29 april 2015

Tulipanlykke og hudløshed

 

 

 

 

Tror jeg begynder med lykken først..

 

IMG_5351

Mine tulipaner har ramt den tid, hvor de virkelig begynder at slå sig løs. En efter en, sort efter sort, og farve efter farve åbner de sig, og min lykke over dem gør det samme. De er investeret i med (frivilligt) afkald på fornuftig kost, og lagt med hjerteblod og omsorg i efteråret. Det er mit valg og det har været let at tage, for jeg elsker bare de sprøde kulørte blomster. De hjæper mig til at se, hvad der ellers ville være svært, at livet har noget at byde på, og at det kan fyldes med skønhed og farver. Måske netop derfor har jeg taget kampen op mod sneglene med ekstra ildhu, for pokker tage mig om de skal tage de tulipaner fra mig. NÅ!

 

IMG_5354

Det er bare også gået op for mig, at jeg helt overså at, de ikke kommer igen bare lige, så dette forår mangler de hvide.. Det var ellers det jeg frydede mig over sidste år, så da jeg indkøbte dette års løg, forkuserede jeg på de røde/gule/orange og violette/pink farver. De hvide var jo lissom i hus. Derfor mangler jeg sååå meget et hvidt bed med frynsede og krøllede og helt enkle høje hvide soldater, men man lærer så længe man lever, og til efteråret kan jeg så prioritere anderledes, MEN

 

..  her og nu

 

sidst i april

 

-   er de første ved at være færdige ( dem fra Liedl ), og resten ved at springe ud. Hver dag kigger og kigger jeg på dem, til mine øjenæbler er ved at poppe ud af deres huler, fordi jeg bare ikke kan få nok af det mirakel det jo er. Eet enkelt løg er lig med en livskraft, der er både imponerende og voldsom. Og alt dette sker lige her. I min have. Fordi JEG har arbejdet for det, med spade og på knæ og i både småregn og let kulde.

 

Nu kvitterer de med kulører, der gør mit forår virkeligt smukt. Og jeg er taknemmelig.

 

IMG_4814IMG_5139IMG_5161IMG_5169IMG_5197IMG_5204IMG_5208IMG_5226IMG_5258IMG_5325IMG_5358IMG_5376IMG_5378IMG_5388IMG_5396IMG_5399IMG_5404IMG_5405

 

 

 

Hvad der er mindre smukt, er den tilstand af total opløsning jeg befinder mig i nu. Ingen tvivl om, at ting ikke længere har plads i den kasse jeg proppede dem i, dengang jeg måtte gøre sådan for at have overskud og fokus, så jeg kunne finde nyt fundament til mig selv og på det tidspunkt også Rasmus. Faktisk er det vel nærmest logik for burhøns. At jeg nu reagerer. Der har ikke været tid/ro/tryghed og fred til det før nu.

 

Igen forleden bragte klogeågedummefornuftigeogskiderarebehagelige læge nemlig en detalje på banen. Som Ironman slog han ned, og konstaterede roligt og klarsynet, at selvom årene går, forsvinder hverken PTSD eller sorg og smerte IKKE. Det lagres bare. Som hundredevis at småbitte æg under et tykt lag af våde blade. Som mit helt eget kuld af mentale og følelsesmæssigt destrutive dræbersnegle. Det æder i det stille og i ly af, at mit fokus har været på noget andet, indtil det til sidst har ædt sig så kæmpe og slimet, at jeg bare ikke KAN ignorere det mere. Gør jeg det så af alt magt alligevel, ja så er det kroppen træder til med hjælp og opråb. I form af smerte i alle mulige afarter. Og her hjælper hverken hvidløg, kaffegrums, æggeskaller, gift eller andre husråd. Der er kun een vej, og den kan blive både lang og drøj.

 

Lignelsen med sneglene er min egen.

 

Så igen. Jeg er ved at gå helt i opløsning. ALT får mig til at bryde i gråd. Som feks lige nu her før. Jeg har glemt at forny min recept på medicin, så jeg ringer til lægehuset. Bliver sat på vent, og der spilles musik. Befriende er det at de har skiftet det rærlige bånd ud med Roy Orbinson, som jeg ikke bryder mig om, belastende er det omvendt at det jeg nu lægger øre til får mig til at tude lige på minuttet!  For der midt i mellem sange om dette og hint, lyder pludseligt et nummer, som sætter gang i noget og så har jeg balladen. Og lægen har en tudende patient i røret, som´egentlig ville noget helt andet. Vi var begge så at sige uforberedte på udviklingen.

 

Og sådan er mine dage nu. Fuldstændigt ude af kontrol. Jeg aner bare ikke, hvornår næste omgang kommer.

 

I mandags var det så slemt, at jeg endte med at ringe efter assistance hos min bostøtte. Det gør jeg ellers sjældent akut. Som i kun to gange tidligere på halvandet år. Her var det noget jeg havde læst i forbifarten. Fra morgenstunden af. Først efter en snak og henad aftenstide, kom jeg på benene og fik mig et bad. De to ting hjalp, og jeg fik også gjort køkkenbordet ryddeligt nok til at brygge middagsmad og bage lidt.

IMG_5324IMG_5327

 

 

Tirsdag, i går, gik nogenlunde og jeg gennemførte en dag med planlagt IKKEhaveaktivitet. Sad endda i den, fra om eftermiddagen og til aftenstid. Bare med strik og Holger og et par skrab efter snegle og ukrudt. OG jeg havde pæn kjole på. Nemlig

IMG_5340IMG_5341IMG_5342IMG_5344IMG_5345

Med andre ord er jeg hudløs nu. Og lige til at køre på møddingen.

 

Mange af jer derude er smadder søde til at sende mig hilsener via både mail og Snail(haha)mail. Det er noget af det, som giver mig SÅ meget opmuntring og glæde i hjertet, at jeg ikke helt kan sætte ord på det. Der hvor jeg er lige nu, i selvvalgt men ikke frivillig ensomhed, betyder det ALT at der er nogen, som stadig gider mig, og hænger på. At der findes mennesker, som tænker på mig og, som vil mig det godt. Det får mig faneme også til hyle, men på en helt anden måde, og af glæde.

 

Der er bare det ved det, at jeg har rigtig svært ved at være stabil og huske. Så jeg kan være længe om at reagere på henvendelser. IKKE af ligegyldighed, det skal alle være klar over. Jeg læser alt, hvad jeg modtager. Hovedet har bare ikke plads til så meget lige nu, og jeg håber I bærer over med det.

IMG_5402

26 april 2015

Havevandring i slutningen af april

 

 

Jeg stod tidligt op i dag. Til lyden af fuglekvidder, og en helt stille morgen i mildt og stille vejr, tog jeg den første af nu to daglige runder operationfjerndræbersnegle. Iøvrigt.. tak for tippet om Aldi’s tilbud på snegledræber, det er skaffet nu, Susanne :- )  Halvanden time tog det at tage hele haven, og det må siges at give pote. Jeg har dog ikke helt styr på onde og gode snegle, og nogle har påpeget at ikke alle snegle i spanden er dumme, men i min uvidende desperation er alle kogt. Beklager dyrevenner. Da det var gjort. gik jeg en runde for at lave en husker til mig selv fra April, så jeg kan sammenligne fra år til år. Her følger billedspam:

 

IMG_5183IMG_5184IMG_5187IMG_5188IMG_5189IMG_5191IMG_5192IMG_5193IMG_5195IMG_5197IMG_5198IMG_5199IMG_5203IMG_5204IMG_5209IMG_5211IMG_5213IMG_5214IMG_5216IMG_5219IMG_5220IMG_5224IMG_5225IMG_5226IMG_5228IMG_5232IMG_5233IMG_5234IMG_5236IMG_5237IMG_5238IMG_5246IMG_5247IMG_5248IMG_5256IMG_5258IMG_5267IMG_5277IMG_5285IMG_5290IMG_5297IMG_5304

IMG_5308

Det var en rundtur i hele den del af haven, jeg har brugt mest tid på. Jeg er ude i noget med, at jeg må rode derude ca hver anden dag nu, bortset fra sneglemissionen. Af store projekter er der især hegnet indtil Majbritt, som skal laves i løbet af sommeren. Hele det lange havestykke jeg i bidder har fået fra min anden nabo går på langs af min egen have, og det er et andet projekt der skal tages fat på. Allerførst kommer at få dækket stykket med ukrudt, og så tager jeg den derfra videre, med flytning af alt det som skal “bo” der i den tid det tager at få gjort kål på rødderne. Der er komposten jeg skal have sat i mere system, blandt andet har jeg en ide til en hjemmegjort køkkenaffaldstank, som holder eventuelle rotter ude. Der er drømmen om en plads til et fremtidigt hønsehus, som vil ligge genialt lige ved siden af kompostarealet. Og et lille plet til at dyrke yoga/mindfullness på ville være fedt. Og en plads til et tørrestativ..  Pladsen er der, tiden har jeg, der skal bare økonomiseres med den.

 

Det nye havestykke ser lige nu sådan ud:

IMG_5268IMG_5269IMG_5270IMG_5272IMG_5273IMG_5274IMG_5275IMG_5286

 

Er I nået helt herned til så takker jeg mange gange :- )  og nå ja forresten.. Holger HAN gider ikke være ude i gråt og fugtigt vejr, så han har snuet hele dagen inde i kurven.