31 oktober 2011

Jeg sælger ud for at samle ind

 

Jeg mangler stadigt nogle ting i lejligheden. Nogle er her slet ikke, noget drømmer jeg om at skifte ud. Blandt andet mit spisebord. Det fejler intet, er egentlig pænt og fint nok, men jeg savner det jeg gav afkald på. Da det er en umulig opgave at få sådan et igen, så har jeg i stedet ledt efter et magen til det jeg efterlod, da jeg blev skilt dengang i 2006. DET spisebord var bare super. Det blev brugt hver eneste dag, og ku trækkes ud, så der kunne sidde mange omkring, eller når jeg skulle have gang i noget der fyldte godt i landskabet. Faktisk var det hende her, der mindede mig om dets eksistens, så jeg har været lidt på udkig.

 

Forleden fandt jeg så guddødemig et. Det står endnu mere guddødemig i Vanløse og der hører 4 stole til. Og prisen.. ja den er 400 kr. Mig op på tasterne og forhøre om det mon stadigt var til salg, og jo jo det var det, men der er mange om budet. Jeg skal kigge på det i dag mandag, og jeg håber sådan jeg kan få lov at købe det.

 

Her er det så I kommer ind i billedet kære læsere. For jeg har faktisk ikke de penge. Og det er snart jul, så jeg skal også spare sammen til det. Derudover savner jeg persienner til at gemme mig for taglæggerne, og et skab til at hænge på væggen i stuen. Derfor laver jeg et raskt lille udsalg i mit pulterkammer. Der vil være garn, lidt af mit strik, lidt tøj, sko og bøger. Jeg håber at der er noget der kan friste, så jeg kan få det bord jeg ønsker mig. Jeg lægger ind i aften og håber det er på plads i morgen , jeg skal nok give besked når alt er på plads i kammeret.

 

 

 

Kig derfor ind, og se på sagerne.  Her er en lille teaser:

   

 

  

 

  

 

Jeg sætter også tingene til salg på Amio, hvis ikke det rykker så meget her. Nu får vi se…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar