17 januar 2012

Hvad handler det så om?

 

 

 

Fra Pinterest.

 

 

Jeg har sovet. Og sovet. Og så sovet lidt mere. Om jeg begriber hvordan det kan lade sig gøre?  Jeg har sovet så tungt og dybt, at der ovenikøbet er blevet bygget, og sikkert også larmet grundigt lige over mit hoved. Jeg kan nemlig se, at det er lige om lidt den store kran kommer for at hejse tagoverbygningen på.  Derfor er det først nu jeg sidder oprejst og i sofaen.  Helt firkantet i hovedet fordi, jeg slet slet ikke får den dag jeg havde sat mig for. Men sådan er det bare. Forretningen ligger stadigt på sin adresse igen i morgen tænker jeg. Men et lille bitte øv vil jeg nu alligevel tillade at slippe ud. ØV ;)

 

*************************************

 

Om få mdr kan jeg fejre 3 år som blogger. Det glæder jeg mig til helt bestemt. 99,8 % af tiden har den nemlig været berigende, og med masser af udviklende skriverier til gavn for mig selv og andre. Derfor har det heller ikke været manglende lyst eller udefrakommende grimheder, der har fået mig til at overveje at stoppe med det.  Jeg er bare så sk.. tyndhudet. Er alt alt for tænksom også. Og begynder tvivlen først at rumstere har den gode vilkår i min organisme. Uhh jeg har en hjerne, der som fed velnæret muldjord kan få ALT til at vokse og gro til enorme vækster. Sådan en uønsket gevækst er derfor vokset frem lynhurtigt, og fra et lille bitte uskyldigt frø. Frøet blev blæst i min retning, og skulle vel bare være blæst forbi, og videre ud i verden uden at jeg mærkede mere til det. 

 

Hvad handler det så om Henriette, kan I spørge? 

 

Jamen det handler simpelthen om, at jeg blev opmærksom på de få og færre kommentarer jeg får som feedback efterhånden.  Og jo jo, jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være, og fordi jeg har lyst og for min egen skyld, men det HAR altså også en betydning for mig, at jeg mærker reaktioner fra verden. Fordi min verden jo er forholdsvis lille og snæver. Bloggen er, og har altid helt åbent været min måde at kommunikere med andre mennesker på. Fordi jeg ofte har svært ved at komme ud og være social. At jeg lukker verden fysisk ude er nemlig ikke det samme som, at jeg slet ikke vil ha den ind. Jeg kan bare bedre rumme og håndtere den tavse og skrivende form, end den ofte støjende og talende af slagsen. SÅ altså.. jeg blev ramt af følelsen af at være ligegyldig. Så fjollet kan nogle måske sige, men fred være med det. Jeg blev også ked af det, fordi jeg jo kan se rundt omkring, at mange andre bloggere får masser af respons, også på indlæg der måske er knapt så fyldige, så det kan altså ikke være det der er årsagen. At der kun er anledning og lyst til at kommentere når der er krise på programmet.  Det er samme undren jeg har haft siden jeg var ung. Den undren der handler om, at jeg uden at vide hvorfor, ikke er et menneske der modtager særligt mange hilsener ved højtider og fødselsdage. Hvorfor har jeg aldrig kunnet regne ud, men sådan er det bare. Jeg har kunnet se, hvordan der er blevet skrevet bunker af “ god jul og godt nytår” og “tillykke med fødselsdagen” i blogland og på FB, selv får jeg en lille håndfuld.  Jeg VEEED godt, at jeg skal være så fuld af godt selvværd og styrke at jeg kan sige, “ hvad rager det mig ? “, men jeg kan ikke. Sådan er jeg ikke flikket sammen. Endnu mere forvirret er jeg over, at jeg efterfølgende har kunnet se inde bagved, at jeg har rigtigt mange besøgende hver dag. Om de bliver et sekund eller en halv time er derimod et åbent spørgsmål, men besøgt det bliver jeg. Samme undren viser sig også i  mig nu og da, når jeg ser hvordan mængden af faste læsere vokser støt andre steder, men jeg selv ligger nogenlunde stille og har ikke fået mange nye læsere det sidste år. Hvordan jeg skal fortolke det, må jeg have hjælp til for jeg forstår det ikke. Min hjerne kan ikke få enderne til at mødes på en fornuftig måde, og jeg oplever derfor kun, at jeg bare ikke er værd at bruge tid på. Og hvorfor så skrive??  Ja ja, for min egen skyld, jeg ved det godt. Men helt ærligt.. vi skriver vel alle også fordi det er skønt at kommunikere ikke?  Og jojo, jeg ved jo også godt at jeg er alt for tænksom. Gid jeg ikke var.

 

********************************

 

Det her er tro det eller lad være, meget meget svært for mig at formulere. Syntes selv det kommer til at lyde som 5 årige klynkemarie, uden at det er det der er meningen. Jeg har svært ved at forklare, HVAD der egentlig rører sig inden i mig omkring det her, andet end at jeg altså blev ked af det. Og ikke forstår forskellen på mig og alle andre bloggere. Det har fået min tankeproduktion helt op på fulde omdrejninger. For jeg kæmper jo netop med det at forstå. I det hele taget.

 

Jeg har tænkt på det, og er helt klart super glad for at høre fra jer, om at jeg skal fortsætte. Målet har været, og vil altid være, at formidle erfaring og viden om sådan en som mig. Om hvordan hverdagen håndteres ( HVIS den håndteres..). Jeg har mærket at jeg slet ikke står på det sted, hvor jeg ikke længere har lyst eller gider. Så jeg skriver lystigt videre. Hvor skulle jeg ellers også poste billeder henne??  Ja jeg spørger bare. 

 

 

Forresten beklager jeg hvis teksten fremstår som rodet og underlig, men jeg er godtnok også sådan indvendigt i dag. NOJ hvor alting bare er helt forkert, når man har sovet den halve dag væk.  Der er ingen nye billeder fra mig, men så ER det da godt jeg har min   O P S L A G S T A V L E   ….. hehe

Der kan jeg altid hente lidt fra, så det har været min løsning i dag. Tak fordi I læste med, og nåede I helt herned, så også HURRA fordi I orkede.

 

Knuuuus

 

 

30 kommentarer:

  1. söde Henriette, du må absolut ikke holde op med at blogge. dine skriverier har givet mig, og mange andre er jeg sikker på, en meget nödvændig indsyn i livet med psykisk sygdom. for mig er det særligt værdifuldt da jeg har en datter der döjer med sådanne problemer og du har hjulpet mig at forstå hende. jeg læser hvert et indlæg herinde med stort interesse, men at man så ikke kommenterer hver gang skyldes måske netop det du selv siger, vi er alle blevet skrevet på som faste læsere på flere og flerer blogge, og så er det jo tiden det kniber med, man skal jo også have tid til at strikke!!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Altså........ jeg læser med på mange blogs... både de tænkene, mad, kager og krea....... Men hvis jeg har læst på 20 er der måske kun 1 hvor jeg synes jeg har noget at skrive...

    Og det er ikke fordi jeg ikke kan lide de ting der har været på de andre blogs..... Der har bare ikke været noget at sige....... Nogen dage er man også bare mere i hopla til at give sit besyv med end andre dage.. Sådan har jeg det i hvert fald.........

    Ved godt jeg har sagt det før...... Men jeg måler ikke mit eget selvværd i hvor mange læsere jeg har og hvor mange kommentarer jeg får, som ikke er ret mange. Ikke sagt at jeg IKKE synes det er hyggeligt at nogen gider kommentere, for det synes jeg er hyggeligt...

    Det er bare ikke det vigtigste for mig..............

    Men ja.. nogen gang kan man da undre sig over at der har været over 100 inde og kigge på ens side, og ikke en eneste har lagt en besked..... På en dag.....

    Hyggehygge og tanker ...

    Marianne

    SvarSlet
  3. Altså, jeg læser med på mange blogs omkring 150 stk. og jeg kommentere måske kun på et par stykker pr dag. Altså kun under 5 % af dem jeg læser. Nogle dage kommentere jeg slet ikke, da tiden ikke er til det!

    Men det at få kommentere er handler også om ens egen adfærd. Jeg har oplevet at for at der osse kommer kommentar hos mig, skal jeg selv kommentere andre steder. Og et meget stor del at det at få kommentarer, handler også om at jeg svare alle som giver en kommentar hos mig. Det er nemlig det mindste jeg kan gøre, når nu de har gjort sig umage med at skrive én.

    Når det så er sagt, så vil jeg heller have små men gode kommentarer og så asser af besøgende – for så er jeg da værd at læse.

    SvarSlet
  4. Tak for et super ærligt og åbent indlæg....du har mig og en del andre som fast læser på din blog. Du har lært mig meget, lært at det er i orden er være sådan som man er. Syntes du trods det du skriver, at du hviler meget i dig selv og virker meget afklaret med dit psyke. Du mærker godt efter i dig selv hver dag og lystrer også din krop. Sådan skal det være.
    Har også været inde på dine tanker med bloglæsere, for på min egen blog, er det også meget forskelligt hvor mange der læser og skriver kommentarer...
    Vi vil alle så gerne være en del af altet og vide at vi er accepteret ude i verden. Det får man jo bekræftet via hvor populær man er...eller gør man?
    Nu tror jeg at det der rører sig inde i een, sådan helt dybt indeni - stadigvæk er tabu for mange mennesker...så selvom mange ikke skriver, tror jeg helt sikkert alligevel at dine skriblerier gør et stort indtryk på mange læsere.
    Keep going strong, girl. Du gør et mega flot arbejde.
    Masser af knus og kram med klap på skuldrene fra Helle
    ps. mange mennesker er blufærdige overfor at sende fødselsdagshilsner og julehilsner, pga de uhensigtede følelsesmæssige blokeringer. Hvis man ikke føler man kender nogen godt nok, så kan det være svært at sende personlige hilsner. :-) (disse ord var fra min mand og syntes lige det skulle med)

    SvarSlet
  5. Thumbs up Henry :-))

    Love & Peace, Vilma

    SvarSlet
  6. Hej, jeg læser med hos dig hver dag, og grunden til mine manglende kommentarer er en blanding af " jeg kender jo ikke kvinden" og almindelig travlhed. Jeg kommenterer faktisk sjældent, og har ikke selv en blog. Men netop din blog giver mig meget, jeg synes du har gennemgået en kollosal udvikling (hvis jeg må ha lov at sige det sådan) det seneste års tid! Og det er så fint at du indvier mig i dine psykiske genvordigheder. Jeg har selv en søn med problemer i samme boldgade, ja hvem har snart ikke et familiemedlem eller kender nogen? Og jeg ville ønske min søn havde din indsigt! Keep on, Henriette, du MÅ ikke stoppe! Hilsen Karen.

    SvarSlet
  7. Jeg kender godt til, at der til tider bliver længere mellem kommentarerne, og at læserskaren ikke vokser. - Og fandt en sammenhæng med om man selv er opsøgende, særligt om man besøger og lægger kommentarer på nye blogs.
    Jeg tror der bliver skrevet kommentarer for at opbygge en relation, men at det er de færreste der overkommer at kommentere for at vedligeholde alle de relationer der er blvevet startet, på blogs kan man så sagtens læse og føle at man følger men uden at kommentere.

    Fødselsdagshilsnerne, kommer der flere af når dagen er på programmet i længere tid. Og, hos den der blogger knap så ofte står indlægget øverst ret så længe. Det er de færrest der tit har tid til at tage en tur rundt i blogland.
    - - -
    Det der fik mig til at kommentere idag, var en ubændig trang til at fortælle dig, at det mest selvværds- og styrkeopbyggende, jeg har oplevet, er at opbygge et forhold til Gud.
    Alle kærlighedsforhold kan bidrage, men et forhold til Ham der altid og helt ubetinget elsker dig er allermest effektivt.

    SvarSlet
  8. Kære Frida
    Hvor er det dejligt at du fortæller om effekten af mine skriverier. Jeg husker godt at du har nævnt det tidligere og jeg er faktisk rigtigt stolt fordi jeg så ved at mindst een har haft reel gavn af det. Så kan det ikke blive større for mig :) Jeg er jo ret træt endnu efter december, og ved nærmere eftertanke plejer det at få mig til at blive noget mere (over)følsom. Ret så besværtligt.

    Tak tak og tak for din hilsen
    Knus Henriette :)

    SvarSlet
  9. Kære Marianne. Du har fat i noget og jeg er også ved at være videre min lille tvivl. Trods alt er bloggeriet så stor en del af mig, at jeg slet ikke kan forestille mig hverdagen uden. Tusind tak for dine søde kommentarer, jeg bliver i sagens natur viildt glad hver gang hihi.

    Knuuus og god aften
    Henriette :))

    SvarSlet
  10. Manner det er også mange du følger Catarina, og du er inde på noget væsentligt. Det er nemlig også en giv og få ting, og jeg mærker tydeligt at jeg får flere læsere når jeg selv har været rundt i blogland og smidt en hilsen. Det syntes jeg nu også er helt naturligt, for hvis ikke jeg viser mig, så ved jo kun de faste at jeg er her :)

    Jeg har været dødtræt efter december og så bliver jeg desværre også mere tænksom. Jeg er ved at være ovre det igen heldigvis, og da jeg jo elsker at blogge så fortsætter jeg.

    Tusind tak for dit besyv og rigtig god aften
    Henriette :)

    SvarSlet
  11. Kære Helle. Også stort tak til dig, fordi du skriver og gør mig glad og stolt. Det kan jeg jo slet ikke sidde overhørig hihi. Jeg kan jo heller ikke lade være med at blogge, når alt kommer til alt, så jeg bliver :))

    Knuus og tak
    Henriette

    SvarSlet
  12. Hvor er du herlig Vilma :-))) Tusind tak og knuus

    SvarSlet
  13. Kære Karen. Du kan tro jeg bliver glad for at du netop vælger at skrive til mig nu. Det er dejligt at høre lidt fra nogle af jer der læser med i baggrunden, for det betyder også noget. Og at jeg har hjulpet lidt med mine skriverier, gør det hele noget værd for mig, så TAK fordi du skrev. Og jeg fortsætter kan du tro :))

    Mange kærlige hilsener
    Henriette :)

    SvarSlet
  14. Kære Tante. Du har også fat i noget af det rigtige. Tusind tak for at du skriver det til mig, det eneste jeg ikke rigtigt kan forholde mig til at Gud. Han er en lidt udefinerlig størrelse for mig, men jeg gad godt tro. På noget om ikke andet. Jeg er nemlig ikke i tvivl om at alle jer der har en stærk og fast tro, er mere rolige i sindet end jeg selv er. Så det glæder mig meget at høre at det har hjulpet dig.

    Igen.. tak for din kommentar og mange knus
    Henriette :-))

    SvarSlet
  15. Hej Henriette
    Som du ved er jeg først begyndt at kommentere hos dig fornyligt. Jeg skulle lige have blufærdigheden kastet over skulderen, for for mig er det ikke bare noget man gør ved en man ikke kender (jeg er jyde;) men når det nu er sagt så vil jeg benytte lejligheden til at takke dig for en blog som er dejlig delt i alvor, humor og fornøjelse. Jeg sluger alt hvad du skriver om dit strikkeri som også har min store interesse og jeg syntes du skriver dejlig let. Jeg ville ønske jeg havde de evner med skriveriet. Men det jeg ville sige er JEG ER SUPER GLAD FOR AT DU FORTSÆTTER!

    Knus
    Anne-Birte

    SvarSlet
  16. Kære Anne-Birte, hvor er jeg da glad for at du har overvundet din blufærdighed :-) En ting ved det her er jo faktisk også at man er anonym, selvom man har sit navn på, hvis man vil være det. Jeg er så glad for at også du får noget ud af at læse med her, og fordi du syntes om min måde at skrive på. Det varmer mig meget kan du tro.

    På gensyn og mange knus
    Henriette :-))

    SvarSlet
  17. Hej Henriette
    Jeg har været enormt dårlig til at følge med grundet egen mangel på overskud og får sjældent smidt en kommentar, da jeg jo stadig læser med hos nogle stykker. Men hos mig er der nærmest ingen der kommenterer mere og der har aldrig været ret mange og jeg kan sku godt få det som dig, at øv bøv hvor kunne det være hyggeligt. Så den har jeg også tænkt meget over. Er det kedeligt det jeg skriver eller ja... Så jeg ved hvordan du har det og DU er skide spændende at følge...trust me!

    SvarSlet
  18. Jeg håber, at du bliver ved da jeg nyder at læse dine indlæg. Har jo ikke været med så længe i denne blogverden, men jeg bestræber mig altid på at svare mine læsere og kikke rundt på andres blogge hver dag (dog lidt selektivt, da jeg læser med mange steder af lyst). Antal læsere kan jo både være utroligt positivt, men også en kæphest..for hvad gør at de kikker forbi netop din blog..antal give aways, dine indlæg, dine kommentarer m.m. Jeg har ikke de vise ord, men tror at man skal følge sit hjerte og holde begge ben på jorden ...række en hånd ud til nye bloggere, der måske bare lige venter på en enkelt læser eller kommentar ;-) Knus til dig og en skøn aften...vi ses helt sikkert...

    SvarSlet
  19. Hej Henriette

    Jeg læser tit med hos dig, og er nok en af dem som ikke så tit får lagt en besked eller hilsen. Det er tit noget med at jeg ikke er så god til at formulere mig, og det kan egentlig godt hæmme en. Jeg tænker meget over det som du skriver, da jeg selv har en datter som hænger lidt engang imellem. Så jeg kan bruge meget af det som du skriver om, men jeg syntes også at du er en spændende pige. Du har tider hvor du virkelig blomstre og der er du vild kreativ, så bliv endelig ved med at være dig selv og blogge.

    Knus
    Helle

    SvarSlet
  20. Læser tit med, er glad for den indsigt jeg har fået. Er selv ´helt normal´, når jeg altså selv skal sige det. Men har - for mange år siden - rundet en lukket afdeling. Kortvarigt.
    Så jeg kender lidt til den måde, du kan have det på.

    Kender overfladisk andre, der har det ´lidt ligesom dig´, føler mig sikker på, at jeg forstår mere nu.

    Hilsen Hanne.

    SvarSlet
  21. Hej Henriette
    Jeg nyder også at læse med på din blog og kommenterer faktisk aldrig nogle steder - men man kan jo ikke bare tage og tage og ikke give noget igen. For mit vedkommende handler det også om blufærdighed. Det er lidt ironisk for i det virkelige liv er jeg en meget udadvendt person. Jeg elsker at læse med på forskellige blogs og se på smukke ting; strik, blomster etc, men har ikke den store trang til at kommentere. Din blog er en af de dybere, som også reflekterer over den menneskelige psyke. Jeg tror, at du ved at skrive hjælper rigtig mange mennesker i samme situation. I øvrigt er jeg selv begyndt at strikke igen efter en lang årrække og har derfor været nede i den garnbutik, som jeg har indtryk af, at du arbejder i en gang i mellem (jeg bor på Frederiksberg, og det er den der ligger tættest på mig) - jeg har ikke set dig dernede, men jeg ikke lade være med at kigge efter dig. Blufærdigheden kommer også til udtryk her - jeg ved ikke engang om jeg ville have sagt hej og gået til bekendelse, at jeg følger med i dit liv. Det er en lidt mærkelig situation. Håber at du vil blive ved med at skrive - der er brug for en som dig i "blogland". Mange kærlige hilsner Line

    SvarSlet
  22. Hej Henriette,
    Jeg læser meget ofte med her og jeg elsker din blog! Du er et så ærligt menneske og beskriver så flot dit liv, med alt hvad der hører med, at jeg ville være ked af, hvis du holdt op med at blogge :)
    Jeg kommenterer ikke så tit, men du skal vide, at jeg er en trofast læser, der sætter stor pris på det du skriver og de fotos, du lægger på bloggen!
    Med hensyn til at kommentere på diverse blogs, så har jeg oplevet, at nogle steder, hvor jeg har kommenteret, har jeg ikke fået en kommentar tilbage og jeg er også meget sensitiv med hensyn til dette og i det hele taget - og bliver derfor ind i mellem lidt mismodig og ked af det, når jeg ser, at andre f.eks. får en kommentar tilbage, men ikke mig og ja, jeg tager det personligt - det er jeg ikke bleg for at indrømme, hvilket så bevirker, at jeg ikke lægger en kommentar en anden gang på disse blogs, men blot læser med nu og da.
    Så jeg vil give Catarina ret i, at det betyder noget at få en kommentar tilbage, når man kommenterer på en blog - en ting, jeg dog synes du er rigtig god til :)
    Så Henriette - keep up the good blog!
    Kh Marianne

    SvarSlet
  23. Hej Henriette! Hvor er jeg glad for at du vil fortsætte med din blog!! (-: Jeg forstår dig m.h.t. manglende kommentarer. Jeg læser med hver dag, men har ikke altid overskud til at få skrevet kommentar. Det er bestemt ikke lysten der mangler. Hvis jeg er træt, har jeg svært ved at formulere mig på skrift, og så er det jeg undlader det. Din blog er jo bare DEJLIG!!! Den er så MENNESKELIG, ærlig, varm, humoristisk og en masse mere. Håber du er så frisk, at du kommer i butikken i dag. Det lyder som om det er et skønt sted at være. Går stadig og håber, at jeg får taget mig sammen til at komme derind en dag. Det kræver bare lidt god planlægning fra min side, da jeg bor på Stevns. Rigtig god dag og kram til dig. (-: Vibeke.

    SvarSlet
  24. Kære Rikke, vi sludrede jo lidt sammen på fb, så jeg nøjes med at takke fordi også du har skrevet til mig. Og stort knus skal du have :)

    SvarSlet
  25. Kære Rav og krat. Du er også inde på noget der. Jeg har bevidst valgt IKKE at gøre mig i giveaways ( bortset fra julekalenderen, der var noget heeelt ekseptionelt). Jeg har altid haft det lidt anstrengt med dem, i forhold til at der opfordres både til at melde sig som fast læser osv. Det er lidt som at købe sig til stemmer syntes jeg. Men det er bare min private holdning. Jeg selv vil helst have at mine læsere vælger uden lokkemiddel, at de reklamerer for mig frivilligt. Når jeg får en ny læser, der drister sig til at kommentere, hilser jeg altid velkommen, for det er jo netop det der glæder også. For begge parter.

    Nå, men det var lige et sidespring, jeg er dødglad for at du vil følge mig og det glæder mig at jeg kan inspirere dig:)

    Mange kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  26. Kære Helle. Tusind tak for de søde ord. Jeg ved jo at du kigger ind, for vi har jo marsvinene til fælles ;))) Hvordan går det med den lille basse du har derhjemme?

    Mange knus og kærlige hilsener
    Henriette

    SvarSlet
  27. Kære Hanne. Det gør mig glad at du giver dig til kende med en lille hilsen. OG også at du har kunnet bruge mine erfaringer til noget i dit eget liv. Det er jo mit mål med det hele :))

    Tak for det og rigtig god dag
    kh Henriette :)

    SvarSlet
  28. Kære Line. Hvor jeg da håber at du en dag får mod til at give dig til kende i Nørkleriet. DET ville jeg bestemt blive så glad for, og der er altid en kop kaffe at få og en lille snak om strik. Du skal være så velkommen.

    Tusind tak fordi du har lagt en hilsen til mig her, det betyder jo en masse for mig, da jeg jo også rigtigt gerne vil hilse på jer der ikke er bloggere.

    Jeg glæder mig bestemt til at fortsætte med at poste billeder og ord du kan inspireres af.

    Rigtig god dag
    kh Henriette :)

    SvarSlet
  29. Kære Marianne. Det er netop så vigtigt at man som den der ligger en kommentar, oplever at der kommer et svar tilbage. At der bliver lagt mærke til det. For ellers får man netop ikke lyst til at vende tilbage. Man kan nemt føle at man drukner i mængden af de mere kendte læsere.

    Jeg er så glad for at du giver dit besyv med her og nu, og tusind tak for det.

    Rigtig god dag
    Kh Henriette :))

    SvarSlet
  30. Kære Vibeke. Uha det er da også en lang tur du skal ud på, bare for at hilse på mig, så det forstår jeg godt :) Det er dejligt at du gerne følger med her, og vi "ses" jo også indimellem på fb. Det er dog ikke så tit jeg gider være derinde, for så går det da helt galt med al den tid der så ryger på nettet hihi. Jeg vil hellere blogge og pinne ;))

    Tak for din hilsen og rigtig god dag
    Kh Henriette :))

    SvarSlet