23 januar 2012

Rasmus på skiferie

 

 

 

 

 

I fredags sendte jeg Rasmus afsted på skiferie med efterskolen. Uhh han har glædet sig sådan, og allerede lørdag aften ringede han op med lidt nyt fra Sverige. Ellevild af begejstring, og glad som en lille cirkusartist fortalte han om sne, og sjov og kammerater og busturen. Der er ingen tvivl om, at han har det virkeligt godt i selskab med den nye skoles elever, og alle de oplevelser der følger med. Hele familien trækker vejret lidt lettere nu, og vi glæder os over at der stadigt er fem mdr tilbage.

 

 

Her til aften kom næste situationsrapport så. ..

 

 

Knap så glad var han. Eller… knust er nok det rette ord. En forvredet knæskal betyder 6 uger på krykker. masser af smertestillende OG resten af ferien med et knæ, der er sartere end en æggeskal.

 

SATANS osse siger jeg bare. Det nytter jo ikke at sige,  “sagde jeg ikke at du skulle passe på?” , for det har han sikkert gjort så meget som man nu kan når man er bambi på ski, og et uventet hjørne dukker op. Så lå han der i sneen, indtil en båre kom frem, og han kunne transporteres til nærmeste hospital. Røngten, sugning af blod fra hævelser og venten har været mandag eftermiddags menu for knægten. Altså det lille skind, jeg har sgu så ondt af ham, men sej som han er, klynker han ikke. Kun over at være til besvær for de andre! Alle elever og lærere står på pinde for ham, men han vil hellere selv. Dog har han erkendt at det går bare ikke, for risikoen for at han støder knæet er alt for stor, så han må finde sig i at blive vartet op.

 

Fra den vinkel er der søreme længe til fredag, men jeg håber sådan at han alligevel får nogle gode dage. Og heldigvis taler han allerede om at han vil på ski igen en anden gang. Det er da altid noget ;)

9 kommentarer:

  1. Åh nej, stakkels dreng! Hvor er det da surt. Håber ikke ugen bliver alt for lang for ham.

    SvarSlet
  2. Jeg er sikker på, han får en super uge alligevel. Men ærgerligt dét er det!

    SvarSlet
  3. Øv ... go' bedring med ham

    SvarSlet
  4. Åh nej hvor er det da surt for ham, rigtig god bedring med ham !

    SvarSlet
  5. Øvvvv det er godt nok nederen !!!

    Men.. heldigvis er han ikke den eneste det er sket for på første skiferie, og det er da trods alt bedre at benet ikke er brækket 7 steder :-)...

    Men ja......... meget meget øv !

    Rigtig god bedring til ham... Og ja..... er sikker på at han ikke har gjort det med vilje.

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. Øv altså. Men det sker nok tit fordi man ikke lige er i form til den slags udskejelser og det skulle tage sin tid at blive det har jeg ladet mig fortælle. Det er godt han har mod på det igen og der er jo sikkert hyggeligt alligevel : )

    SvarSlet
  7. Øv hvor er det surt for ham! Rigtig god bedring med ham, mon ikke han får en god oplevelse af turen alligevel, han er jo i godt selskab :-)

    SvarSlet
  8. Nej åh altså hvor synd for ham. Håber knæet kommer i orden hurtigt, og godt han ikke har tabt modet til at prøve igen...god bedring

    SvarSlet
  9. Kære alle sammen. Jeg har ikke hørt fra barnet siden, og det tager jeg som et godt tegn. Jeg er spændt på at høre mere når han kommer hjem, men tiden er vist det eneste der hjælper knæet nu.

    Ærgeligt er det, men han er sej så jeg tror stadigt på at han også nok skal få gode dage deroppe indtil de skal hjem igen.

    Mange knus og tak
    Henriette :))

    SvarSlet