Til morgen da jeg vågnede var der ikke tegn i sol og måne på, at det skulle være i dag jeg gik igang med den opgave, MEN.. som jeg sad der på altanen med kaffen, og var helt klar til at drible tilbage i seng igen for at sove videre, tænkte jeg at det skulle blive løgn sgu det.
Så jeg greb knoglen, ringede til Vinna, foreslog morgensamling og garndag. Heldigvis er Vinna mere impulsiv end jeg selv er, så hun var frisk og en times tid senere fik jeg besøg. Klokken var vel ca 10 eller deromkring, og jeg skal da lige love for at vi ( men mest hun ) fik noget fra hånden.
Planen er at jeg vil ha genoprettet garnstatus, og ryddet op i baljerne med gamle projekter og rester, for derefter at få lagt det på plads på en mere hensigtmæssig og organiseret måde. I dag fik jeg begyndt, hvilket har givet mig en lille portion, der skal lægges til salg på min pulterblog, en bunke som Vinna købte billigt og så en portion med rester til donation. Det tog hun også med sig. Det lyder jo ikke umiddelbart til at tage alverdens tid, MEN jeg har en garnspole og den er blevet brugt så flittigt i dag, at den nærmest må stå til afkøling på altanen..
Vinna har drejet og drejet og jeg selv har puslet med ditten og datten. Sørget for musik og senere en lydbog til vores ører. Jeg gik igang med at bage knækbrød, men nåede aldrig længere end til at tænde ovnen, før jeg ( vi.. ) måtte fatte skraldeposen. ALT var sat til med orme og spind ADRR. Vask, støvsugning i omvendt rækkefølge og systematisk udrensning betyder at jeg må ud og proviantere på ny før der bliver bagt noget som helst her igen. Det er SÅ belastende altså, men ok.. da ovnen allerede var varmet op fik jeg så tilgengæld smidt den kylling i ovnen, jeg købte forleden og som var nær ved at lide glemmedøden. Fint nok.
Jeg tog en lur, Vinna drejede videre og Fister ja, han var langt væk i kanindrømmeland også. Vi fik spist og pakket sammen og endda også vasket lidt op, inden klokken nåede 19, og vi begge måtte kapitulere og sige godnat. Skøn dag og projektet er skudt godt igang. Derfor er det også så forbandet underligt, at jeg på trods at total rolig stemning og intet stress eller jag, alligevel skal kæmpe med et indre der er både uroligt og anspændt og småstresset. Det er MIG der inviterer og MIG der alligevel er ved at gå kold indvendigt. Hvad fanden er det da for noget altså??? Vinna den stakkel, bøjer næsten sig selv sammen i begge ender for at holde sin energi indenbords, og hun er så opmærksom på IKKE at stresse mig at hun nærmest er ved at eksplumdere af bare hensyntagen, så det utåleligt at jeg ikke selv kan holde mig rolig indvendigt. Jeg VIL ikke ha det sådan, at alle former for socialisering efterhånden gør mig skidt tilpas.
Jeg er glad for at jeg overvandt mig selv, men gid det snart bliver bedre med mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar