens osse da.

To timer uden hovedpine..

 

… kl halv to i nat!

Vågnede fordi jeg skulle tisse, og ja.. jeg så var det altså at jeg mærkede en befriende smertefri knold. Skyndte mig at tænde lyset, gribe strikketøjet, tage lydbogen på og benytte mig af muligheden for lidt gode timer. Selvom klokken var halv åndssvag, så skal man gribe chancen skal man.

At jeg så helt glemte at tisse, og at jeg så vågnede igen ved femtiden MED hovedpine igen og tissetrang er en anden sag…

Var der nogen der sagde strikkegal??        Naahhh vel ;)

13022011279_resize

Nu sidder jeg så her, forsigtigt håbende på at i dag må blive dagen, hvor jeg mærker bedring og snart kan rejse mig fra den skæve seng jeg har her. I mit nye liv har jeg jo været enormt dygtig, og har været ude og omkring hver eneste dag, for at ændre mit liv. Sidste år var jeg jo stort set ikke uden for en dør, og jeg har virkeligt mærket den positive effekt af at komme ud, tale med normale og velfungerende mennesker, få dagslyset ind og mørket i sindet ud, så jeg har faktisk siden fredag hvor jeg lagde mig, mærket en for mig helt ny følelse..

Jeg savner at kommet ud!    Savner at komme i butikken. Savner at få frisk luft. Savner at røre mig. Eller måske skulle jeg ikke bruge ordet savn, men istedet skrive ..  har brug for. Det er ikke længere rart at være inde hele tiden, og jeg har simpelthen reelt brug for den daglige udgang. For at bruge Prophecys udemærkede vending, så får jeg SPAT af at være her.

Det nye liv er virkeligt blevet en del af mig :-) 

15 februar 2011

PIV

 

HELDIGVIS kan jeg nu se i kommentarene fra forrige indlæg, at der ER en ting i omløb med symptomer som mine. PHEWW´ altså.

 

I dag er den nemlig helt gal, og jeg kan ikke engang rejse mig op. En underlig form for fluenza syntes jeg, for det er gået frem og tilbage i en lind strøm og bedst som jeg har tænkt at NU er jeg på vej igen, så BANG!  eksploderer en hovedpine i mit stakkels kranie, og jeg må bare ned og ligge igen. Kvalme og utilpashed bliver endnu værre med de anfald af smerter i hjernen, så kan vi ikke bare lige indrømme at jeg er et værre skrog.

Jeg bliver pjevset og umulig, og vidste jeg ikke bedre ville jeg sgu tro jeg var en mand *fnis* ( og dem ved vi alle er håbløse når de er syge ik? )

 

Jobbet venter heldigvis på mig, og jeg glæææder mig over det. Tænk at være så heldig at have sådan et sted at være. Fyldt med farver og liv og glæde. Og tilgiv mig hvis jeg gentager mig selv, men jeg kan ikke lade være.

 

Nørkleriet og Sisse er perler på min livssnor. Intet mindre..

14 februar 2011

Gade vide..

 

..om jeg kan møde på jobbet i morgen??

 

Måtte melde mig syg i fredags, meget mod min vilje. En monsterhovedpine og alm utilpashed lagde mig ned, og henover weekenden er det så lettet, for til gengæld at afløses af den mest ubehagelige kvalme i dag. ALTSÅ!  Det er som om jeg har et eller andet, der ikke vil blive til noget, men alligevel gør mig sløj og pjevset.   Piv piv:(

 

Det her gider jeg ikke, men kvalmen har jeg ingen kontrol over. Pyhh

 

Er der nogen der ved noget om en virus eller noget, der florerer og som har de nævnte symptomer?? Jeg håber at I svarer ja, for ellers ved jeg ikke hvad jeg skal mene om dette her..   ( frygter jo at det er pga min nye hverdag med jobbet)

 

28012011225_resize

Køkken,mad,gaver og andre ( London ) drømme

 

 

 

I går på den grå søndag fordrev jeg blandt andet tiden med at drømme som fortalt i forrige indlæg, om blandt andet mine ting og det der udgør mig som person. Jeg røg dog også ud i noget der kunne minde om den rene masochisme..

 

 

12022011261_resize  12022011265_resize

12022011276_resize  12022011264_resize

 

Engang var jeg jo køkkennørd om en hals. Havde et køkken fyldt med de mest frydefulde gryder og pander, det mest lækre grej jeg kunne få fingre i, og min tid gik med at afprøve skønne opskrifter og gæstebud med nøje tilrettelagt borddækning. NÅ, men..

Det forsvandt fra den ene dag til den anden i forbindelse med min skilsmiss og som de fleste ved har jeg jo idag udviklet en ny passion. Det er den der med garn og strik..  Men strik skal det ikke handle om i dag.  Jeg får med jævne mellemrum tilbagefald og mindes med længsel de tider hvor jeg besøgte London to gange om året og SLÆBTE mig en pukkel til, efter hamstring af madvarer, kogebøger, og køkkengrej. En ny kuffert måtte som regel indkøbes til hjemrejsen:)

Jeg har på min computer nogle helt nye programmer fra 2010 med min gudinde Nigella Lawson. Jeg har ikke set dem igennem før, men i går kom det så over mig ,og bevæbnet med strikketøjet sad jeg så der og gik helt i spåner over de gensyn med London, der er i programmerne og over de smukke  og lækre køkkenting hun omgiver sig med. Og ja.. jeg ved de er sponsoreret og sjovt nok skifter hendes Kitchen Aid konstant farve.. men ikke desto mindre er det øjenguf. Også for en eks køkkenskriver;)

 

Der sad jeg så og svælgede mig igennem hele sæsonen, og drømte vilde drømme om at jeg må få et køkken der er bare liiidt større end det jeg kom fra, og som jo var så småt at jeg fik åndenød efter ti minutters røren i en gryde. Drømte om igen at indrette et køkken med lys, luft og smukke brugbare ting.  De fleste af dem jeg havde røg jo ud da jeg flyttede ind.. I vanløse. Også min Le Creuset samling!!  Ih guder..

 

12022011260_resize  12022011268_resize

 

Jeg drømte om igen at kunne besøge byen, der huser køkkenforretninger og delikatessebikser hvis lige ikke helt findes i samme kaliber herhjemme. ..  Feks den her:

http://www.carluccios.com/

239

Her findes alsken lækre varianter af det italienske køkkens guld.

 

Eller hvad med den her:

http://www.divertimenti.co.uk/Cooks_Tools/Silicone_tools

 

1051 

En verden af lækre køkkennørdeting :)

 

 

Og så er der selvfølgelig dette sted som MÅ besøges..  :

http://www.fortnumandmason.com/

Hampersgifts2011_hp

 

 

Det går hen og bliver mandag morgen og hvad sker der så??

 

Jo det skal jeg fortælle jer.  Kl OTTE banker det på min dør og udenfor står et postbud med en gigantisk pakke. Til mig. Fra en blogger med et hjerte så stort at jeg blev helt blæst omkuld. En blogger der selv er fænomenal i et køkken, og som selv kæmper kampe hver dag OG som alligevel har haft tanke for mig og min situation. IGEN må jeg sige at blogland har vist sig at være en kilde til ufatteligt meget varme og glæde. da jeg åbende kassen, var der inden i en masse mindre pakker. Og det hele er noget til mit nye køkken!!  Hvor ku hun vide at jeg netop nu er i uforløst kogemood?? 

Se her hvad jeg har kigget på hele formiddagen:

 

14022011283_resize

Er det ikke vildt??  Nye monsterknive. En vægt. Kaffe. Olivenolie.Manodlinjern ( sådan et har jeg ønsket mig altid) og andre godisser.

 

Jeg er dybt rørt og endnu dybere i min taknemmelighed, over at jeg kender sådan et menneske. Tænk sig..  Jeg har netop fået mig endnu en engel.

 

En køkkenengel :))