29 marts 2015

Total stilhed og dyb koncentration er påkrævet nu

 

 

 

IMG_4285[1]

 

Første stykke strik, der skal kickstarte min slunke strikkemotor, bliver et sjal der har ligget på to do listen længe. Faktisk har jeg haft opskriften liggende nogelunde ligeså længe, så der har ikke været de store forhindringer for at tage fat på det, MEN…

 

Jesus jeg synes det er svært.

 

Der er ikke noget jeg ikke har oversat og forstået før, men evnen til at fatte og udføre er godtnok sløvet noget, så allerede seks pinde nede, måtte jeg stoppe op, og kender I det? Det er nemmere at sidde med papirer foran sig, så man kan notere og fedte rundt mellem siderne, så man trykker på “print”. Og opdager at computeren af en eller anden grund har smidt modellen ud, så man må igang med at lede efter typenummer og hvad har vi, og derefter lege med programmer, så printeren igen er installeret. Der er fuldstændigt ny og frisk farve sat i, men af en eller anden grund bliver dyret ved med at insistere på, at den ene patron er i udu! Man bruger oceaner af tid på at løse problemt, forgæves..  og ender med at sparke til skidtet og brygge kaffe i stedet. DET er da i det mindste en maskine man forstår.

 

Og på den måde er der så gået alt for meget tid, og en lille lur måtte der også indover, så nu sidder jeg så her. Ikke videre end det her:

IMG_4309[1]

Jeg begyndte klokken 13 og nu har kirkeklokkerne lige slået 21. Bare een stribe med bobler VIL jeg have udført før jeg får ro i sjælen, så nu står den på strik resten af aftenen.

 

 

 

Gad vide hvornår jeg kommer i seng?

 

IMG_4307[1]

1 kommentar:

  1. Ja, printere det er noget fanden har skabt! Altid er der problemer med dem, øv. Håber du nåede dit mål, for det er vel nok et smukt sjal, ville ønske jeg kunne finde ud af at strikke andet end grydelapper i ret.

    SvarSlet