26 august 2013

Jeg er lidt spændt på, om det allerede er nu den begynder?

 

 

 

IMG_6773

Inde under overfladen, bag alle billederne og den lette tekst, gemmer der sig den anden Henriette. Hende med den trofaste og aldrigt svigtende følgesvend, i form af en tosidet djævel ved navn borderline/personlighedsforstyrrelse.

 

 

Jeg har jo valgt at det ikke længere skal være så meget i forkus her, for jeg VIL bare ikke ha den identitet. Jeg er så meget andet, men det er ikke det samme som, at jeg ikke mærker og kæmper hver eneste dag. Nogle gange mere end andre. Den sidste månedstid synes jeg det har været mere end svært, at holde djævelen fra døren, og når sandt skal siges har jeg faktisk småtudet så godt som hver dag. For ikke lang tid siden skrev jeg også lidt om det, og dengang som nu var jeg bevidst om at familie og andre sager udemærket kan være årsagen, men der ER bare et eller andet galt.

 

Nu går jeg og spekulerer lidt på, om mit nedtursbarometer allerede har udsving, selvom det allerhelst ikke skulle begynde før senere på efteråret. Der er symptomer og fysiske tegn på det, men jeg håber at jeg når at få nogle flere mentale solskinsuger i år.

IMG_0695

 

 

Jeg har generelt, nærmest ikke evnen til at “overblikke” særligt langt frem, og derfor havner jeg hele tiden i umulige og uoverskuelige situationer, hvor jeg må gi op eller bede om hjælp, og ve I hva..

 

Jeg bliver så ked af det over det. 

 

Synes det er et alt for svært liv jeg skal igennem. Jeg ved at mange andre kæmper med deres, men at have en mental lidelse oveni ganger det almindelige op med mange tusinde i følelsessekunder. Det er deri forskellen ligger. Barometeret for, hvad man kan rumme og hvor meget, ligger på en helt anden skala. Jeg skriver ikke for at angle medlidenhed, men for at formidle og fortælle.

 

Mine dage for tiden ser nogenlunde sådan ud:

 

Jeg er møgtræt, så jeg vågner ikke længere tidlig morgen, men senere og senere og lige i øjeblikket, ved otte halv ni tiden.

Jeg står op og går ned i køkkenet. Der skinner solen så skarpt og lavt på himlen nu, at jeg burde slå persiennerne ned, men det orker jeg ikke fordi de trænger så meget til at blive fedtet af, og jeg går ud igen.

Ud i haven, hvor jeg bliver overvældet af alle de projekter jeg har gang i, men som jeg pludseligt ikke magter at komme videre med. Mit tørrestativ er væltet med det rene tøj på, vandkander er blæst omkuld og omkring, potter med blomster er også nedlagt, jeg er igang med at lægge fliser, rense jord, klargøre til flytning af stauder, og og og, så jeg vender om og går ind igen.

Tænder for vandmaskinen og går ud på toilettet, hvor der ligger vasketøj i en bunke. Min vaskemaskine virker ikke ordentligt, men jeg kan ikke overskue at finde ud af hvorfor eller hvordan, så jeg går ud igen.

Med halvlukkede øjne ( fordi solen virkelig svider mine øjne ), laver jeg en kop kaffe og sætter mig i sofaen. Tænder for computeren og nyhederne på tv. Computeren er stadig syg, men jeg kan ikke overskue at rense den, så jeg lukker den igen. Ved siden af mig ligger papirer flere steder fra, hvor jeg skal henvende mig om de betalinger jeg omtalte forleden. Jeg kan stadig ikke finde hoved eller hale i alle ordene i min hjerne så, hvordan jeg skal formulere mig i en telefon er en gåde og jeg lader dem ligge. Drikker min kaffe færdig og går i seng. Op under dynenerne.

 

Et par timer senere begynder den samme omgang forfra, men denne gang overvinder jeg min trang til at ende i sengen, og jeg bliver istedet siddende og ser tv, imens jeg klikker formålsløst rundt på nettet. Jeg grubler over noget jeg slet ikke har nævnt her endnu, men som jeg faktisk er lidt foruroliget over. Det med mine øjne..

 

Øjnene fejler ikke noget ( for tiden altså!!!), men jeg har siden jeg kom herned, hver eneste dag været hævet og kløende på huden omkring dem. Mine øjenlåg er helt smadret efterhånden, af min konstante kløen, eksemcremen jeg bruger, solcreme i rå mængder og fugtighedscreme, som hjælper på det tørre men gør kløen værre pga varmen fra fugten. Hver morgen når jeg vågner er jeg hævet og har nærmest bobler på lågene. Nogle gange er jeg også svulmet op under øjnene.

IMG_1299

IMG_0022IMG_0023

Jeg kan slet ikke kende mig selv når jeg ser i spejlet, men magter jeg at gøre noget ved det??

 

Næh.

 

I det hele taget gør jeg ikke noget ved noget. Hvad nytter det hele nemlig? Det har nemlig ramt mig, at ( hvad andre sikkert allerede HAR forudset) jeg aldrig får det anderledes. Eller bedre. Eller lidt lettere.

 

Og så er det jeg ligeså godt kan gå i seng igen. 

 

IMG_5449

Har I læst med helt herned til, fortjener I også den sandhed, at jeg hver eneste dag på trods af alle disse tanker, er dybt taknemmelig for de sidste fire mdr jeg har oplevet. Det er ikke hverdag for mig, at være opløftet, glad, lykkelig eller med overskud, i så lang tid i eet stræk. Det er en gave for mig at have prøvet det, og jeg har aldrig forestillet mig, at jeg bare fordi jeg flyttede, så ville jeg være ubekymret, glad og lykkelig forever and ever. Jeg havde bare håbet måske..

IMG_5913

 

Til sidst vil jeg også fortælle, at for en borderliner er det værste følelsen af at blive forladt. At være overladt til sig selv uden nogen der kærer sig. Det er irrationelt, men ikke til at ændre og jeg er altså begyndt at have det virkelig skidt med at være alene. Jeg veeeeed godt at man kan klare sig udemærket alene, men faktum er at det gør jeg jo slet ikke. Altså klarer mig særligt fantastisk. Den der fornemmelse af at være uelsket er simpelthen så overvældende og gyseligt voldsom, at man skal være min lidelsesfælle for at forstå omfanget. Jeg kan fortælle om det, forklare og rationelt dissekere årsagerne, men jeg er fanget i den. Fælden af tanker og følelser og ensomhedsfornemmelse og det gør mig ked af det.

 

IMG_6639

Nu vil jeg strikke og i morgen lover jeg at være glad her på siden igen. Jeg lover det.

31 kommentarer:

  1. Jeg føler virkelig med dig, og forstår godt dine følelser, kender dem nemlig godt.

    Jeg sender dig en masse kram. selvom jeg ikke kender dig, men har fulgt dig længe.

    Mange hilsner
    Joan

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Joan, det varmer mit hjerte at du skriver ;)

      Knus til dig

      Slet
  2. Åh, kære Henriette, du kæmper med alle de stærke følelser og tanker og ja, det kan fandme godt være svært, at klare det helt alene. Jeg kender det jo så godt. Jeg har valgt at være tilknyttet psykiatrien og har en dygtig kontaktperson, der kender mig godt.Hun kommer ca 1 gang om måneden eller når jeg ringer og beder om at snakke. Jeg kalder hende min "skraldespand", for jeg kan virkelig godt have brug for at hælde af og slippe mine frustrationer/sorg/vrede/bekymringer.Hun lytter, opmuntrer, perspektiver og sorterer, så jeg igen har kræfter til livet.
    Jeg tror du ville have gavn af sådan en person, for du ligner mig rigtig meget.
    Knus og kærlige tanker Helle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle, jeg tror jeg må gøre som du.. kontakte kommunen og få mig en kontaktperson. Jeg troede jeg ku klare mig uden, men .. nok ikke alligevel.

      Tak for skrivet og rådet.
      Mange knus
      Henriette :)

      Slet
    2. Du skal bede din læge om at henvise dig til Psykiatrien i Maribo (Region Sjælland). De er dygtige, kompetente mennesker med viden om Borderline, så du ikke behøver at forklare alting eller vende hele din livshistorie. Jeg har prøvet at klare mig uden kontaktperson, men er mere stabil og tryg med dette sikkerhedsnet.
      Det er ikke noget nederlag, for vi er faktisk begge sårbare kvinder.

      Knus Helle.

      Slet
  3. Sådan nogle øjne får jeg også engang i mellem. Det sker når noget irriterer/klør og jeg får kløet lidt for grundigt igen. Så virker det for mig, at skylle øjnene med vand og holde fingrene væk. Vandet dæmper kløen lidt og gør det nemmere at holde fingrene væk. Efter 2 døgn er øjnene helt normale igen. Jeg har engang læst, at man ikke må bruge creme på de tynde øjenlåg, så jeg bruger kun speciel øjenlågs-creme i meget begrænsede mængder. jeg håber, at du kan bruge mine erfaringer til noget :-)

    Hilsen Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop når jeg bare har kløet helt vild dagen før at jeg vågner på den måde.. Jeg tror selv på at det er allergi, men overfor hvad?? det må jeg vel finde ud af. Cremen.. jeg pøser ikke ligefrem på i tykke lag og er også forsigtig med det, men jeg kan godt have været FOR ivrig med at smøre mig med alt muligt. Kølende, som kløedæmpende.

      Specielle cremer har jeg jo ikke liiiige økonomi til hihi;)

      Kh Henriette

      Slet
  4. desværre er jeg for langt væk til rigtigt at kunne göre noget, så sender dig et stort, varmt knus.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skam også en dejlig gestus Frida :))

      Tak og knus tilbage og god dag.
      Henriette

      Slet
  5. ps. hvis det kunne hjælpe dig at have en "skraldespand" som Helle kalder det, på mail, så skriv!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Og hov.. tak for tilbuddet, jeg skal nok benytte mig af det, hvis jeg kan mærke jeg har brug for det.

      Knus :)

      Slet
  6. Ja creme må ikke SMØRES ind i huden omkring øjnene, Hvis creme absolut skal bruges, skal det være en der er beregnet til det, og den må kun duppes på i små mængder med fingerspidserne. Jeg tror også, efter nogle dage uden creme eller makeup, hvor der ikke kløes, selv om det klør, vil øjnområderne være fine igen. Det ser ud til, at tårekanaler mod næsen er stoppet til med creme. "Skylle øjnene med vand og holde fingrene væk" og ingen creme er et godt råd.
    Hilsen Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette. Make up bruger jeg efterhånden kun sjældent og når jeg skal noget. Men jeg må nok til at være mere forsigtig ved øjnene, jeg ER jo blevet ældre og huden ændrer sig. Jeg er ikke stoppet med creme, men har hævelser af væske simpelthen.

      Tusinde tak for din hilsen
      Knus Henriette :)

      Slet
    2. Jeg mente at den lille ydre åbning til en tårekanal mod næsen er stoppet til med creme. Den er så lille, at du ikke kan se den eller cremen. Væske/tårer, til at holde øjet fugtigt, kan ikke komme ud og hæver op i kanalen.

      Slet
  7. Kæreste skat....
    Du er aldeles ikke alene, selvom du føler dig det. Du har det som mange af os i perioder kan have det...selvom du med din lidelse dog har det alt for ofte, desværre, så er det hamrende vigtigt at du IKKE isolerer dig. Kom ud af busken og kæmp dig ud blandt andre...et værested i byen /medborgerhus osv osv.
    Jeg boede engang på Falster, i Stubbekøbing og følte mig også ret hurtigt ensom der fordi jeg ikke kendte nogen. Og heldigvis kom jeg så i kontakt med en sød dame i Eskilstrup der syede og handlede med patchworkstoffer...så begyndte jeg at komme i hendes sycafe og lærte så nogle søde piger at kende.
    Find dig en strikkecafe på Lolland og jeg er sikker på du vil have smadder godt af det. Selvfølgelig er der dage du bare ikke orker noget og bare vil blive i sengen. Så gør det, uden at have dårlig samvittighed..men giv dig selv en max tid til at flyde ud og dovne og lappe dig selv sammen igen. Og så ellers tvinge dig selv videre i livet. Det er strengt nødvendigt at du hele tiden hælder benzin på motoren - ellers går du helt i stå og det kan din borderline ikke tåle. Manglende benzin er næring til din lidelse.
    Jeg vil også gerne være din skraldespand - du har mit tlf nr og du kan altid ringe eller skrive. Jeg vil også gerne besøge dig. Bare kald!
    Kram fra Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh Søde Helle, det er så gode input også du kommer med. Jeg ved jo godt at jeg må ud blandt andre, så jeg vil finde min egen måde at være mere social på tror jeg :) Jeg laver mig en ny strikkegruppe hernede som kan komme til mig. Jeg savner jo mine strikkepiger i københavn :)

      Tak for tilbuddet jeg skal nok skrive også til dig, hvis jeg er på spanden mentalt hihi. Det er pænt af dig.

      Knus og kram
      Henriette

      Slet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hyggetrold, jeg vil kontakte min læge for at tale lidt med ham om problemet. Det er jeg nok nødt til hihi.

      Mange knus og tak for tippet
      Henriette )

      Slet
  9. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  10. Hej Henriette.
    Sådan har mine øjne også set ud i sommer.
    Lad være med at smøre creme direkte på øjenlågene. Gå på apoteket og køb nogle antihistaminer, der fås i håndkøb. En pille om dagen og så er det væk. Ligner en mild form for allergi.
    Held og lykke med det hele. Jeg håber, at du får etableret noget kontakt. Det skærer mig i hjertet, at du skal gå helt alene og have det så psykisk dårligt. Synes, at det med at få en kontaktperson lyder fornuftigt- til en start.
    Jeg ville ønske at jeg kunne hjælpe dig med de ting der ikke fungerer, da jeg af erfaring ved, at hvis de dagligdags ting ikke er i orden, så bliver man træt og opgivende i ikke overskudsperioder.

    De bedste tanker.
    Pernille


    SvarSlet
    Svar
    1. Har de Pernille!!! Jamen hvad pokker ER da grunden? Nå, men skønt at høre jeg ikke er den eneste, så tak for at du deler med mig. Jeg har faktisk taget benadryl når pengene har været til det, og da det hjælper viser det jo at det ER noget allergi. ØV

      Tak for dit skriv og kh
      Henriette :))

      Slet
  11. Kære Henriette.
    Du kan henvende dig til det lokale Røde Kors, og snakke med dem om at få en besøgsven, og før du stejler ved tanken, så NEJ!! Besøgsvenner er ikke kun noget for gamle mennesker, og det er ikke kun ældre pensionerede damer der er besøgsvenner (og dem er der iøvrigt heller ikke noget galt med). Jeg er selv (47 årig) besøgsven, og der findes flere af min slags, sikkert også på Lolland. Her hvor jeg bor har Røde Kors også en strikkecafe hvor man mødes og strikker til gode formål, det er der måske også på Lolland .... kunne det ikke være en ide?
    Jeg er desuden enig med en af de andre der skriver om dine øjenlåg; prøv af tage håndkøbsmedicin mod allergi/høfeber, det er sikker det du døjer med .... og det behøver ikke at være noget du så herefter skal døje med altid. Jeg fik nældefber sidste sommer, åd allergitabletter hele sommeren, og har så for øvrigt ikke set skyggen af det i år :o)
    Håber desuden at du har en lille engel der bor på din ene skulder der kan skubbe den dumme djævel i baggrunden.
    Knus og kærlige tanker fra Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne.

      En besøgsven.. ja det var måske også en ide. Jeg vil undersøge "markedet" når jeg får lidt overskud til det, for det er en god ide :)

      Mange knus
      Henriette

      Slet
  12. Er der noget i dit hus, du ikke tåler? Noget på væggene i soveværelset, gulvtæpper? det er garanteret noget der.....og så - din beskrivelse af ting,der flyder...ligner lidt mit hjem lige pt...men tag et skridt...bare et...ad gangen, det siger jeg i hvert fald til mig selv...og somme tider hjælper det, så bliver da én ting gjort og en lille tilfredshed sniger sig ind, knus fra Nordfyn

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja se Lone.. det går jeg jo også og overvejer. Jeg kam ikke umiddelbart regne det ud, men kan man få allergi af fugt??

      Rart at vide at det ikke kun er mig det kikser for i hjemmet så tak for at du lige fortæller om dig selv :)

      Mange knus til Nordfyn fra Sydlolland

      Slet
  13. Kære Henriette.
    Håber det idag ser en smule lysere ud for dig. Jeg kæmper selv med PTSD så kan nikke genkendende til de grå og til tider uoverskuelige tanker du beskriver. Uden jeg dog skal sige at jeg forstår det du kæmper med.
    Jeg ved via din blog, at penge ikke vokser i din have, jeg vil derfor gerne sende dig de allegipiller jeg har liggende og ikke bruger. Har du mod på det er du også meget velkommen til at skrive til mig for at få luft, ved fra mig selv hvor meget det kan hjælpe.
    Du kan skrive en mail til mig, evt. med din adr. så jeg kan sende pillerne.

    susannedan@hotmail.com

    Knus og mange varme tanker fra Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sanne, vi har jo mailet så jeg nøjes med at sende knus i dag :)

      Slet
  14. Kære Henriette, jeg vil ikke kommentere det du har skrevet, jeg tilslutter mig alle de gode råd du har fået, men der er en anden ting jeg har tænkt over længe, kunne du ikke bede din udlejer om at få ordnet de nedløbsrør? her til vinter vil dine mure være våde, og det trækker ind i huset, det med regnvandstønder må vente til næste år, de kan alligevel ikke bruges om vinteren. Hvis murene er våde, får du skimmelsvamp på sigt, og det kræver også mere varme. V. h Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret Lykke, men jeg tror nu ikke det er noget han har tænkt sig at gøre noget ved, og jeg er jo også bange for at huslejen så vil stige..

      Tak alligevel for at du lige nævner det, for jeg vil være opmærksom på signaler og tegn i den retning nu. Også Lone er inde på noget af det samme nemlig.

      Knuuus og kram
      Henriette :)

      Slet
  15. Det er ikke en dyr foranstaltning for ham. det glemte jeg lige at tilføje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det kan huslejen ikke stige for, det er normalt at det er i orden når man flytter ind. Han kan ikke være interesseret i at der kommer skimmelsvamp i væggene. Soveværelses vinduet er det blevet skiftet?, eller husker jeg fejl, var der ikke råd i det? Vh Lykke

      Ps. han må være lykkelig for alt det du har lavet udenfor, for du har da ydet meget til huset.

      Slet