Jeg kunne ikke rigtigt falde i søvn i aftes, og natten har været urolig, så træt var ikke ordet da banditten Herman vanen tro, pludseligt kom springende ovenpå mig. HAN er frisk. Så frisk er han at Holger sukker lydeligt, når killingen spæner foran mig og forbi den sovende storebror. Selv er jeg mere ovre i noget med at klamre mig til gelænder, og kravle igennem stuerne. Nogle morgener er mere aehm.. friske end andre. Når det er tilfældet er der kun eet at gøre, så på med overtøj og røjser, og ud for at brænde krudtet af.
Denne morgen har været ret så kølig, så nu er det rart at sidde under varme tæpper og med kaffen i koppen. Jeg vil ikke andet i dag end, at være inde i huset. Jeg vil strikke og tænke lidt over, at oktober allerede er ved at være gået. Det går tjept med de måneder.
Jeg kan ikke helt følge med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar