30 marts 2015

Sidste mandag i marts 2015

 

 

 

Det har været mandag hele dagen:

IMG_4315

 

 

.. og jeg har ikke været helt i topform:

nuser

 

 

****************************

 

 

Mandag har også vist mig nye sider af mig selv, så modsat mine tidligere meritter, har jeg i dag pillet TO arbejder op igen!  Normalt plejer jeg ikke at tage så nøje, om der er småfejl eller uregelmæssigheder i det jeg laver, for der er alligevel ikke en kæft der kan se det, men jeg ved ikke.. lige nu føles det bare som om det vil være smartest at tage den om igen.

 

IMG_4276

Viskestykket er så fint et arbejde, og det gik mig på nerverne at det ikke kun var vind og skævt og uden lige kanter, men også at det var begyndt at bue, som om masker var taget ind. DET gider jeg ikke se på, så nu begynder jeg forfra for tredje gang. Det er et tilpas stort arbejde for min hjerne til, at jeg synes det skal se ordentlig ud.

 

Også sjalet er en ommer.  Igen.. jeg bruger ufatteligt med energi på at koncentrere mig om opskriften, og det vil komme til at tage mig tid, at gøre det færdigt. Derfor nægter jeg at stå tilbage med noget der ikke er i orden. Her er problemet at jeg synes det er for løst, så jeg går et halvt nummer ned i pindestørrelse, og ser hvordan det så bliver. Jeg synes også at bagsiden af arbejdet ser noget sjusket ud, fordi man sidder med tråde der fanges ind med en maske, og disse tråde er netop alt for løse i min verden. Jeg overvejer seriøst at bryde med min dovenskab og strikke en prøve og  v a s k e  den, for at se hvordan det bliver. DET er ikke normalt for mig at have tålmod til den slags. Jeg må med andre ord ikke være helt rask for tiden! :- )  Gitte fra Ditogdut har anbefalet et ekstra omslag på de yderste masker, og det kan jeg både se og mærke, at hun har helt ret i. Kanten vil blive så hårdt spændt ud ved brug, at trådene vil knække. Tak for det tip Gitte. 

 

 

IMG_4323IMG_4324IMG_4325IMG_4326IMG_4328

 

 

 

Det er aften og jeg nyder at se nyheder i dagslys. Nå nej.. bragende mørke.

IMG_4321

Fordelen ved sommertiden er i den grad svær at få øje på her sydpå, hvilket Søren fra nyhederne også netop nu bekræfter. Her er mildest talt uvejr. Regn og blæst, der nærmer sig storm gør dagen uden for mine vinduer mere mørk end forårsagtig. Jeg har været ude for at redde flere ting, som var i fare for at blæse ad h.. til, og nu jeg har droppet de fleste af mine påskeplaner.

 

 

 

90423904989883315_58rbwpVI_c

Sådan kan det gå, og da det ikke er 1. april endnu må jeg hellere bare tro på, at der bliver masser af timer til strik og hækling i denne uge. Mine forældre må komme senere på foråret og Esther ( som uheldigvis er rigtig sløj ), må også nok skyde en hvid pind efter mit besøg i påskedagene. Min bil vil simpelthen ende som drageflyver i det øjeblik jeg kører over broen, hvis jeg skal tro på ham dersens Søren.

3 kommentarer:

  1. Jeg tror det var et godt valg at pille viskestykket op. Jeg var endda tæt på at foreslå det!
    Nu venter jeg spændt på fortsættelsen af begge projekter. De ser fine ud.

    SvarSlet
  2. Hvis du kigger forbi vejrudsigten fra torsdag til mandag så vil det højest blæse 6 m/s så der er vist ikke den store risiko for, at din bil letter, så planerne ikke kan gennemføres... ;-)

    SvarSlet
  3. Hm...jeg er nu ved at få det bedre....og det samme kan da siges om vinden. Her blæser det kun som en lille brise....så lad os nu lige se, hvordan det ser ud i weekenden... Jeg vil MEGET gerne snart at med de mursten + sten, har voldsomt brug for den plads de optager...til al den jord, der graves op før belægningen lægges...for ikke at tale om den kæmpekasse med haveblade :)

    SvarSlet