27 december 2012

En verdensfjern beslutning, en rundsendt IKKESPAM mail, et førstegangskig OG en zombiemor med motoriske vanskeligheder..

 

 

 

 

387815_10150622051548054_915405848_n

 

Her sidder jeg så. Næsten lige vågnet og med en klar fornemmelse af, at jeg har begået en noget urealistisk aftale for nogen tid siden.  Noget i retning af dette:

 

“ Hvad siger du til at få besøg d. 27 /12?   Bare et par timer og for at hygge lidt? 

Ei jo helt sikkert. Den er jeg med på. Kom bare så efterjuler vi lidt.”

 

!!!!!!  AEHMM…. jeg må jo have været helt fra snøvsen, eller omvendt totalt overskudsagtig dengang den aftale kom i hus, for i dag kan jeg jo hverken tale eller bevæge mig. Iøvrigt ret forudsigeligt, hvis man altså husker at tænke sig om, men det har jeg så ikke lige husket at gøre. Så jeg er begyndt dagen  med en aflysning. Vi indhenter en anden dag gør vi.

 

 

Og så kommer her lige en lille info fordi..

 

 

I går rundsendte jeg en mail til alle jer, som holder af strik og som jeg har mailadresser på. Jeg er lidt nervøs for at I tror det er en spammail, fordi jeg har linket til en side, men det er det altså IKKE.  Det er såmænd helt reelt, og handler om at jeg på Pinterest kom forbi denne lille foræring fra Tin Can Knits til alle os, som holder af strik. Den skal da deles med så mange som muligt så jeg sendte altså rundt.

 

Skulle der sidde flere rundt omkring i blogland, der gerne vil vide hvad det handler om og, som kunne ønske sig et mønster de måske ikke ellers lige ville have set, så kommer her linket igen:

 

http://us2.campaign-archive1.com/?u=ac55a87e0c49ad678b42da26a&id=06f9d3b1f1&e=7c17b2b9f5_

 

I al sin enkelhed er der ni mønstre, hvoraf man frit kan vælge et som så bliver sendt kvit og frit. Jeg var i forvejen ret forelsket i cirkeltæppet, så det har jeg nu valgt som en gave til mig selv. HURRA for gavmilde designere siger jeg bare.

 

Og ved I hvad..

 

Nu kan jeg slet ikke koncentrere mig mere, ej heller huske hvorfor jeg hittede på så lang en overskrift, så resten må I få senere *fnis*

 

Gammelsmølf vil nedsænke sit legeme i sofaen, til lyden af et tryklufthammerbor, som i dag er på arbejde i den mur der udgør bagvæggen i min stue. Den mur som ellers har stået urørt i ugevis siden arbejdet udenfor begyndte, men som åbenbart nu her på 3. juledag SKAL gøres færdig!!!

 

En murerarbejdsmand er i overhængende fare for, at blive overhældt med koldt andefedt fra bradpanden, af en enormt træt og støjfølsom 

 

 

ZOMBIEMOR  !#/%(/!¤)!¤(&()!#&)(!#)!¤=*%#%¤%¤()”&¤”(O¤”/T”(/¤&/”(ebe(rx”/(t/”(¤”(/¤t”(/¤ty”(o/¤”(o/ye¤(“/ye¤ye b

 

arrrggggggggg!!!!!!

 

 

PS: der er Poirot, Mordet i orientekspressen om lidt på DR1, den er jeg med på. Helt helt og vandret med på :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar